29. september 2024
Retssikkerhed i Grønland for 34,3 millioner
De dramatiske geografiske afstande i Grønland og det voldsomme klima koblet med manglen på jurauddannede i retsvæsenet udfordrer grønlandske borgeres ’access to justice’. Advokatrådet har udformet en række anbefalinger for at forbedre retssikkerheden i Grønland.
”Grønland er et fantastisk land med en meget storslået og smuk natur. Det er også et land, som er tyndt befolket i nogle områder, og det giver visse udfordringer,” siger Advokatrådets formand, Martin Lavesen.
Samtlige advokater, dommere og autoriserede forsvarere i Grønland bor i Nuuk. Derfor er deres arbejde forbundet med stor rejseaktivitet, og pga. det grønlandske klima, særligt i Østgrønland, hvor det ofte kun er muligt at rejse med fly eller helikopter, kan de tilrejsende forsvarere eller anklagere blive tvunget til at blive i et område i meget lang tid for deres egen regning og risiko. Samtidig er der en stor mangel på juridisk uddannede aktører i det grønlandske retssystem. Det er nogle af hovedårsagerne til, at retssikkerheden i Grønland ifølge Advokatrådet er utilfredsstillende.
En arbejdsgruppe under Advokatrådet har samlet en række anbefalinger i en rapport, der kan bringe det grønlandske retsvæsen op på niveau med internationale standarder. Rapporten blev udgivet i foråret. Copenhagen Economics har i en ny rapport beregnet de økonomiske omkostninger ved at gennemføre anbefalingerne. Beregningen viser, at det vil koste 34,3 millioner kroner årligt.
”Jeg synes, at i det samlede budget er det faktisk ikke så meget for at købe retssikkerhed, og det er et beløb, jeg synes, vi skylder at give det grønlandske folk,” siger Martin Lavesen i en video om initiativet:
Forståelse for den grønlandske kultur
Det grønlandske retsvæsen bygger på et lægmandssystem, hvor hverken de autoriserede forsvarer eller kredsdommerne har en juridisk uddannelse. Ofte er det lokale politimænd med kun en uges undervisning i anklageropgaven på deres politiuddannelse, der er anklagere også i alvorlige kriminalsager om f.eks. manddrab, grov vold og voldtægt.
”For den enkelte borger kan det betyde, at man kan ende med at gå ud af en retssal med et forkert resultat, fordi de aktører, der nu har været, simpelthen ikke er klædt godt nok på juridisk,” siger Martin Lavesen.
Der er dog også stor værdi i, at de juridiske aktører har en lokal tilstedeværelse, og derfor er det vigtigt at bevare nærhedsprincippet, forklarer Martin Lavesen.
”Vi har selvfølgelig søgt i formuleringen af vores anbefalinger at finde balancen mellem den juridiske faglighed og nærhedsprincippet. Vi ønsker ikke det, man kalder fly-in-justice, som vi har set andre steder. Vi ønsker, at det skal være grønlændere med forståelse for den grønlandske natur, det grønlandske sprog og den grønlandske kultur, der som udgangspunkt også er aktørerne i det grønlandske retssystem,” siger han.
Dog er det vigtigt at højne det juridiske niveau hos alle aktører i retsvæsenet. Advokatrådets anbefalinger, som udkom i foråret, handler derfor overordnet om bedre adgang for borgerne til juridisk bistand, oprettelse af en bistandsadvokatordning, bedre retshjælpstilbud og flere juridiske kompetencer i retsvæsnet.
Op til den danske regering
”Anbefalingerne er først og fremmest relevante for borgerne i Grønland, hvis retssikkerhed anbefalingerne skal højne, og de retter sig også i et vist omfang til Naalakkersuisut og til aktørerne i det grønlandske retsvæsen,” siger Martin Lavesen og fortsætter:
”Men langt hovedparten af anbefalinger er målrettet den danske regering og folketing, fordi justitsområdet ikke er overtaget. Det er derfor op til regeringen at få søsat den nødvendige lovgivning og afsat den finansiering, der er nødvendig for at implementere Advokatrådets anbefalinger,” siger Martin Lavesen.
Finansieringsbehovet vil variere over de kommende år, både på grund af indfasningsperioder og allerede afsat finansiering, men Copenhagen Economics skønner, at anbefalingerne kan være fuldt indfaset i 2037, hvis der sættes ind nu.
Regeringen og Folketinget har allerede afsat midler til det grønlandske retsvæsen i aftalen om domstolenes økonomi fra sidste år og med Nordatlantpuljen. Men den ramme udgør kun en mindre del af det samlede finansieringsbehov. Samtidig er der behov for et varigt og permanent løft, så aktørerne i det grønlandske retsvæsen kan indrette sig og planlægge de nødvendige initiativer.
“Finansieringen kan derfor ikke hentes i Nordatlantpuljen eller andre initiativer, der ikke er tiltænkt permanent finansiering, men skal derimod findes på finansloven. Der hersker en diskurs om, at der afsættes penge til initiativer i Grønland, og at regeringen har fokus på Grønland, men man kan se i rapporten, at de beløb jo slet ikke er tilstrækkelige – de udgør kun en lille del af det samlede behov.” understreger Martin Lavesen.
Rapporten med anbefalingerne og Copenhagen Economics-analysen er begge støttet af Dreyers Fond.
Læs Advokatrådets rapport om retssikkerheden i Grønland.
Læs Copenhagen Economics’ økonomiske vurdering af Advokatrådets anbefalinger.
Video: produceret af Emilie Koefoed og Lasse Høg.
Advokatrådets anbefalinger
Advokatrådet kom i foråret med 25 anbefalinger, der kan implementeres på kort sigt og fire langsigtede anbefalinger, der kan implementeres over en periode på 10-15 år, og de lød blandt andet på, at der skal være flere jurister og en bedre adgang for borgere til juridisk bistand. Der skal skabes en bistandsadvokatordning og bedre retshjælpstilbud – særligt i mindre befolkede områder, hvor borgernes adgang til bistand fra autoriserede forsvarere og advokater er udfordret. Og endelig bør de juridiske kompetencer i retsvæsnet højnes.
Vurderingerne fra Copenhagen Economics
Advokatrådet har bedt konsulentvirksomheden Copenhagen Economics om at regne på anbefalingerne i en selvstændig rapport. Det skønnede finansieringsbehov bygger på data fra Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten samt en række interviews og dialoger med forskellige interessenter med dybdegående kendskab til det grønlandske retssystem.
Deres beregning viser, at det vil koste 34,3 millioner kroner årligt at implementere anbefalingerne.
Copenhagen Economics vurderer, at anbefalingerne om borgernes retssikkerhed i kriminalsager indebærer de højeste bruttoudgifter, nemlig 19,9 millioner kroner. Heraf går de fleste penge til anbefalingerne om juridisk uddannede anklagere og forsvarere i alle alvorlige kriminalsager i kredsretterne samt etableringen af en bistandsadvokatordning.
Access to justice i mindre befolkede områder vil ifølge den nye rapport indebære bruttoudgifter for 8,8 millioner kroner, hvor det mest udgiftskrævende er anbefalingerne om tilpasning af Grønlands Landsrets vejledende salærtakster for beskikkede forsvarere i kriminalsager og en øget tilstedeværelse af juridiske aktører i videoafhøringssager.
Access to justice i Grønland
Ny rapport udgivet af Advokatrådet slår fast, at der er en utilfredsstillende retssikkerhed for borgerne i Grønland, selv om den de senere år er forbedret. Rapporten samler en række anbefalinger til at styrke retssikkerheden og retsvæsnet i Grønland – med opmærksomhed på de særlige sproglige, kulturelle og geografiske forhold, som gælder for det grønlandske retsvæsen.
Advokatrådet i Grønland
Advokatrådet har igangsat et nyt projekt om retssikkerhed i Grønland. Efter fire dage i Grønlands hovedstad Nuuk og byen Ilulissat er den første studietur i projektet nu gennemført. Advokatrådet står bag projektet, der sker som opfølgning på et lignende projekt fra 2016. Begge projekter er realiseret med støtte fra Dreyers Fond.
Retssikkerhed i Grønland
Borgere i tyndt befolkede områder i Grønland har sværere ved at opnå samme niveau af retssikkerhed, som borgere i tæt befolkede områder, hvor retsvæsenet opererer under andre vilkår og rammer. Advokatrådet har med støtte fra Dreyers Fond derfor igangsat et projekt, der afsøger mulighederne for, at retssikkerheden for borgere i Grønland generelt bliver styrket.