Skip to content

21. februar 2023

En aften om Dark Design

Arkitekter Uden Grænser inviterer til en AFTEN UDEN GRÆNSER torsdag d. 9. marts 2023 i Dreyersalen i Valencia på Vesterbrogade. Det handler om udsatte og hjemløses forhold, som tiltagende Dark Design i byrummet ikke har gjort lettere. Denne aften er en i en række af events støttet af Dreyers Fond.

Eventet

Hvornår: Torsdag den 9. marts kl. 17.30 – 20.30 ca.

Hvor: Dreyersalen i Valencia, baghuset til Vesterbrogade 32

Hvem: Medlemmer af Arkitekter Uden Grænser og andre interesserede

Hvordan: Tilmeld dig til det gratis arrangement på LinkedIn eller Facebook

Foto: Carsten Hvid Nielsen

Foto: Carsten Hvid Nielsen

Plads til dem der har mindst

 

Alle mennesker skal have adgang til anstændige boligforhold og levevilkår, også her i Danmark, mener Arkitekter Uden Grænser. Derfor sætter de til eventet AFTEN UDEN GRÆNSER spot på, nogle af de problemer, hjemløse herhjemme møder, og på hvad Dark Design er og gør. Fokus er, hvordan arkitekter kan bidrage til at skabe bedre forhold for personer i udsathed og hjemløshed i byens rum. Det sker ikke bare ved at undgå Dark Design, men ved at skabe byer, hvor der er plads til alle – også de hjemløse og andre udsatte borgere. Men hvordan? Den debat kan medlemmer af Arkitekter Uden Grænser og andre interessere komme og tage del i den 9. marts 2023 til eventet, der er ét i en række om arkitektur, byrum og design støttet af Dreyers Fond. Det er gratis at deltage og kræver blot tilmelding.

Program

17.30    Dørene åbner

18:10    Oplæg af Carsten Hvid Nielsen, ph.d. Dark Design på AAU

18:40    Oplæg af Karina Vestergård Madsen (EL), socialborgmester i København

19:20    Oplæg af Bo Heide-Jochimsen, direktør i Projekt Udenfor

19:50    Debat og spørgsmål

20:10    Øl, vin, snacks og hygge