8. juli 2026
Oplev Kengo Kumas sanselige arkitektur
Sommeren er en oplagt anledning til at opleve arkitektur på en ny måde. På Copenhagen Contemporary kan besøgende fortsat opleve Earth | Tree – en stedsspecifik installation af den internationalt anerkendte japanske arkitekt Kengo Kuma.
Hvordan opleves arkitektur, når den ikke først og fremmest ses, men mærkes?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Earth | Tree, hvor Kengo Kuma & Associates har forvandlet udstillingsrummet til et poetisk landskab af træ, jord, sten, lys og skygge.
Installationen inviterer publikum til at bevæge sig gennem værket og opleve, hvordan materialer, rum og sanser spiller sammen.
Kengo Kuma er internationalt anerkendt for en arkitektur, der arbejder tæt sammen med naturen og stedets særlige karakter. I Earth | Tree kommer denne tilgang til udtryk i en installation, hvor naturlige materialer og enkle konstruktioner skaber en rolig og sanselig oplevelse.
Arkitektur, man kan opleve – og selv udforske
Udstillingen henvender sig til både børn og voksne. Som en del af oplevelsen kan besøgende selv får mulighed for at eksperimentere med materialer, former og rum og dermed undersøge nogle af de principper, der præger Kengo Kumas arkitektur. På den måde bliver arkitektur ikke blot noget, man ser på, men noget, man kan undersøge, afprøve og skabe.
Dreyers Fond har støttet projektet som led i fondens arbejde med at fremme kendskabet til arkitektur og gøre den tilgængelig for flere. Earth | Tree giver publikum mulighed for at opleve arkitektur gennem sanserne og viser, hvordan arkitektur kan skabe refleksion og nye perspektiver på samspillet mellem mennesker, materialer og omgivelser.
Udstillingen kan opleves hen over sommeren på Copenhagen Contemporary.
EARTH | TREE
Earth | Tree er skabt af den japanske arkitekt Kengo Kuma og tegnestuen Kengo Kuma & Associates. Installationen er en del af Copenhagen Contemporarys udstillingsserie CCreate og kan opleves frem til februar 2027. Udstillingen er støttet af Nordea-fonden, Realdania, Statens Kunstfond, Toyota-Fondenog Dreyers Fond.
Læs også
8. september 2026
Omvisning på Dreyers Kollegie på Arkitekturens Dag
Hvordan skaber man ikke bare boliger, men rammerne for et nyt fællesskab? Dreyers Fond inviterer indenfor på det nyåbnede Dreyers Kollegie sammen med arkitekter fra Vandkunsten og Hele Landet.
Læs mere7. september 2026
Byens spor får nyt liv i Echoes of the City
Hvad fortæller gamle fotografier, kasserede materialer og udtjente genstande om den by, vi lever i? Udstillingen Echoes of the City på Prospekt undersøger København gennem fotografiske og materielle spor og åbner for nye perspektiver på vores byggede omgivelser. Dreyers Fond har støttet udstillingen.
Læs mere2. september 2026
Arkitekterne, der formede Aarhus
Hvordan former arkitekturen vores fælles liv? Podcastserien Arkitekternes Aarhus dykker ned i historierne om byen og de visionære personligheder, der har formet dens mursten, beton og landskaber.
Læs mere