”Du bliver syg, fordi du er fattig; og du bliver fattig, fordi du er syg. Det er den fattigdom-sygdom-spiral, vi ser i slumkvarterer i storbyerne i det globale syd, og som vi prøver at adressere i flere af vores projekter: Hvordan kan arkitekter – og i bredere forstand det bebyggede miljø – bidrage til at bryde den onde spiral?”

Ordene kommer fra Anton Ryslinge, CEO i Arkitekter Uden Grænser (AUG) – en humanitær organisation af frivillige arkitekter, der blandt andet arbejder for at skabe udvikling i det globale syd.

AUG arbejder på tværs af landegrænser, men også på tværs af faggrænser. Særligt de seneste år har organisationen arbejdet med en ny form for arkitektfaglighed, hvor byudvikling, jura og lokal kapacitetsopbygning spiller en lige så vigtig rolle som tegninger og byggeri.

Ro til større impact

Arkitekter Uden Grænser modtog i 2023 Dreyers Pris og én million kroner som anerkendelse for deres bidrag til arkitektfaget og til samfundet. Dreyers Fond har desuden støttet organisationens videreudvikling siden 2020. Midlerne har givet en ro og stabilitet, som begynder at bære frugt:

“Vi har kunnet fokusere på at udvikle langsigtede projekter sammen med vores erfarne partnere i syd. Projekter, der er nytænkende, innovative og med potentielt langt større impact, end hvis vi bare bygger et hus eller en brønd. Vi forsøger at udvikle modeller, der både kan kopieres og skaleres, og det er her, vi virkelig mener, at vi som arkitekter har en berettigelse i det globale syd,” siger Anton Ryslinge.

Over halvdelen af bybefolkningerne i Afrika syd for Sahara bor i slum, og flere kommer til hver dag, så behovet for løsninger er enormt, forklarer han og fremhæver fire projekter, nogle af dem under udvikling, der på hver deres måde udvider billedet af, hvad arkitekter kan bidrage med.

Jordrettigheder og hydroponik

I slumkvarterer har beboerne oftest ikke rettighederne til den jord, de bor på, og det er en stor barriere for både den enkeltes økonomiske tryghed og for hele bydelens udvikling, forklarer Anton Ryslinge.

I Uganda er AUG og lokale partnere i gang med at videreudvikle en model, som bygger på flere års arbejde med jordrettigheder i Mozambique. Slumbeboere i Kampala, Uganda, opfordres til at danne boligkooperativer, som i fællesskab kan sælge dele af den jord, de får rettigheder til gennem lokalplansarbejde, og bruge pengene til at forbedre deres boliger. Det er en kompliceret operation, men når det lykkes at afklare og formalisere ejerforholdene, øges desuden chancen for, at myndighederne investerer i basal infrastruktur såsom el, vand, veje og dræningskanaler – hvad de sjældent gør i selvgroede, uformelle slumkvarterer.

I et andet projekt i Uganda eksperimenterer AUG med urban farming via hydroponik: en metode til at dyrke grøntsager uden jord og med minimalt vandforbrug. Slumkvarterer er nemlig præget af stor fødevareusikkerhed, og pladsmanglen mellem de tætpakkede småhuse gør det svært at dyrke grøntsager, selvom klimaet er godt. AUG og deres Ugandiske partnere tester derfor, om der kan dyrkes mad på tagfladerne, selvom husene er skrøbelige. For at få vægten ned, droppes det tunge jordlag, så planterne i stedet dyrkes i rør med gennemløbende vand, der er tilsat de næringsstoffer, som planterne normalt får fra jorden. Samtidig reduceres vandforbruget med op til 90 %, fordi vandet ikke fordamper fra rørene.

Affaldshåndtering og genopbygning

Også affaldsproblemer får en arkitektfaglig behandling hos AUG. Slumkvarterer har ingen renovation. Affaldet bliver ikke hentet af myndighederne, men bliver dumpet i gaderne, hvor det tilstopper dræningskanaler og skaber oversvømmelser og sygdom i regntiden.

I byen Mbarara i Uganda har AUG et projekt under opsejling om at udvikle et upcycling-center sammen med lokale partnere for at mindske mængden af affald i gaderne og samtidig skabe jobs til unge uden arbejde. For at affaldet kan genanvendes og upcycles, skal det sorteres allerede på husholdningsniveau, så det ikke mister værdi. AUG’s rolle er at designe og opføre centeret, der skal blive en vigtig brik i et EU-støttet pilotprojekt, og som kan danne model for byområder, der kæmper med samme kombination af slumkvarterer, manglende renovation og stor ungdomsarbejdsløshed.

Et fjerde eksempel på AUG’s utraditionelle arkitektarbejde er opstået efter ønske fra deres søsterorganisation Arkitekter Uden Grænser Palæstina og handler om at træne arkitekter fra Vestbredden i borgerinddragelse – med inspiration fra den danske tradition for demokratisk byudvikling. Projektet er støttet af Statens Kunstfond og planlagt og gennemføres i samarbejde med fhv. stadsarkitekt i Aalborg, Peder Baltzer Nielsen, der har erfaring fra et lignende initiativ i Ukraine. AUG forventer at få en række erfarne palæstinensiske arkitekter og planlæggere til Danmark i efteråret til en uges masterclass i participatoriske metoder.

“Dette initiativ er jo blot en dråbe i havet, men vi håber alligevel at kunne styrke den lokale kapacitet til at genopbygge Gaza, når det bliver muligt. Håbet er, at en bred folkelig inddragelse i genopbygningen kan give en tiltrængt følelse af handlekraft og ejerskab, hos en traumatiseret befolkning udsat for etnisk udrensning og folkemord,” siger Anton Ryslinge.

Arkitekten som samfundsaktør

AUG er godt på vej til at udvikle en ny praksis, hvor arkitekten ikke kun tegner og bygger, men også bidrager strategisk til samfundets udvikling.

“Vi plejer at sige, at vores faglige praksis ligger i krydsfeltet mellem arkitektur, planlægning og udviklingsarbejde. Og udviklingsperspektivet tilføjer hele tiden nye vinkler og krav. Så fordi det er nødvendigt for at skabe udvikling for udsatte og sårbare mennesker, kommer vi til at arbejde meget mere med jordrettigheder, jura og boligforhold fremover,” siger Anton Ryslinge og fortsætter:

”Mange NGO’er bygger enkeltstående skoler og klinikker, som der helt sikkert er brug for, men den helhedsorienterede tilgang – hvor vi kobler arkitekturen med emner som jura, sociale forhold og lokal organisering – er noget, som vi ikke ser andre i Danmark arbejde med.”

Det betyder ikke, at arkitekten skal overtage juristens, ingeniørens eller socialarbejderens rolle, understreger han. Tværtimod handler det om at være bindeleddet, der evner at se og forbinde prikkerne og samle de forskellige fagligheder. Uanset om det drejer sig om jordrettigheder, affaldsløsninger eller byudvikling, ligger det særligt arkitektfaglige i at se helheden, omsætte komplekse behov til rumlige løsninger og skabe visioner og fælles retning mellem mange parter.

Med den tilgang vil Arkitekter Uden Grænser i de kommende år styrke det arbejde, der rækker ud over enkeltstående byggerier og ind i andre fagområder – og fortsætte med at udfordre og udvide forståelsen af, hvad det vil sige at være arkitekt i en global kontekst.

Topfoto: slumkvarter i Jinja, Uganda, hvor AUG tidligere har arbejdet.