Retssikkerhed må oftere vige for effektivitet og kontrol

Danmark ligger stadig blandt verdens bedste lande, når det gælder retssikkerhed og grundlæggende rettigheder. Alligevel peger Justitias seneste statusrapport for 2024 på en udvikling, der udfordrer borgernes retssikkerhed – fra domstolsreformer til øget brug af overvågningsteknologi.

Tendensen er ifølge Justitias undersøgelser, at hensyn til retssikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder ofte tilsidesættes til fordel for hensynet til sikkerhed, tryghed, kontrol og effektivitet.

Rapporten, som er støttet af Dreyers Fond, minder om, at retssikkerhed ikke kan tages for givet – heller ikke i et land som Danmark. Når teknologi og politiske reformer udvikler sig hurtigt, er det afgørende at fastholde fokus på borgernes rettigheder og sikre et stærkt fundament for fremtiden.

Sårbare grupper

Rapporten fremhæver flere fremskridt, herunder en forbedret adgang til retshjælp for grønlændere i Danmark, som tidligere har stået svagt i systemet. Samtidig lægges der op til en reform af offentlighedsloven, som skal sikre større gennemsigtighed i de politiske beslutningsprocesser.

2024 har imidlertid også været præget af flere alvorlige tilbageslag for retssikkerheden. Domstolene er blevet presset til effektivisering og ændringer i domstolssystemet, som begrænser ankemuligheder og advokatbistand i mindre sager og vækker bekymring om, hvorvidt alle borgere har lige adgang til retfærdighed. Reformerne sigter mod at reducere sagsbehandlingstider, men kan få negative konsekvenser for sårbare grupper.

AI og bandepakke

Justitias rapport sætter også fokus på den øgede brug af kunstig intelligens i det offentlige. Politiets indførelse af ansigtsgenkendelse og Skattestyrelsens anvendelse af AI til kontrol af skattebetaling er eksempler på værktøjer, der kan effektivisere sagsbehandlingen, men som samtidig risikerer at underminere grundlæggende rettigheder. Særligt Udbetaling Danmarks omfattende brug af kunstig intelligens til at overvåge hovedparten af befolkningen rejser vigtige spørgsmål om proportionalitet, privatliv og retssikkerhed.

De mange tiltag i den nyeste bandepakke har karakter af det, som Justitia betegner som ”strafferetlige vildskud,” idet de pålægger dømte personer andre følger af strafbare forhold end almindelig straf, hvilket er problematisk ud fra principperne om forudsigelighed, proportionalitet og legalitet.

Også ytringsfriheden er blevet udfordret i løbet af året, særligt med den såkaldte antisemitismelov på baggrund af den bekymrende stigning i antisemitiske hændelser. Loven omfatter bl.a. skærpede straffe for hadforbrydelser samt fjernelse af kravet om forudgående retskendelse ved fjernelse af terrorrelateret online indhold. Tiltagene har til formål at beskytte udsatte grupper, men indskrænker samtidig ytringsfriheden.

Et fundament under pres

2024 har tydeliggjort behovet for højere kvalitet i lovgivningsprocessen. Korte høringsfrister, manglende konsekvensanalyser og hastelovgivning kan føre til love, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til borgernes behov og rettigheder. Høj lovgivningskvalitet er en forudsætning for en velfungerende retsstat, så hvis tendensen fortsætter, kan det svække fundamentet for retssikkerheden på længere sigt, fremhæver Justitia i rapportens forord:

“2024 har således været et år med store udfordringer for retssikkerhed og grundlæggende rettigheder i Danmark. Det er netop i sådanne perioder, at retsstaten og respekten for borgernes grundlæggende rettigheder skal stå deres test. Når samfundet udfordres, er det afgørende, at vi ikke går på kompromis med de principper, der ligger til grund for vores retsstat.”

Justitia fremsætter nogle anbefalinger i rapporten, bl.a. klare rammer for brugen af overvågningsteknologi og større gennemsigtighed i lovgivningsprocessen, for at fastholde borgernes rettigheder i en tid med teknologiske og politiske forandringer. Læs hele Justitias statusrapport om retssikkerhed.