Dreyers Fond støtter projekter og initiativer, hvis formål er at fremme advokat- og arkitektstandens udvikling og samspil med samfundet. Prioriterede områder er brancheudvikling, videreuddannelse og formidling.

Dreyers Arkitektur Galleri er blandt de fem nominerede til arkitekturprisen Årets Lille Arne 2017. Prisen uddeles af Arkitektforeningen København i januar.

I nomineringen af Dreyers Arkitektur Galleri, Dreyers Fond og Dansk Arkitektur Center skriver juryen blandt andet:

”Initiativet ”Dreyers Arkitektur Galleri” nomineres for at have skabt en scene for Danmarks nye generation af talentfulde og toneangivende arkitekter. Med Dreyers Arkitektur Galleri får danskerne et unikt kig ind i maskinrummet ind i de unge tegnestuers hverdag og virkelighed, hvor der er højt tempo og højt til loftet, og hvor kreativitet og forretningsforståelse går hånd i hånd. Initiativet startede den 16. september med tegnestuen Sted, efterfulgt af Norrøn og afsluttes med Johansen Skovsted Arkitekter”.

Hvert år uddeler Arkitektforeningen København arkitekturpriserne Store Arne og Lille Arne.

Arne Award

Store Arne gives til såvel udførte værker som initiativer, der har løftet arkitekturen i Storkøbenhavn i det forgangne år.

Lille Arne gives til initiativer, realiserede og ikke-realiserede projekter og nytænkende ideer, som har skabt debat eller gjort en forskel for faget.

Priserne uddeles i slutningen af januar ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur.

I alt 5 kandidater er nominerede til hver af priserne.

Årets Arne Award blev indstiftet i 2007 af Arkitektforeningens Lokalafdeling København, som også er jury. Prisen er en statuette i akryl, som er præget med arkitekten Arne Jacobsens ansigt.

Læs nomineringerne til Årets Lille Arne og Årets Store Arne 2017 her 

Læs mere om Dreyers Arkitektur Galleri her 

 

dehvidedronninger_dagmar-interi_r_1500

Norrøn

 

Udskriv

Sted

 

Foto øverst: Johansen Skovsted Arkitekter