Skip to content

15. december 2025

Jorden er giftig – solsikker, tungmetaller og mintgrøn glasur

Solsikkers aske bliver til farvet glasur på dansk tegl – og et synligt vidnesbyrd i et projekt, der sætter fokus på jordforurening uden at dække, deponere eller glemme.

Giftige tungmetaller, gemt og glemt i jordens muld, bliver trukket op til overfladen og får nyt liv i projektet ‘Jorden er Giftig’.

Med hjælp fra solsikker, keramiske eksperimenter og dansk tegl omsætter Agenda Arkitekter forurenet jord til glaserede vidnesbyrd – og ny viden.

Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Tungmetaller får ny glans

 

Der findes flere metoder til at rense jord for tungmetaller. De fleste er dog dyre, besværlige og skubber bare problemet et andet sted hen. Oftest fjerner man det forurenede jordlag og kører det væk, hvorefter man tilfører ny jord. En anden metode er at lægge låg på problemet med et lag beton – bogstaveligt talt.

Fytoremediering er en af de få metoder, der ikke efterlader et stort klimaaftryk. Planter trækker tungmetallerne op gennem deres rodnet, og forureningen bliver koncentreret i deres væv. Men også her opstår et nyt problem: De indsamlede planter er nu farligt affald og skal brændes og deponeres.

Med ‘Jorden er Giftig’ er ambitionen at tage det sidste skridt: I stedet for bare at brænde planterne og sende asken på losseplads, bruger Agenda Arkitekter asken som aktiv ingrediens i glasur til teglsten. Hvis tungmetallerne bindes korrekt i glasuren, er tesen, at de bliver kemisk stabile og ophører med at være sundhedsskadelige. Samtidig får de nyt liv som farve.

“Mange af de mest slående farver i glasur, glas og emalje er skabt ved hjælp af tungmetaller – og det er netop på grund af denne kvalitet, at tungmetallerne så ofte er at finde i jorden – fordi de har været bredt anvendt i den danske industri,” siger arkitekt og cofounder Cecilie Esper fra Agenda Arkitekter.

Hvert forurenet jordstykke vil have en unik sammensætning af tungmetaller og dermed en særskilt farveprofil. Her ses en tidlig farveprøve.

Cecilie Esper og Christina Ahm fra Agenda Arkitekter. Fotograf: Maja Karen og Merete Vyff

En gul advarsel

 

I år har arkitekterne gennemført det første fulde pilotprojekt. De fandt en grund med forurenet jord, hvor jordprøver viste bly, arsen, cadmium og krom. Her plantede de solsikker, som voksede hele sommeren og blev høstet i september.

“Til selve fytoremedieringen bruger vi almindelig solsikke (Helianthus Annuus). Både fordi den er anerkendt som hyperakkumulator – altså en plante, der kan trække mange forskellige tungmetaller op og i større mængder end andre planter – og fordi den takket været sin kraftige gule farve signalerer fare,” siger Cecilie Esper.

Efter høsten blev planterne brændt til aske på Statens Værksteder for Kunst, og asken brugt i glasurtests med forskellige opskrifter og brændingsgrader.

“Vi har været heldige at få sponsoreret en lys, dansk teglsten fra Randers Tegl, hvorpå man tydeligt ser de varierende nuancer i glasuren. De bedste resultater med asken fra vores testfelt gav en yndig, lys mintgrøn farve med mellem glans,” fortæller hun.

Næste skridt bliver at finde et felt med endnu højere forurening for at se, om det giver mere intense farver.

Jordens byrde gjort synlig

 

Jorden er Giftig er ikke kun et forskningsprojekt. Det er også en kunstnerisk kommentar til vores usynlige arv af forurening. Hvordan gør man noget så abstrakt som tungmetaller i jorden til noget, vi kan se, mærke og forholde os til?

“En stærkt farvet glasur har stor signalværdi og kan være med til at synliggøre det usynlige problem, hvis den anvendes innovativt – f.eks. i glaseringen af bygningselementer til brug i byrummet,” siger arkitekt og cofounder i Agenda Arkitekter Christina Ahm.

“Vi forestiller os, at man med et projekt over flere år vil kunne aflæse en ændring af glasurens farve. I takt med at tungmetallerne i jorden mindskes, vil glasuren miste eller ændre kulør,” tilføjer hun.

Unikaprodukt

 

To teststen er netop sendt til Aarhus, hvor de skal igennem en udvaskningstest. Den skal vise, om tungmetallerne bliver i glasuren, eller om de kan sives ud. Hvis testen viser frigivelse, vil opskriften blive justeret.

“Måske skal stenene brændes ved en højere temperatur, eller måske kan man tilsætte en form for binder i glasuropskriften,” forklarer Christina Ahm.

På sigt drømmer Agenda Arkitekter om at udvikle et unikt produkt i samarbejde med en dansk teglstensproducent, som kunne bruges til bænke, mure eller skulpturelle elementer i byrummet. Et æstetisk byggeelement, der ikke dækker over forurening, men lader den træde frem i lyset som farve, form og fortælling.

Projektet 'Jorden er giftig'

Jorden er Giftig’ er et kunstnerisk pilotprojekt af Agenda Arkitekter, der bruger fytoremediering med solsikker til at fjerne tungmetaller fra forurenet jord. Planterne brændes, og asken anvendes i glasur, som testes på teglsten fra Randers Tegl.

Projektet kombinerer arkitektur, materialeforskning og miljøformidling og har fokus på bæredygtig jordoprensning og offentlig bevidsthed.

Det er støttet af Dreyers Fond og Boligfonden Kubens Spirekasse. Udviklingen foregår i samarbejde med Statens Værksteder for Kunst.

Agenda Arkitekter blev grundlagt i 2023 af arkitekterne Cecilie Esper og Christina Ahm og har base på Vesterbro, i Sydsjælland og på Mallorca. De arbejder i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur og er optaget af forandring som grundtema: steder i transformation, objekter der kan ændre sig over tid og kunstinstallationer, der beretter om nedbrud og opbygning.

Kapel genopstår som ny (mod)fortælling

Det tidligere kapel på Frederiksberg står nu som et konkret, poetisk og radikalt bud på fremtidens bæredygtige transformationer. Tre hold af arkitekter, kunstnere og håndværkere har forvandlet bygningen med genbrugsmaterialer, langsomt håndværk og dyb respekt for stedets iboende kvaliteter. Fra 12. september åbner kapellet for publikum.

Læs mere

Arkitektur i radioaktivt terræn

Smeltende permafrost, ørkenlandskaber og radioaktive zoner danner bagtæppe for arkitekten og forskeren David Garcias nyeste publikation ‘Extreme Environments’. Med udgangspunkt i næsten 20 års forskning giver bogen konkrete bud på, hvordan arkitektur kan reagere klogt og kreativt på tidens største udfordringer.

Læs mere

Festivalpavillon af træ, strå og 3D-printet bioplast

Som en oase i støvet rejste pavillonen ‘Rehearsals of Belonging’ sig på Roskilde i år. Oplevelsen gjorde så stærkt et indtryk på festivalgæsterne, at Roskilde Festival har inviteret pavillonen tilbage i 2026, så flere kan opleve det særegne og sanselige bygningsværk skabt af biogene materialer og 3D-printet bioplast.

Læs mere

Vedligehold som kunst i den danske pavillon i Venedig

I Build of Site forvandler arkitekt Søren Pihlmann Den Danske Pavillon på biennalen i Venedig til et visionært hybridrum, hvor vedligehold iscenesættes som kunstnerisk greb, og bygningen selv bliver til udstilling – med overskudsmaterialer, stampet jord og chitosan fra Adriaterhavet.

Læs mere

Groede materialer i nedlagt kapel

En ny byggeskik spirer i det gamle kapel ved Frederiksberg Hospital. Her udstiller fire teams deres bud på, hvordan plantebaserede materialer som hamp, halm, græs og pil kan bruges til f.eks. facader og vægge – og hvordan de kan pege frem mod en ny æstetik og byggeskik. Du kan også booke de særlige rammer til dit eget møde eller arrangement.

Læs mere