Pluk de bedste idéer til fremtidens københavnsområde

Vinderne af idékonkurrencen Fingerplan 2.0 er fundet, men arbejdet med at skabe fremtidens hovedstad er kun lige begyndt. Nu skal visionerne gøres til virkelighed, og de fem forslag i Fingerplan 2.0 rummer både store, banebrydende visioner og mindre, konkrete greb, der kan sætte udviklingen i gang. Mange af idéerne går igen på tværs af forslagene.

I denne artikel har vi samlet de idéer, der står stærkest på tværs af forslagene, under fem centrale temaer. Samlet viser de vejen til, hvordan vi kan håndtere klimaforandringerne, genoprette naturen, skabe smarte transportløsninger og forme byer, hvor mennesker og natur trives side om side.

“Der er ikke én ide, som løser hovedstadsområdets problemer, men netop en række helhedstilgange, som tilsammen og i sammenhæng peger i den rigtige retning. Det afgørende udgangspunkt er, at vi ikke bygger på nye grønne og åbne arealer, hvor der ikke før har været bygget. Projekterne viser, at der er rigeligt plads til udvikling der, hvor vi allerede har indtaget arealerne til byudvikling,” siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen og formand for konkurrencens bedømmelsesudvalg.

Idékonkurrencen Fingerplan 2.0 er udskrevet af Arkitektforeningen og støtet af Dreyers Fond.

VANDET – fremtidens kyster som levende landskaber

Med klimaforandringerne kommer vandet væltende, men skal vi bygge diger og holde havet ude eller omfavne vandet og lade byerne trække sig tilbage? De fem forslag giver forskellige bud på, hvordan vi kan skabe kystområder, der balancerer sikkerhed, biodiversitet og rekreation. I fremtidens hovedstad er kystlinjerne forvandlet til levende landskaber, der både beskytter mod stigende vandstand og giver plads til naturens vækst.

Vandkunsten foreslår i ‘En decentral organisme vokser frem’ et massivt dige fra Køge til Charlottenlund som beskyttelse mod havvand, kombineret med vådområder, der absorberer overskydende regnvand og styrker biodiversiteten. Gründl Haahrs forslag ‘Fingerplan 2.0’ og Nordland Arkitekters ‘Kredsløb’ lægger ligeledes vægt på at omdanne eksisterende grønne arealer til vådområder, der både reducerer risikoen for oversvømmelser og skaber rekreative muligheder.

MASU Planning præsenterer en anderledes strategi i ‘Mere landskab – mere by!’, hvor kystzonen visse steder udvides for at skabe en buffer mod vandet, og byen andre steder tilpasses en fremtid tættere på naturens kræfter ved en fysisk tilbagetrækning. COBE introducerer i ‘Den Blå Metropol’ begrebet ‘klimaøer’, der kombinerer natur, produktion og byudvikling.

LANDSKABET – Natur som ramme og som motor

Hovedstadsområdets landskab er et kæmpe aktiv, der venter på at blive forbundet og genopdaget – f.eks. i store, sammenhængende naturområder, der strækker sig fra Nordsjællands skove til kystens vådområder. Forslagene viser, hvordan vi kan bringe naturen tættere på mennesker og gøre den til en aktiv del af vores hverdag – med grønne korridorer, signaturparker og biodiversitet I centrum.

MASU Planning vil skabe fem store naturparker, der binder landskab og by sammen, mens COBE introducerer ti ‘signaturparker’, som fremhæver lokale særkender og tiltrækker både beboere og turister.

Vandkunsten fokuserer på at skabe blå-grønne korridorer, der sikrer en harmonisk sammenhæng mellem by og natur, og som både rummer biodiversitet og rekreative muligheder.

Gründl Haahrs vil genanvende lavtliggende landbrugsjord som naturområder, der styrker biodiversiteten, og Nordland Arkitekter tager en radikal tilgang ved at introducere et højland, der forbinder naturen mellem Roskilde og Hillerød og samtidig fungerer som en motor for regional udvikling.

BYEN – fortætning og transformation

Alle fem forslag peger på behovet for at tænke nyt i eksisterende byområder og transformere underudnyttede zoner til steder, hvor byliv og natur mødes. Byfortætning kan ske i ‘knoerne’ i de fem fingre (omegnskommunerne), men også i de fem købstæder i ‘fingerspidserne’ (Køge, Roskilde, Hillerød, Frederikssund og Helsingør) – eller på tværs af sundet.

Nordland Arkitekter ser f.eks. mod vest og foreslår Hillerød og Roskilde som nye urbane knudepunkter, mens COBE præsenterer visionen om en bi-regional helhed med Øresund i centrum.

Vandkunsten holder sig mere til den oprindelige Fingerplanen og foreslår at omdanne underudnyttede kommunale områder som p-pladser og busterminaler til blandede, stationsnære byområder, mens MASU Planning lægger vægt på genbrug af bygningsmaterialer og omdannelse af gamle industriområder til grønne byrum.

TRAFIKKEN – stærkere forbindelser og færre biler

Supercykelstier og hurtigbusser væver by og natur sammen, mens bilerne langsomt får mindre plads. Fremtidens mobilitet handler ikke bare om transport, men om at forbinde mennesker, byer og landskaber på nye, bæredygtige måder. Fra metropolringe til overdækkede motorveje – forslagene præsenterer ideer, der kan redefinere, hvordan vi bevæger os rundt.

Gründl Haahr har en vision om at overdække motorvejsstrækninger for at reducere støj og skabe nye byrum, og Vandkunsten vil helt omdanne motorveje til grønne bygader med central hurtigbusbane kombineret med trængselsafgifter og bilfrie zoner. Supercykelstier går igen både hos Vandkunsten,
MASU Planning og Nordland Arkitekter.

COBE udvider perspektivet med en metropolring, der forbinder hovedstadsområdet med Sverige og Europa.

ORGANISERINGEN – tværkommunale organer

En bæredygtig hovedstadsregion kræver mere end gode idéer; det kræver samarbejde. Hvordan sikrer vi, at kommuner, regioner og stater arbejder mod fælles mål? Flere af forslagene peger på behovet for nye, tværkommunale organer, der kan koordinere udviklingen, så vi kan bygge en mere sammenhængende og fremtidssikret region.

Vandkunsten introducerer ‘Oplandsråd’ – tværkommunale organer, der arbejder med planlægning på regionalt niveau. Gründl Haahr foreslår udviklingsselskabet ‘By&Land’, inspireret af By&Havn, til at koordinere fortætning og udvikling i omegnskommunerne. COBE præsenterer et ‘Metropolplanskontor’, der skal sikre en bæredygtig udvikling på tværs af Øresund.

Kom i gang i morgen

Idéerne ligger klar, og nu skal politikerne på banen, ifølge Lars Autrup. Nogle af tegnestuernes idéer kræver tid, samarbejde og nytænkning, mens andre kan realiseres med det samme.

“Det, der handler om at skabe mere natur og biodiversitet, taler lige ind i Den Grønne Tre-part, og dermed lige ind i en højaktuel politisk dagsorden, som tilmed har en finansiering. Så det giver god mening at starte her med en koordineret tværkommunal planlægning. Hertil kommer visonerne om at planlægge med udgangspunkt i landskabet og vandets naturlige veje. Det kan man starte på allerede i morgen,” siger han og fortsætter:

“Vi har allerede taget hul på dialogen med både politikere og embedsværk og håber at kunne både skabe begejstring for perspektiverne i at samarbejde forpligtigende og skride til handling. Det haster, hvis vi skal sikre hovedstadsområdet en mere bæredygtig udvikling, hvor der også i fremtiden er skønt at bo.”

Topbillede: MASU Planning

Læs mere om de fem temaer og idéerne i de fem forslag i dommerbetænkningen.

Læs de fem forslag:

Vandkunsten – ‘En decentral organisme vokser frem’.

Cobe – ‘Den Blå Metropol’.

MASU Planning – ‘Mere landskab – mere by!’

Nordland Arkitekter – ‘Kredsløb’

Gründl Haahr – ‘Fingerplan 2.0’