Jorden er giftig – solsikker, tungmetaller og mintgrøn glasur

Giftige tungmetaller, gemt og glemt i jordens muld, bliver trukket op til overfladen og får nyt liv i projektet ‘Jorden er Giftig’.

Med hjælp fra solsikker, keramiske eksperimenter og dansk tegl omsætter Agenda Arkitekter forurenet jord til glaserede vidnesbyrd – og ny viden.

Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Tungmetaller får ny glans

Der findes flere metoder til at rense jord for tungmetaller. De fleste er dog dyre, besværlige og skubber bare problemet et andet sted hen. Oftest fjerner man det forurenede jordlag og kører det væk, hvorefter man tilfører ny jord. En anden metode er at lægge låg på problemet med et lag beton – bogstaveligt talt.

Fytoremediering er en af de få metoder, der ikke efterlader et stort klimaaftryk. Planter trækker tungmetallerne op gennem deres rodnet, og forureningen bliver koncentreret i deres væv. Men også her opstår et nyt problem: De indsamlede planter er nu farligt affald og skal brændes og deponeres.

Med ‘Jorden er Giftig’ er ambitionen at tage det sidste skridt: I stedet for bare at brænde planterne og sende asken på losseplads, bruger Agenda Arkitekter asken som aktiv ingrediens i glasur til teglsten. Hvis tungmetallerne bindes korrekt i glasuren, er tesen, at de bliver kemisk stabile og ophører med at være sundhedsskadelige. Samtidig får de nyt liv som farve.

“Mange af de mest slående farver i glasur, glas og emalje er skabt ved hjælp af tungmetaller – og det er netop på grund af denne kvalitet, at tungmetallerne så ofte er at finde i jorden – fordi de har været bredt anvendt i den danske industri,” siger arkitekt og cofounder Cecilie Esper fra Agenda Arkitekter.

En gul advarsel

I år har arkitekterne gennemført det første fulde pilotprojekt. De fandt en grund med forurenet jord, hvor jordprøver viste bly, arsen, cadmium og krom. Her plantede de solsikker, som voksede hele sommeren og blev høstet i september.

“Til selve fytoremedieringen bruger vi almindelig solsikke (Helianthus Annuus). Både fordi den er anerkendt som hyperakkumulator – altså en plante, der kan trække mange forskellige tungmetaller op og i større mængder end andre planter – og fordi den takket været sin kraftige gule farve signalerer fare,” siger Cecilie Esper.

Efter høsten blev planterne brændt til aske på Statens Værksteder for Kunst, og asken brugt i glasurtests med forskellige opskrifter og brændingsgrader.

“Vi har været heldige at få sponsoreret en lys, dansk teglsten fra Randers Tegl, hvorpå man tydeligt ser de varierende nuancer i glasuren. De bedste resultater med asken fra vores testfelt gav en yndig, lys mintgrøn farve med mellem glans,” fortæller hun.

Næste skridt bliver at finde et felt med endnu højere forurening for at se, om det giver mere intense farver.

Jordens byrde gjort synlig

Jorden er Giftig er ikke kun et forskningsprojekt. Det er også en kunstnerisk kommentar til vores usynlige arv af forurening. Hvordan gør man noget så abstrakt som tungmetaller i jorden til noget, vi kan se, mærke og forholde os til?

“En stærkt farvet glasur har stor signalværdi og kan være med til at synliggøre det usynlige problem, hvis den anvendes innovativt – f.eks. i glaseringen af bygningselementer til brug i byrummet,” siger arkitekt og cofounder i Agenda Arkitekter Christina Ahm.

“Vi forestiller os, at man med et projekt over flere år vil kunne aflæse en ændring af glasurens farve. I takt med at tungmetallerne i jorden mindskes, vil glasuren miste eller ændre kulør,” tilføjer hun.

Unikaprodukt

To teststen er netop sendt til Aarhus, hvor de skal igennem en udvaskningstest. Den skal vise, om tungmetallerne bliver i glasuren, eller om de kan sives ud. Hvis testen viser frigivelse, vil opskriften blive justeret.

“Måske skal stenene brændes ved en højere temperatur, eller måske kan man tilsætte en form for binder i glasuropskriften,” forklarer Christina Ahm.

På sigt drømmer Agenda Arkitekter om at udvikle et unikt produkt i samarbejde med en dansk teglstensproducent, som kunne bruges til bænke, mure eller skulpturelle elementer i byrummet. Et æstetisk byggeelement, der ikke dækker over forurening, men lader den træde frem i lyset som farve, form og fortælling.