Skip to content

22. august 2023

Aften uden grænser

Torsdag d. 14. september kl. 18:00 inviterer de to NGO’er Arkitekter uden Grænser og Emergency Architecture and Human Rights til en AFTEN UDEN GRÆNSER i Dreyersalen i Valencia på Vesterbrogade 32. Det er ét af flere events støttet af Dreyers Fond, hvor medlemmer af organisationerne og andre nysgerrige sjæle kan blive klogere på udvalgte emner indenfor arkitektur, byrum og design.  

Hvert eneste år river menneskeskabte kriser livsgrundlaget væk under fødderne på samfund i hele verden. I begyndelsen er interessen for nødhjælp stor og midlertidige teltlejre vokser hurtigt frem for at løse basale behov. Men hvad sker der, når verdens opmærksomhed forsvinder? Hvilke problemstillinger bliver beboerne efterladt med? Hvordan spiller arkitekter og arkitektur en rolle? Skal lejrene fjernes, udvikles eller forblive, som de er?

Til arrangementer er der oplæg af arkitekt Erik Christensen fra Arkitekter Uden Grænser, der har arbejdet i mere end 30 forskellige lande, blandt andet i Syd- og Mellemamerika som koordinator for UN-Habitat. Tue Kazar-Jakobsen og Jesper Ranch Nielsen fra henholdsvis Red Barnet og Røde Kors fortæller om deres erfaringer med kriseramte områder, og deres oplevelse af hvordan arkitekter og arkitektur kan bistå de udsatte mennesker og samfund.

Fotos: EA&HR

En aften om Dark Design

Arkitekter Uden Grænser inviterer til en AFTEN UDEN GRÆNSER torsdag d. 9. marts 2023 i Dreyersalen i Valencia på Vesterbrogade. Det handler om udsatte og hjemløses forhold, som tiltagende Dark Design i byrummet ikke har gjort lettere. Denne aften er en i en række af events støttet af Dreyers Fond.

Læs mere