Pyntegardin som facade

Løvenborg blev opført i 1907 som et moderne forretningshus med biograf og butik i stueetagen, en systue for et herremagasin øverst og et hotel i baghuset, Hotel Savoy, som stadig eksisterer. Dengang reklamerede hotellet med “Elegante Værelser med Elektrisk Lys og Varme” til 1,5-2 kroner pr. nat.

Det vides ikke præcist, hvor navnet Løvenborg stammer fra, men et gæt er, at inspirationen kommer fra en meget populær gæstgivergård, Løven, der indtil 1895 havde til huse på hjørnet af Vesterbrogade og Stenogade.

Den art nouveau-inspirerede facade på Løvenborg blev opført på en for tiden banebrydende måde som Danmarks første curtain wall. De præfabrikerede sandstenselementer er ophængt på en bærende konstruktion, der står 63 cm bag facaden, så selve ydervæggen ikke er bærende. I modsætning til traditionelle bygninger af træ eller murværk, hvor ydermurene bar hele eller dele af konstruktionen, bærer curtain wallen kun sin egen vægt. Det gør det muligt at bruge lettere materialer og skabe langt større vinduesåbninger end tidligere. Konstruktionen var højteknologisk for sin tid og hentede inspiration hos den amerikanske arkitekt Louis Sullivan.

Facaden er desuden præget af planteinspireret ornamentik i sandsten, smedejern og kobber, hvoraf dele er belagt med bladguld. Øverst på facaden ses tre skjolde med inskriptionerne ’Løvenborg’ og ’KR’ for bygherre Kaas-Rasmussen.

Originale friser og farver

Bygningen blev erklæret bevaringsværdig i 1985 med begrundelsen at ”bygningen arkitektonisk hører til de mest værdifulde bygninger i jugendstil i Danmark.” Facaden blev første gang restaureret i 1996.

Dreyers Fond erhvervede Løvenborg i efteråret 2000 og modtog i foråret 2004 Europa Nostra prisen for Hanne Kjærholms og Birthe Justs renovering af ejendommen.

Ved renoveringen blev bygningens indre åbnet og tilpasset nutidige behov. Skillevægge blev fjernet, og rummene fremstår i dag lyse, funktionelle og med respekt for husets arkitektur. Dreyers Fond indrettede sig på 3. Sal, mens den øverste etage, hvor systuen lå, blev omdannet til gæstelejlighed for Kunstakademiets udenlandske gæsteundervisere.

Trapperummet og bestyrelseslokalet er renoveret med afsæt i de originale farver, friser og bemalinger. I bestyrelseslokalet fandt man den oprindelige bemaling bag tapet og gammel maling. En stribe af den originale maling er bevaret. I trappeopgangen er væggene malet med hvid limfarve øverst og okker linoliemaling nederst, separeret med en ultramarinblå bort med okker prikker.

Overalt i bygningen er de originale detaljer bevaret eller genskabt: dørhåndtag og døre er rekonstrueret ud fra eksisterende dele, mens de fleste dørklokker og de såkaldte ’talking grilles’ er originale.

I 2021-2022 gennemførte fonden en restaurering af facaden, som havde lidt under vind og vejr og Vesterbros trafik. Det ydre er nænsomt renset op, og bladguldet genopfrisket, så ornamentikken nu lyser fra gadeplan og helt op til kvisten.

De store vinduespartier var egentlig imod Anton Rosens egne arkitektoniske præferencer, men blev til på bygherres opfordring. Flere af dem er nu derfor udformet som blyindfattede ruder med bærejern, så de fremstår som en del af søjlestrukturen snarere end udstillingsvinduer.