Skip to content

26. august 2026

Fra forladt ruin til besøgt oase

En forladt erhvervsruin i Lundby kan genopstå som en levende, grøn oase og et aktivt samlingspunkt for lokalsamfundet. Gennem forskellige analyser præsenterer arkitekt Juliane Diness en visionær plan, der forener kulturarv, nye hybride mødesteder og en vild, biodivers natur.

Med sit arbejde med en grøn transformation af Mejeriet i Lundby kortlægger arkitekt Juliane Diness, hvordan en forladt erhvervsruin kan forvandles til et levende og grønt mødested. Projektet, der er støttet af Dreyers Fond, undersøger gennem æstetiske, sociale og grønne analyser, hvordan den forfaldne ejendom kan genopstå som en lokal oase.

I mange år har det nedlagte mejeri i Lundby ligget som et åbent sår i landskabet og efterladt landsbyen med en trist fortælling om forfald og et fællesskab, der engang var. Men i stedet for blot at rive ruinen ned foreslår Juliane Diness, at man betragter stedet som en værdifuld ressource – en levende materialebank og et økosystem, hvor de nødvendige ressourcer i vid udstrækning allerede er til stede.

Tre spor for bæredygtighed

 

Juliane Diness arbejde tager udgangspunkt i et ophold i Lundby i 2024 og fokuserer på tre områder:

  • Æstetisk bæredygtighed: Stedets historie er lagret i landskabet og bygningens rå materialer. Gamle flisebelægninger danner et historisk kludetæppe af materialer, og ved at betragte ruinen som en materialebank kan stedets egne ressourcer genbruges direkte.
  • Social bæredygtighed: Gennem interviews foreslår Juliane Dines at omdanne mejeriet til et forsamlingshus. Hendes projekt introducerer “hybride programmer” med en udstillingshal med Art Barn Lolland, sheltere til cykelturister samt samlingssteder for unge og lokale.
  • Grøn bæredygtighed: Biodiversitet prioriteres. Inspireret af begrebet “biofoni” skal naturen udfolde sig vildt for at styrke menneskelig trivsel. Driften følger princippet “vild med vilje”, hvor mangfoldigheden plejes nænsomt af en gartner.

Juliane Diness registreringer af vilde planter dannede desuden grundlag for en stor kunstudstilling i Volunteers’ Village på Roskilde Festival 2026. Her mindede gigantiske træskulpturer af valmuer, mælkebøtter og tidsler festivalgæsterne om vores tætte forbindelse til naturen. En påmindelse der er brug for i en tid, hvor kloden og klimaet er under pres.

Projektet bidrager med konkrete perspektiver på, hvordan eksisterende bygninger og materialer kan få nyt liv med afsæt i det, der allerede er. En vigtig dagsorden som Dreyers Fond støtter via større indsatser og samarbejder samt mindre projekter og initiativer.

Billedet er en collage, der viser fem forskellige designelementer og skulpturer i lyst krydsfiner, som er opstillet i et grønt udendørsområde. Det inkluderer to store planteskulpturer (en mælkebøtte og en rød valmue), en dekorativ skærm med organiske udskæringer, en enkel træbænk og en samling af blomsterformede taburetter.

Læs også

Hvad fortæller gamle fotografier, kasserede materialer og udtjente genstande om den by, vi lever i? Udstillingen Echoes of the City på Prospekt undersøger København gennem fotografiske og materielle spor og åbner for nye perspektiver på vores byggede omgivelser. Dreyers Fond har støttet udstillingen.

Læs mere

Hvordan former arkitekturen vores fælles liv? Podcastserien Arkitekternes Aarhus dykker ned i historierne om byen og de visionære personligheder, der har formet dens mursten, beton og landskaber.

Læs mere