11. december 2025
Grønlandske kvinder får erstatning i Spiralsagen
Danmarkshistoriens største menneskeretlige retssag er afsluttet med en principiel sejr. Regeringen og en række partier i Folketinget har besluttet at tildele 300.000 kroner i godtgørelse til de grønlandske kvinder, der i årtier har levet med konsekvenserne af spiraler opsat uden deres samtykke.
Regeringen og en række partier i Folketinget har netop indgået en aftale om at give grønlandske kvinder, der i 1960’erne og 1970’erne fik opsat spiraler uden samtykke, en godtgørelse på 300.000 kroner. Mere end 4.500 kvinder vurderes at være berettiget til kompensationen.
Aftalen vækker glæde hos Advokatsamfundet og Justitia, som har fået støtte fra Dreyers Fond til at dække omkostningerne til den principielle retssag. Advokat Mads Pramming kalder det “danmarkshistoriens største menneskeretlige retssag.”
Med bistand fra Mads Pramming stævnede 143 grønlandske kvinder i begyndelsen af 2024 den danske stat for krænkelse af deres menneskerettigheder. Fælles for kvinderne i sagsanlægget er, at mange af dem har oplevet alvorlige konsekvenser af indgrebet i form af barnløshed, PTSD, angst og depression.
Sejr for retssikkerheden i Grønland
Fra 1966 og frem til 1970 blev der opsat omkring spiraler på næsten halvdelen af de fødedygtige piger og kvinder i Grønland. Den såkaldte ‘Spiralkampagne’ omfattede piger helt ned til 12 år, og indgrebet skete i flere tilfælde uden samtykke fra kvinderne, pigerne eller pigernes forældre.
Advokatsamfundet og Justitia valgte at støtte op om sagen og har bistået i at opnå dækning af omkostninger til retssagen med midler fra Dreyers Fond.
”Vi er meget glade for, at det er endt med at erstatninger til de grønlandske kvinder, der har fået oplagt spiral uden deres samtykke. Kvindernes sag rummer nogle principielle juridiske spørgsmål om krænkelse af borgeres retssikkerhed, som det har betydet meget for os at få prøvet af ved domstolene. Vi ser denne afgørelse som et centralt element i vores fortsatte indsats for at styrke retssikkerheden for alle borgere i Grønland,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.
Det vurderes, at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse. Kvinder kan søge om erstatning fra april næste år og frem til 1. juni 2028. Erstatningsbeløbet er fast på 300.000 kroner uanset skadens omfang.
“Det er en vigtig og principiel anerkendelse af, at der er sket alvorlige krænkelser af kvindernes grundlæggende rettigheder. Når regeringen nu tager ansvar og etablerer en kompensationsordning, er det et afgørende skridt mod at rette op på et mangeårigt svigt. Den økonomiske kompensation kan ikke ændre fortiden, men den udgør en konkret og nødvendig form for oprejsning for de berørte kvinder og markerer, at staten anerkender både omfanget og alvoren af overgrebene,” siger Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson.
Tre krav
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opridset tre krav for at få godtgørelsen, blandt andet at kvinderne har været bosiddende i Grønland i perioden mellem 1960 og 1991 eller har fået ufrivillig prævention under et midlertidigt kost- eller efterskoleophold i Danmark i samme periode. Derudover skal kvinden kunne sandsynliggøre deres beretning og til sidst erklære på tro og love, at de har fået opsat spiral eller anden antikonception uden deres viden eller samtykke.
Retssagsprojektet
Justitia og Advokatsamfundet samarbejder om at få prøvet principielle sager ved domstolene. Løbende identificeres sager af principiel karakter, hvor de to organisationer hjælper med at søge finansiering af sagernes omkostninger og sætte offentlig fokus og politisk opmærksomhed på sagernes principielle problematikker.
Tidligere sager, som har indgået i retssagsprojektet, er bl.a. den såkaldte ‘svømmepigesag’, som handlede om muligheden for økonomisk godtgørelse for velfærdstab, når kommunen uberettiget fratager en borger den hjælp, som vedkommende ifølge loven har ret til. Et andet er sagen om ‘Amal’ – en somalisk pige, som blev svigtet af både kommunen og Udenrigsministeriet, da hun mod sin vilje blev sendt til en genopdragelseslejr i Somalia.
Grønlandske kvinder stævner den danske stat
Tusindvis af alle fødedygtige grønlandske piger og kvinder fik i 1960’erne opsat spiraler uden deres informerede samtykke. De danske myndigheder ønskede at begrænse befolkningsvæksten. Nu stævner 143 grønlandske kvinder den danske stat for menneskerettighedskrænkelser. Retssagen, som er af principiel karakter, føres af advokat Mads Pramming og støttes af Dreyers Fond.
Retssikkerhed i Grønland for 34,3 millioner
De dramatiske geografiske afstande i Grønland og det voldsomme klima koblet med manglen på jurauddannede i retsvæsenet udfordrer grønlandske borgeres ’access to justice’. Advokatrådet har udformet en række anbefalinger for at forbedre retssikkerheden i Grønland, som ifølge en ny rapport vil koste 34,3 millioner kroner om året at implementere. Det beløb skylder vi det grønlandske folk, siger Advokatrådets formand Martin Lavesen i en video om indsatsen.
Access to justice i Grønland
Ny rapport udgivet af Advokatrådet slår fast, at der er en utilfredsstillende retssikkerhed for borgerne i Grønland, selv om den de senere år er forbedret. Rapporten samler en række anbefalinger til at styrke retssikkerheden og retsvæsnet i Grønland – med opmærksomhed på de særlige sproglige, kulturelle og geografiske forhold, som gælder for det grønlandske retsvæsen.
Mads Pramming indtræder i bestyrelsen i Dreyers Fond
Mads Pramming er respekteret i advokatbranchen for sit vedholdende og dybdegående arbejde inden for menneskerettigheder og strafferet. Den 47-årige advokat bringer omfattende erfaring og ikke mindst et stort samfundsmæssigt engagement med, når han den 13. juni indtræder i Dreyers Fonds bestyrelse.