28. august 2026
800 års byggelov har formet dansk arkitektur
Hvordan har regler om affald, brandsikkerhed, sundhed og energiforbrug formet de bygninger og byer, vi kender i dag? Et nyt tobindsværk kortlægger samspillet mellem dansk byggelovgivning og arkitektur. Forskningsprojektet og udgivelsen er bl.a. støttet af Dreyers Fond.
Med lov skal land bygges – Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015 er et nyt bogværk, der på 848 sider undersøger, hvordan lovgivningen gennem århundreder har påvirket udviklingen af dansk arkitektur og byggeri – og samtidig afspejlet de udfordringer, samfundet til forskellige tider har stået over for.
Bag udgivelsen står seniorforsker Ulla Kjær og seniorforsker Vibeke Andersson Møller fra Nationalmuseet samt professor og arkitekt Mogens Andreassen Morgen og arkitekturhistoriker og adjunkt Jannie Rosenberg Bendsen fra Arkitektskolen Aarhus.
OM BYGGELOVEN
De første regler for byggeriet i byerne stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Alligevel kom den første danske byggelov først med Københavns bygningslov i 1856.
Siden da er både hovedstadens, købstædernes, forstædernes og landområdernes byggelove blevet revideret flere gange, og med landsbyggeloven i 1960 blev hele landet samlet under én lov – næsten da. København og Frederiksberg blev nemlig først fuldt integreret i den landsdækkende lov i 1975.
Fra affald i gaderne til klima og energiforbrug
De første regler for byggeriet i de danske byer kan spores tilbage til 1200-tallet. Dengang handlede reguleringen blandt andet om affald i gaderne og risikoen for brand. Senere kom nye problemstillinger til, og lovgivningen udviklede sig i takt med samfundet.
”Gennem tiden har byggelovgivningens fokus skiftet, og den fortæller os meget om de problemer, helt almindelige mennesker stod med. I middelalderen blev der lovgivet imod at smide affald i gaderne og at udsætte andre for brandfare. I 1700-tallet gav to store københavnske bybrande anledning til en målrettet lovgivning om brandsikring af bygninger. Og senere har byggeloven haft fokus på temaer som sundhed, indeklima, energiforbrug og senest klimapåvirkninger,” fortæller Ulla Kjær.
Lovgivningen har sat konkrete spor i arkitekturen, som stadig kan aflæses i byerne. I 1700-tallet blev kravene til brandsikring eksempelvis skærpet, så nye bygninger i stigende grad skulle opføres i mur frem for bindingsværk og uden stråtag. Efter Københavns brand i 1795 blev der desuden stillet krav om skråt afskårne hjørner på hjørnebygninger, så datidens hestetrukne brandsprøjter lettere kunne komme gennem gaderne.
Når lovgivning og arkitektur udvikles sammen
Værket følger udviklingen frem mod nyere tid, hvor blandt andet sundhed, indeklima, energiforbrug og arkitektonisk kvalitet er kommet til at fylde i reguleringen af byggeriet.
Den historiske gennemgang peger samtidig frem mod en aktuel diskussion om, hvordan lovgivningen kan understøtte arkitekturen i mødet med nutidens udfordringer.
”Vores undersøgelse af 800 års samspil mellem lovgivning og arkitektur viser, at byggelovgivningen har stor betydning for den arkitektur, vi skaber i nutiden. Lovgivning og arkitektur skal ikke stå i modsætning til hinanden, men kunne virke positivt og konstruktivt sammen. Det kræver, at vi lærer af historien og tør udvikle lovgivningen, så den understøtter god arkitektur og de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor i dag,” siger Mogens Andreassen Morgen.
Dreyers Fond har støttet forskningsprojektet og udgivelsen, der bidrager med et historisk perspektiv på de rammer, som arkitekturen skabes inden for, og på forholdet mellem regulering, samfundsudvikling og arkitektonisk kvalitet.
OM UDGIVELSEN
Med lov skal land bygges – Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015 · I & II udkommer den 28. august 2026 på Forlaget Rhodos i samarbejde med Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus.
Værket består af to bind på i alt 848 sider og rummer 590 fotografier, tegninger og malerier samt omfattende registre.
Forskningsprojektet og udgivelsen er støttet af Dreyers Fond, Villum Fonden, Realdania, Bergiafonden og Statens Kunstfond i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet.
Læs også
7. oktober 2026
Together 2026: Seminar om universelt design og inklusion
Det Kongelige Akademi inviterer til seminaret Together 2026. Gennem 11 nye projekter undersøges det, hvordan universelt design og inklusion kan omsættes fra forskning til konkret arkitektur.
Læs mere1. oktober 2026
Når undergrunden sætter retning
Djernes & Bell lader undergrundens geologi og fjerne istidshistorie forme arkitekturen. I Hedeskov-projektet forvandles lokalt ler til levende rum, så byggeriet smelter sammen i en relation mellem materiale, natur og menneske.
Læs mere30. september 2026
Dreyers Pris 2026 fejrer faglighed og 50 års virke
Den 19. oktober uddeler Dreyers Fond Dreyers Pris 2026 til markante profiler inden for arkitektur og jura. I anledning af fondens 50-års jubilæum bliver årets prisuddeling en særlig udgave, hvor vi samler de to fag til en eftermiddag med prisuddeling, faglige perspektiver og fejring.
Læs mere