De forhåndenværende søm

Forord fra publikationen ’De forhåndenværende søm’ af Sidsel Gelting Hodge, fagkonsulent i Arkitektforeningen.

I årtier har vi favoriseret det funklende nye. Vi har revet ned uden at blinke, og vi har per automatik bygget nye, CO2-tunge bygninger med stenuld, mursten og beton. Dét er ikke længere en mulighed, hverken politisk eller miljømæssigt.

Kommunerne retter i endnu højere grad blikket mod den enorme eksisterende bygningsmasse, de råder over, og mange er allerede ved at omdanne eller transformere bygninger og byrum, så de passer til nutidige og fremtidige behov. Nogle kommuner er begyndt at oprette deres egne materialebanker fra nedrivninger og at samarbejde om at dele byggematerialer på tværs af kommunegrænser. Der dukker flere private aktører op, som ser en forretning i at indsamle og videresælge brugte byggekomponenter. Genbrug og reparation – omdannelse og renovering – er blevet populært igen. Men der er stadig nogle strukturelle snublesten, og hvis vi for alvor skal udnytte de bygninger, der findes, kræver det nye metoder og et nyt æstetisk kompas. Borgere og politikere såvel som arkitekter skal ændre deres forventninger til, hvad der udgør arkitektonisk kvalitet.

Heldigvis står den nye generation af arkitekter klar. De unge tegnestuer, som er etableret inden for de seneste fem-ti år, er oplært med den bæredygtige dagsorden. De høster byggematerialer på stedet og genbruger så meget af en bygning som muligt, både for at spare CO2 og mindske byggeaffald, men også for at bevare vores fælles kulturarv. De unge tegnestuer fordyber sig i stedernes sjæl og historie, og de tager ved lære af lokale håndværkstraditioner. I det hele taget har den nye generation af arkitekter et særligt blik for kvaliteterne i det eksisterende – også de bygninger, der ikke er den store kærlighed til. De finder æstetisk værdi i ældede, vejrbidte bygningskroppe, i slitage og brugsspor, ujævnheder fra håndgjorte flader, synlige lag fra tidligere tider.

Deres tilgang kræver en særlig sensibilitet og et stort forarbejde, men det er et arbejde, der belønner sig. Ud fra en grundig analyse af stedet og dets potentialer kan man med få greb få helt ny værdi ud af udtjente bygninger og materialer. De kan blive til vigtige mødesteder, skoler, kontorer eller ungdomsboliger De kan rumme kreativt erhverv eller kommunale funktioner.

I dette inspirationskatalog præsenterer vi 20 eksempler på transformation af bygninger og byområder tegnet af vækstlagstegnestuer inden for de seneste år. Tegnestuerne er udvalgt af Dreyers Fond og Arkitektforeningen i forbindelse med Projekt START, som er et initiativ til at matche kommunerne med de nye tegnestuer for at udvikle ny kommunal arkitektur.

Stilfærdigheden i de fleste af eksemplerne er for mig det mest påfaldende. Det er ikke arkitektur, der larmer, og dét er en vigtig pointe. Vi skal værdsætte det lavmælte; det, som måske kræver, at man kigger efter en ekstra gang – eller at man genbesøger stedet mange gange – for at opdage alle detaljer, finurligheder og kvaliteter.

Kataloget er en hyldest til de besværlige bygninger, de nedslidte byrum; det oversete og det kasserede. Eksemplerne peger på en ny æstetik, der gror frem af vækstlaget i dansk arkitektur, og som udfordrer vores idé om skønhed. Med eksemplerne ønsker vi at inspirere kommunernes arbejde med bevaring og hjælpe de kommunale bygherrer og andre til at gå forrest i en vigtig global dagsorden.

Læs den digitale udgave af ’De forhåndenværende søm’.