Store forskelle i grønlænderes møde med danske kommuner

Inuit/grønlændere er danske statsborgere og har de samme rettigheder som andre danske statsborgere.

Det er udgangspunktet for Justitias nye rapport “Retssikkerhed for grønlændere/inuit i Danmark 2026”. Undersøgelsen bygger blandt andet på interviews med inuit/grønlændere, kommunale medarbejdere og relevante foreninger, aktindsigt hos landets kommuner, data fra Danmarks Statistik samt juridiske analyser.

Store forskelle mellem kommunerne

Rapporten viser, at kommunernes erfaringer og indsatser på området varierer betydeligt. Nogle kommuner har opbygget særlig viden og etableret målrettede tilbud, mens mange kommuner har begrænset erfaring med de udfordringer, der kan opstå som følge af blandt andet kulturelle forskelle og flytning fra Grønland til Danmark.

Samtidig er inuit/grønlændere meget forskelligt fordelt geografisk. Ifølge rapporten bor halvdelen af alle voksne med grønlandsk baggrund i blot ti kommuner. Det betyder, at kommunernes erfaring med målgruppen – og behovet for særlige indsatser – er meget forskelligt.

Justitia anbefaler blandt andet mere information om rettigheder, opkvalificering af kommunale medarbejdere og kommunale ressourcepersoner med særlig viden om grønlandske forhold. Organisationen anbefaler desuden, at indsatserne udvikles i dialog med lokale inuit/grønlændere.

Sprog kan have betydning for retssikkerheden

Et centralt tema i rapporten er adgangen til tolkning og anden sproglig bistand. Justitia finder store forskelle på kommunernes brug af grønlandsk tolkebistand. Blandt de 76 kommuner med færre end 100 personer med grønlandsk baggrund blev der ifølge undersøgelsen ikke anvendt grønlandsk tolkebistand i 2025, mens tolkning i andre kommuner blev anvendt hundredvis af gange.

Manglende eller utilstrækkelig tolkning kan ifølge Justitia betyde, at borgere ikke får tilstrækkelig forståelse af deres rettigheder og pligter. Derfor anbefaler organisationen blandt andet faste kommunale procedurer for tolkning og oversættelse samt bedre muligheder for dansk- og modersmålsundervisning.

Samarbejdet mellem Danmark og Grønland skal styrkes

Rapporten peger også på praktiske problemer, når danske kommuner skal indhente oplysninger og dokumentation fra grønlandske myndigheder. Det kan eksempelvis dreje sig om tidligere afgørelser om førtidspension.

Justitia foreslår derfor en grønlandsk-dansk kommunal arbejdsgruppe, der kan etablere tydeligere kommunikationsveje mellem myndighederne i Danmark og Grønland.

Også på børneområdet fremhæver rapporten udfordringer. Der er etableret en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold til gennemgang af anbringelsessager om børn med grønlandsk baggrund. Ifølge Justitia er færre sager end forventet imidlertid blevet sendt til enheden. Organisationen anbefaler derfor tidsfrister for kommunernes opfølgning på disse sager.

Forslag om et retssikkerhedsbarometer

Justitia efterlyser desuden bedre data, der kan gøre det muligt løbende at følge retssikkerheden for inuit/grønlændere på tværs af landet. Organisationen foreslår, at Ankestyrelsen etablerer et særligt retssikkerhedsbarometer om inuit/grønlænderes møde med kommunerne.

Som en del af rapporten har Justitia desuden samlet eksisterende kommunale initiativer i et inspirationskatalog. Her findes eksempler på blandt andet opkvalificering af medarbejdere, vidensnetværk, tilbud til børn, unge og voksne samt samarbejder med grønlandske foreninger og De Grønlandske Huse.

Læs pressemeddelse fra Justitia og hent hele rapporten

Dreyers Fond støtter Justitias arbejde med at styrke retssikkerheden og minoriteters retsstilling. Den nye rapport bidrager med viden om, hvor der kan opstå retssikkerhedsmæssige udfordringer for inuit/grønlændere i mødet med danske myndigheder, og peger samtidig på konkrete muligheder for at styrke indsatsen.