1. juni 2026
Publikation samler globale erfaringer med genopbygning
Publikationen “Rebuilding is Not a Metaphor” samler erfaringer fra praktikere, forskere og arkitekter, der arbejder med genopbygning verden over. Bogen undersøger, hvordan omsorg, fællesskab og lokal forankring kan danne grundlag for fremtidens byggede miljøer.
Hvordan genopbygger vi samfund, steder og fællesskaber i en tid præget af kriser, konflikter og forandringer? Det er et centralt spørgsmål i publikation “Rebuilding is Not a Metaphor – Voices Reshaping the Built Environment Around the World”, som Dreyers Fond har støttet.
Bogen tager afsæt i en erkendelse af, at genopbygning i dag rækker langt ud over genopførelse af bygninger efter krig eller naturkatastrofer.
Det gælder fx social polarisering, mentale sundhedsudfordringer, migration eller byggede omgivelser, der ikke længere understøtter menneskers trivsel. På tværs af disse forskellige udfordringer peger bidragene på behovet for nye måder at tænke og praktisere genopbygning på.
En platform for videndeling
”Rebuilding is Not a Metaphor” er en platform for videndeling mellem vidt forskellige praksisser og geografiske sammenhænge. Fælles for bidragyderne er ambitionen om at skabe forandring gennem lokalt forankrede, inkluderende og bæredygtige tilgange.
Gennem essays, visuelle fortællinger og projekteksempler deler forfatterne erfaringer med, hvordan genopbygning kan skabe grundlag for nye fællesskaber, stærkere lokalsamfund og mere bæredygtige byggede miljøer. Publikationen viser, hvordan genopbygning kan være et kollektivt projekt, der bygger på omsorg, forståelse og arkitektonisk kvalitet.
Den 17. juni kl. 15-16 afholder Det Kongelige Akademi forfattersalon, hvor man kan høre kurator og arkitekturhistoriker Ingeborg Hau fortælle om bogen, som hun har redigeret sammen med Bwawna Jaimini.
REBUILDING IS NOT A METAPHOR
“Rebuilding is Not a Metaphor” samler 19 bidrag fra arkitekter, forskere, kunstnere og praktikere fra hele verden, der på forskellig vis arbejder med genopbygning i deres lokale kontekster.
Bogen er initieret af Det Kongelige Akademi – Institut for Arkitektur og Teknologi og er en del af en serie af projekter, som undersøger bæredygtig gen(op)bygning ledet af Ingeborg Hau og Natalie Mossin.
Bogen rummer bidrag fra Alessandra Gola, Abdal Rahman Kittana, Anna Mette Exner, Rizvi Hassan, Ramatu Aliyu, Khwaja Fatmi, Kainat Azadzoi, Corrin Chan, Yasmeen Lari, Maria Cynthia Y. Funk, Anna Aslaug Lund, Leena Shibeika, Marwa Al-Sabouni, Ðoàn Thanh Hà, Ruchi Varma, Hassan Chaachouh, Asbjørn Lund, Søren Nielsen, María Fernanda Rivera Flores, Adam Linde Nielsen, Natalie Mossin, Bhawna Jaimini og Ingeborg Hau.
“Rebuilding is Not a Metaphor” er redigeret af urbanist og forfatter Bhawna Jaimini sammen med kurator og arkitekturhistoriker Ingeborg Hau og udgives af Arkitektens Forlag.
Læs også
28. maj 2026
Parcelhusdilemmaet: Se arkitekternes første forslag
Kom og deltag i en offentlig kritik af tre holds arbejde i Parcelhusdilemmaet, hvor arkitekterne præsenterer deres foreløbige forslag og mødes af kritik fra eksterne fagkollegaer.
Læs mereHistoriske lader, pakhuse og industribygninger skal danne ramme om international samtidskunst på Lolland og Falster. Med støtte fra Dreyers Fond afholder Art Barns nu en arkitektkonkurrence, der skal forene bygningskultur og store kunstoplevelser.
Læs mere22. april 2026
START åbner døren for nye tegnestuer
Projekt START giver endnu en gang unge tegnestuer mulighed for at arbejde med kommunale opgaver og styrke deres position på markedet. Ansøgningsfristen er 1. juni 2026.
Læs mere