Skip to content

28. august 2026

800 års byggelov har formet dansk arkitektur

Hvordan har regler om affald, brandsikkerhed, sundhed og energiforbrug formet de bygninger og byer, vi kender i dag? Et nyt tobindsværk kortlægger samspillet mellem dansk byggelovgivning og arkitektur. Forskningsprojektet og udgivelsen er bl.a. støttet af Dreyers Fond.

Med lov skal land bygges – Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015 er et nyt bogværk, der på 848 sider undersøger, hvordan lovgivningen gennem århundreder har påvirket udviklingen af dansk arkitektur og byggeri – og samtidig afspejlet de udfordringer, samfundet til forskellige tider har stået over for.

Bag udgivelsen står seniorforsker Ulla Kjær og seniorforsker Vibeke Andersson Møller fra Nationalmuseet samt professor og arkitekt Mogens Andreassen Morgen og arkitekturhistoriker og adjunkt Jannie Rosenberg Bendsen fra Arkitektskolen Aarhus.

OM BYGGELOVEN

De første regler for byggeriet i byerne stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Alligevel kom den første danske byggelov først med Københavns bygningslov i 1856.

Siden da er både hovedstadens, købstædernes, forstædernes og landområdernes byggelove blevet revideret flere gange, og med landsbyggeloven i 1960 blev hele landet samlet under én lov – næsten da. København og Frederiksberg blev nemlig først fuldt integreret i den landsdækkende lov i 1975.

Fra affald i gaderne til klima og energiforbrug

 

De første regler for byggeriet i de danske byer kan spores tilbage til 1200-tallet. Dengang handlede reguleringen blandt andet om affald i gaderne og risikoen for brand. Senere kom nye problemstillinger til, og lovgivningen udviklede sig i takt med samfundet.

”Gennem tiden har byggelovgivningens fokus skiftet, og den fortæller os meget om de problemer, helt almindelige mennesker stod med. I middelalderen blev der lovgivet imod at smide affald i gaderne og at udsætte andre for brandfare. I 1700-tallet gav to store københavnske bybrande anledning til en målrettet lovgivning om brandsikring af bygninger. Og senere har byggeloven haft fokus på temaer som sundhed, indeklima, energiforbrug og senest klimapåvirkninger,” fortæller Ulla Kjær.

Lovgivningen har sat konkrete spor i arkitekturen, som stadig kan aflæses i byerne. I 1700-tallet blev kravene til brandsikring eksempelvis skærpet, så nye bygninger i stigende grad skulle opføres i mur frem for bindingsværk og uden stråtag. Efter Københavns brand i 1795 blev der desuden stillet krav om skråt afskårne hjørner på hjørnebygninger, så datidens hestetrukne brandsprøjter lettere kunne komme gennem gaderne.

Gammel Færgestræde, Helsingør. I de middelalderlige byer, hvor færdslen stort set kun foregik til fods, var gaderne typisk smalle og ofte bugtede.
1730. Grundmuret firefagshus i to etager i Klosterstræde. Opstalt, plan og snit: Københavns Stadsarkiv.
1956. Folkets Hus (VEGA) med det store trapperum med modsatrettede trappeløb, der sammen med gulvbelægningen tegner et dekorativt mønster op igennem etagerne.

Når lovgivning og arkitektur udvikles sammen

 

Værket følger udviklingen frem mod nyere tid, hvor blandt andet sundhed, indeklima, energiforbrug og arkitektonisk kvalitet er kommet til at fylde i reguleringen af byggeriet.

Den historiske gennemgang peger samtidig frem mod en aktuel diskussion om, hvordan lovgivningen kan understøtte arkitekturen i mødet med nutidens udfordringer.

”Vores undersøgelse af 800 års samspil mellem lovgivning og arkitektur viser, at byggelovgivningen har stor betydning for den arkitektur, vi skaber i nutiden. Lovgivning og arkitektur skal ikke stå i modsætning til hinanden, men kunne virke positivt og konstruktivt sammen. Det kræver, at vi lærer af historien og tør udvikle lovgivningen, så den understøtter god arkitektur og de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor i dag,” siger Mogens Andreassen Morgen.

Dreyers Fond har støttet forskningsprojektet og udgivelsen, der bidrager med et historisk perspektiv på de rammer, som arkitekturen skabes inden for, og på forholdet mellem regulering, samfundsudvikling og arkitektonisk kvalitet.

1977. Solhaven 14 i Skive er et ud af ni huse der blev bygget til en Lavenergiudstilling
1986. Holstebro Rådhus og Bibliotek med overdækket torv
2006. Tietgenkollegiet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter

OM UDGIVELSEN

Med lov skal land bygges – Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015 · I & II udkommer den 28. august 2026 på Forlaget Rhodos i samarbejde med Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus.

Værket består af to bind på i alt 848 sider og rummer 590 fotografier, tegninger og malerier samt omfattende registre.

Forskningsprojektet og udgivelsen er støttet af Dreyers Fond, Villum Fonden, Realdania, Bergiafonden og Statens Kunstfond i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet.

Læs også

Hvad fortæller gamle fotografier, kasserede materialer og udtjente genstande om den by, vi lever i? Udstillingen Echoes of the City på Prospekt undersøger København gennem fotografiske og materielle spor og åbner for nye perspektiver på vores byggede omgivelser. Dreyers Fond har støttet udstillingen.

Læs mere

Hvordan former arkitekturen vores fælles liv? Podcastserien Arkitekternes Aarhus dykker ned i historierne om byen og de visionære personligheder, der har formet dens mursten, beton og landskaber.

Læs mere