18. august 2022
Eftertanke
Med tre arrangementer har Dreyers Fond sat ’agenda : EARTH’ og samlet toneangivende advokater, arkitekter og andre fagligheder til debat om at imødekomme menneskehedens måske største udfordring nogen sinde: Klimaforandringerne.
Kunsthistoriker Marianne Krogh har været kurator på arrangementerne og deler her sine tanker om agenda : EARTH. Introduktion af næstformand i Dreyers Fond Mathilde Petri er også gengivet, og der er link til alle artikler om agenda : EARTH samt til optagelser af de tre arrangementer i fuld længde.
”Paneldebatter er blot én form og en vigtig fase i forhold til at få stillet centrale og vigtige spørgsmål. Nu skal vi gribe boldene og løfte agendaen til næste niveau, som det for eksempel sker med projektet #MATERIALER.
Det kan være en udfordring at ændre grundlæggende indstillinger og verdensforståelser, men som også historien viser, er det den eneste vej til frem, hvis vi skal ændre adfærd.
Vi er nødt til at tage vores natursyn op til revision og se naturen som et rettighedssubjekt.
Naturen har også en værdi i sig selv, men der kan være en tendens til at glemme det i vores fokus på udvinding og ressourcetækning. Vi bruger løs af klodens råmaterialer og glemmer, at der kan ligge en meningsfuld erfaring i at indgå i dybe og respektfulde relationer med naturen.
Helt konkret kan vi for eksempel også stoppe med at bygge nyt og i stedet fokusere på, hvordan vi bruger det, der er. Her spiller arkitekterne en vigtig rolle i forhold til at udvikle strategier. Ikke blot i forhold til genbrug af materialer men også i forhold til funktion af bygninger og bydele.
Endelig spiller advokaterne også en afgørende rolle, for lovgivning sætter rammer for vores adfærd og dermed levedygtige og bæredygtige prioriteringer. Noget af det bedste ved agenda : EARTH-arrangementerne har da også være den tværdisciplinære tilgang. Vores udfordringer kan ikke løses af hverken videnskaben alene eller af et enkelt fagområde. Alle kræfter skal sættes ind, og nye initiativer skal søsættes og prioriteres”.
– Marianne Krogh
Baggrunden for agenda : EARTH
”Vi har alt for længe taget jorden og naturen for givet. Vi har set på jorden som et reservoir af uendelige resurser. Jorden har med al tydelighed tilkendegivet sin begrænsning, og vi ved nu, at vi må respektere og forstå jorden på lige fod med den forståelse, vi har for hinanden.
Det er tid til forandring og til at udvikle nye bæredygtige muligheder. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Måske er dette pres et velkomment potentiale til at sætte vores livsform og vores værdier under luppen.
I Dreyers Fond støttede vi bogværket ”Connectedness” – en fantastisk bog med næsten 100 bidrag fra forskellige toneangivende stemmer, der reflekterer over menneskehedens forbundethed med naturen. Inspireret af bogen spurgte vi os selv i Dreyers Fond, hvordan vi som en fond med særlig forpligtelse overfor advokater og arkitekter kunne bidrage til denne helt nødvendige og påkrævede debat. Grundlæggende kan man sige, at begge fag organiserer menneskelig adfærd.
Advokater og landets lovgivning sætter rammerne for vores rettigheder, forpligtelser og opførsel. Arkitekter organiserer og formgiver vores fysiske rum fra den nære lille bolig til de store by- og landskabsplaner. Så med denne selvforståelse af at være med skabere af RAMMER og RUM besluttede vi at udvikle og lancere tre debatarrangementer. Ét af dem handlede om materialer, og her er vi allerede gået et skidt videre.
I Dreyers Fond havde vi i starten af 2022 et ’Open Call’ om Materialer. Formålet var at synliggøre og medvirke til at udvikle materialer, der netop imødekommer forandringen henimod en bæredygtig udvikling. Ansøger skulle være arkitekt og samarbejde med en kunstner, og vi modtog 53 ansøgninger. Heraf er 10 projekter udvalgt, der løbende bliver formidlet og i sommeren 2023 bliver resultaterne udstillet”.
– Mathilde Petri
De tre arrangementer
agenda : EARTH #1
Titlen på det første arrangement var ”Naturen som rettighedssubjekt – fra ressource til medspiller”, og det blev afholdt den 19. april 2022 i Valencia. Til arrangementer var der først oplæg med forfatteren Josefine Klougart og siden paneldebat om naturens rettigheder, ressourcer og lovens rammer.
Organisationen ClientEARTH bruger lovgivning til at beskytte jorden og var repræsenteret ved advokat Agata Szafraniuk, der fortalte om, hvordan ClientEARTH gennem samarbejder og brug af lovgivning forsøger at minimere forurening og klimaændringer.
Forfatteren Josefine Klougart
Advokat Agata Szafraniuk
agenda : EARTH #2
Det andet arrangement i rækken blev afholdt den 18. maj 2022, og havde titlen ”Materialer – vedvarende værdi og/eller cirkulation”. Arrangementet blev indledt med en performance af kunstneren Lillibeth Cuenca Rasmussen i samarbejde med arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering.
Værket ”Tow With the Flow” er oprindeligt skabt i samarbejde med Art2030, der arbejder med billedkunst som motor og inspiration fra FN’s verdensmål. Materialer var en central del af forestillingen, der kastede et kritisk lys på det globale overforbrug af materialer og ressourcer. Efterfølgende var der tværfaglig paneldebat, hvor der blandt andet blev talt om bekæmpelse af overforbrug, cirkulær økonomi og at arbejde ud fra eksisterende materialer.
Kunstner Lillibeth Cuenca Rasmussen
agenda : EARTH #3
Det tredje og sidste arrangement i serien havde titlen ”Det byggede rum – reorganisering mod en uendelig livscyklus”, og blev afholdt den 7. juni 2022. Kunstneren Jacob Kirkegaard indledte arrangementet med et oplæg om sit arbejde med lydbaserede installationer. Han afspillede blandt andet optagelser af lyden af affald, cirkulation og spildevand i Danmark, Letland og Kenya.
Efter Jacob Kirkegaards oplæg blev der indledt en tværfaglig paneldebat, hvor måden at tænke og anvende rum på blev debatteret. For eksempel fortalte professor i arkitekturhistorie Niklas Maak om, hvordan han og hans studerende har undersøgt anvendelsesmulighederne for tomme indkøbsarkader.
agenda EARTH #1
Den 19. april bliver det første af tre agenda : EARTH arrangementer afholdt i Valencia på Vesterbrogade 32. Her er dels oplæg med forfatter Josefine Klougart og dels paneldebat med en advokat fra ClientEarth og andre markante stemmer, der modereret af arkitekt Boris Brorman Jensen diskuterer rum og rettigheder for kloden. Marianne Krogh er kurator på alle arrangementer i serien agenda : EARTH, hvor titlen på det første er ’Naturen som rettighedssubjekt – fra ressource til medspiller’.
Naturen som rettighedssubjekt
Den 19. april blev det første af tre agenda : EARTH arrangementer afholdt i Valencia på Vesterbrogade 32. Her var der dels oplæg med forfatter Josefine Klougart og dels paneldebat med en advokat fra ClientEarth og andre markante stemmer, der modereret af arkitekt Boris Brorman Jensen diskuterede rum og rettigheder for kloden. Marianne Krogh er kurator på alle arrangementer i serien agenda : EARTH, hvor titlen på det første var ’Naturen som rettighedssubjekt – fra ressource til medspiller’.
agenda : EARTH #2
Den 18. maj bliver det andet af tre agenda : EARTH arrangementer afholdt i Valencia på Vesterbrogade 32. I de tre debatarrangementer sætter Dreyers Fond rum og rettigheder for kloden til debat med skæringsflader til både juraen og arkitekturen. Marianne Krogh er kurator på alle arrangementer i serien agenda : EARTH, hvor titlen på det andet er ’Materialer – vedvarende værdi og/eller cirkulation’.
Materialer til debat
Juraen og arkitekturen kan og bør danne fælles front i kampen mod klimaudfordringerne. Den tanke er udgangspunktet, når Dreyers Fond gennem tre debatarrangementer sætter rum og rettigheder for kloden til debat. Den 18. maj handlede det om byggeriets brug af materialer, og en opsummering fra arrangementet er samlet i videoen her. Det sidste arrangement agenda EARTH #3 bliver afholdt den 7. juni.
agenda : EARTH #3
Den 7. juni bliver det tredje af tre agenda : EARTH arrangementer afholdt i Valencia på Vesterbrogade 32. I de tre debatarrangementer sætter Dreyers Fond rum og rettigheder for kloden til debat med skæringsflader til både juraen og arkitekturen. Marianne Krogh er kurator på alle arrangementer i serien agenda : EARTH, hvor titlen på det tredje er ’Det byggede rum – reorganisering mod en uendelig livscyklus’.
agenda : EARTH 3
Med agenda : EARTH #3 afsluttede Dreyers Fond arrangementsrækken, der satte rum, rammer og klodens rettigheder til debat. Den 7. juni 2022 var titlen ’Det byggede rum – reorganisering mod en uendelig livscyklus’, og deltagerne fik både foredrag og tværdisciplinær paneldebat. Marianne Krogh var kurator.