1. september 2024
Børn i fattigdom har oftere sociale udfordringer
Børn, der vokser op i fattigdom, kæmper også med markant større sociale problemer end deres jævnaldrende. En ny analyse fra Kraka viser blandt andet, at 23 procent af børn i økonomisk trængte familier har højt elevfravær. Dobbelt så mange af børnene har forældre med moderat eller svær psykiatrisk sygdom, og børnene har fire gange så ofte mindst én forælder, der er registreret med en ubetinget fængselsstraf. Kraka og Red Barnet efterlyser politisk handling.
En ny analyse fra tænketanken Kraka viser, at børn, der vokser op i fattigdom, ikke blot oplever økonomiske afsavn, men også er markant mere udsatte for en række sociale udfordringer.
”Vores nye analyse viser tydeligt, at vi her har en stor gruppe børn, der allerede i de unge år er langt bagud på point. Vi vil kraftigt opfordre politikerne til at hjælpe de her børn. Hvis ikke der sættes ind tidligt, så ved vi, at de sociale udfordringer følger børnene helt ind i deres voksenliv, ” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
Krakas holistiske fattigdomsopgørelse er en del af et treårigt projekt, hvor Kraka afdækker nye vinkler af børnefattigdom. Formålet er at udvide debatten om børnefattigdom, dels ved at sætte fokus på forekomsten af en række ikke-økonomiske indikatorer blandt børn i udsatte positioner og dels ved at belyse børns risiko for fremtidig fattigdom.
Projektet er udført med støtte fra Dreyers Fond og input fra Red Barnet.
Højt fravær i skolen
Ifølge Krakas undersøgelse er andelen af elever med højt elevfravær fire gange højere blandt børn i fattigdom end hos deres jævnaldrende.
Samtidig er risikoen for, at børnene har en forælder, der er registreret med en ubetinget fængselsstraf eller en moderat psykiatrisk sygdom hhv. 3,5 og 2 gange højere. Og som Kraka har vist i tidligere analyser, så er disse sociale udfordringer med til at øge risikoen for, at børn i fattigdom selv ender i fattigdom som voksne.
Kraka bruger Danmarks Statistiks definition af relativ fattigdom. Kort fortalt vokser børn op i relativ fattigdom, hvis børnenes husstand har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten.
Behov for politisk handling
I Red Barnet genkender de i høj grad de sociale problemer, som Kraka har afdækket i deres undersøgelse. Red Barnet arbejder dagligt med udsatte familier i en lang række forskellige tilbud rundt omkring i landet.
”Vi møder familier, hvor børnene ikke får madpakker med, og hvor der ikke er råd til fødselsdagsgaver, ferier og fritidsaktiviteter. Det er børn, der er ængstelige, og som er fyldt med bekymringer, som skammer sig over familiens situation, og som også ofte har få sociale relationer. De har på mange planer en oplevelse af at stå uden for fællesskabet,” siger Red Barnets Generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.
På baggrund af Krakas analyse efterlyser Red Barnet, at regeringen gør mere for at bekæmpe børnefattigdom i Danmark og afhjælpe de omfattende afsavn, som børn i de mest udsatte familier oplever.
”Regeringen skal gøre mere for at tage livtag med børnefattigdom herhjemme. I Red Barnet ser vi gerne, at der bliver lavet en handleplan til bekæmpelse af børnefattigdom,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Rapporten har opnået bred medieomtale. Her ses Johanne Schmidt-Nielsen interviewet i TV2.
Krakas holistiske fattigdomsopgørelse
Analysen er en del af et treårigt børnefattigdomsprojekt, hvor Kraka afdækker nye vinkler af børnefattigdom. Som en del af projektet har de bl.a. udviklet en holistisk opgørelse af børnefattigdom, der beregner børns risiko for selv at leve i fattigdom og uden uddannelse som voksne. Projektet er støttet af Dreyers Fond.
Kontaktoplysninger
Har du yderligere spørgsmål til analysen og Kraka, kan du kontakte kommunikationsmedarbejder, Louise Toft Rigas på lon@kraka.dk eller +45 3023 3127.
Har du spørgsmål til Red Barnet, kan du kontakte pressechef, Laurids Bæk Simonsen på labs@redbarnet.dk eller på +45 2283 3692.
Børnefattigdom 2.0
En ny analyse fra Kraka viser, at det ikke kun er de fattigste børn, der har høj risiko for at ende i fattigdom som voksne. De 56.300 børn, der vokser op på grænsen til fattigdom i Danmark, har lige så dårlige fremtidsudsigter, som de børn, der ifølge Danmarks Statistik, vokser op i fattigdom. Det viser nye tal fra Krakas holistiske fattigdomsmål, der med støtte fra Dreyers Fond er blevet udgivet for andet år i træk. Årsagen er, at mange børn på grænsen til fattigdom, udover at vokse op på lave indkomster, også vokser op i et socialt udsat miljø. Det kalder på et bredt politisk fokus, mener Red Barnet og Kraka. Allerede ved udgivelsen denne weekend var der bred mediedækning af Analysen Fremtid i Fattigdom 2.0.
Nye tal for børnefattigdom
Med støtte fra Dreyers Fond og input fra Red Barnet har Tænketanken Kraka udviklet et holistisk børnefattigdomsmål, der viser, at tusindvis af børn er i risiko for at leve i fattigdom som voksne. I 2020 levede 15.600 børn på grænsen til fattigdom og havde en høj risiko for at være fattige som voksne. De børn indgår ikke i den mest anvendte statistiske opgørelse over børn, der vokser op i fattigdom. Krakas nye mål dokumenterer dog, at de 15.600 børn har lige så stor risiko for at blive fattige som voksne som de børn, der indgår i det statistiske fattigdomsmål.