Dreyers Fond støtter projekter og initiativer, hvis formål er at fremme advokat- og arkitektstandens udvikling og samspil med samfundet. Prioriterede områder er brancheudvikling, videreuddannelse og formidling.
  • 1

    Hvis du er i tvivl om dit projekt har mulighed for at få støtte, skal du starte med at læse teksten “Søg om støtte” nedenfor.

  • 2

    Hvis du vil vide, hvilke oplysninger, du skal bruge til din ansøgning, skal du udfylde de første tre spørgsmål i det elektroniske ansøgningsskema her. Først når de er udfyldt, kan du åbne resten af ansøgningsskemaet og se, hvilke oplysninger og bilag, du skal bruge til netop din ansøgning.

  • 3

    Udfyld din ansøgning via det elektroniske ansøgningsskema her. Vær opmærksom på, at du ikke kan gemme ansøgningen undervejs for senere at vende tilbage til den og udfylde resten. Når ansøgningen er sendt får du en kvittering på mail sammen med et resumé af din ansøgning.

Hvis du er i tvivl om dit projekt har mulighed for at få støtte, skal du starte med at læse teksten “Søg om støtte” her.

Her kan du blandt andet læse mere om, hvilke projekter fonden tidligere har støttet.

Når du skal udfylde det elektroniske ansøgningsskema, er det en god idé at have alle relevante oplysninger og bilag klar. For eksempel klar motivation for støtte, projektets økonomi og forventet udbytte.

Vær opmærksom på, at du ikke kan gemme din ansøgning undervejs, og på et senere tidspunkt vende tilbage og udfylde resten.

Hvis du vil vide, hvilke oplysninger, du skal bruge til din ansøgning, skal du udfylde de første tre spørgsmål i det elektroniske ansøgningsskema. Først når de er udfyldt, kan du åbne resten af ansøgningsskemaet og se, hvilke oplysninger og bilag, du skal bruge til netop din ansøgning.

Når du har sendt din ansøgning via det elektroniske ansøgningsskema, modtager du en kvittering på mail med et resumé af din ansøgning og navnene på dine vedhæftede filer. Behandlingstiden på selve ansøgningen er ca. fire måneder regnet fra ansøgningsfristerne den 15. januar og den 15. juli. Det er fondens bestyrelse, der på bestyrelsesmøderne i marts og oktober afgør, om et projekt eller studieophold skal tildeles støtte eller ej. Der bliver normalt ikke tildelt legater på mindre end 10.000 kr.