Børn, der er indskrevet på et krisecenter med deres mor, står juridisk ubeskyttet. Dét til trods for, at antallet af børn på krisecentre er stigende, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik.

Der er ikke nogen del af Serviceloven, som direkte omhandler børnenes rettigheder. Lovgivningen nævner kun børn på krisecenter som ”medfølgende,” forklarer Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre. Børnenes eneste lovsikrede ret er, at de har krav på 10 psykologtimer under deres ophold.

”10 timers psykologhjælp forslår jo slet ikke, når man tænker på, at de måske er de mest udsatte børn i vores samfund. Det er børn, der igennem længere tid enten har overværet eller har været direkte udsat for vold i hjemmet,” siger Laura Kirch Kirkegaard.

”Socialtilsynet fører ikke tilsyn med centrenes socialfaglige og pædagogiske arbejde med børn, fordi det står ikke i lovteksterne. Der står kun noget om de fysiske rammer: om der er en legeplads, om der er plads nok,” tilføjer hun.

Der følger heller ikke penge med til hverken det faglige arbejde med barnet eller til barnets ophold. Der følger kun takstmidler med til moren, uanset hvor mange børn hun har med på krisecentret.

Det vil LOKK ændre på. LOKK arbejder for at tilbyde voldsudsatte kvinder, personer og børn på krisecentrene en solid voldsfaglig indsats og støtte til at bryde fri af volden. Dreyers Fond støtter LOKK’s arbejde for at styrke voldsudsatte kvinders og børns rettigheder, bl.a. med en juridisk rådgivning.

Hvem skal vide hvad?

Andrea Jedrzejowska er den juridiske rådgiver i LOKK, som krisecentrene kan ringe til, når de har brug for hjælp til det stadig mere komplekse arbejde med familier udsat for vold. Mange af deres spørgsmål omhandler børnenes rettigheder. Blandt andet er anmodninger om aktindsigt og persondatareglerne noget, der er begyndt at fylde mere i samtalerne, fortæller Andrea Jedrzejowska, fordi lovgivningen på området kan give uforudsete udfordringer. En forælder med forældremyndighed har nemlig som udgangspunkt ret til at få aktindsigt i oplysninger om sit barn. Så hvordan håndterer man det, hvis en voldelig far søger oplysninger om sit barn?

”Folk er blevet mere bevidste om, hvad de har ret til af oplysninger. Men forælderens ret kan clashe med barnets rettigheder. Skal man f.eks. udlevere oplysninger om barnets sag og ophold til den voldsudøvende forælder? Notater fra barnets samtaler med psykolog? Man kunne måske vælge at udlevere noget, hvor der er streget visse ting ud. Men hvem skal så vurdere, hvad der skal streges ud? Det er en vanskelig opgave for personalet på krisecentrene, som ikke er uddannet til håndtere til den type henvendelser,” forklarer hun.

Mandens ret til aktindsigt kan også kompromittere selve barnets og morens sikkerhed.

”Ved overhovedet at gå ind i dialogen kan krisecenteret komme til at be- eller afkræfte, at barnet bor der. Manden ved ikke nødvendigvis, hvilket center de opholder sig på, men han vil kunne prøve sig frem ved at søge aktindsigt forskellige steder,” forklarer Andrea Jedrzejowska.

Ret til – tryg – skolegang

LOKK har igennem længere tid sat fokus på de manglende rettigheder for børn på krisecentre, og på ét område er det allerede lykkedes at være med til at ændre i lovgivningen: Børn har ret til skolegang, men det har ikke tidligere været lovligt at indskrive børnene anonymt i skoler og daginstitutioner. Når forældre har delt forældremyndighed, har begge ret til at få oplysning om skoleskift, og på den måde kan den voldelige far blive oplyst om, hvor kvinden og barnet befinder sig. LOKK’s politiske pres har været med til, at der tidligere på året blev indgået en ny politisk aftale, så en skole eller en kommune fremadrettet ikke længere har pligt til at orientere den ene forældremyndighedsindehaver om skolestart eller skoleskift, hvis den anden forælder har ophold på et krisecenter.

Den trygge adgang til skolegang var en stor sejr for LOKK, men der er stadig meget arbejde for at sikre børnenes rettigheder. Den sikkerhedsmæssige problematik findes f.eks. også for de mindre børn og deres mulighed for at komme i daginstitution. Selvom der ikke er orienteringspligt om skift af dagtilbud i lovgivningen, er indskrivning i en ny daginstitution forbundet med store sikkerhedsmæssige risici, fordi begge forældre har adgang til barnets oplysninger, f.eks. via den digitale platform Aula. Tilsvarende udfordringer gør sig gældende, når børnene skal til læge, mens de opholder sig på krisecenter.

Flere rettigheder til børnene

”Det er stærkt traumatiserende for et barn at overvære vold,” understreger direktør Laura Kirch Kirkegaard.

Ifølge LOKK’s egen statistik fra 2019, har 93 procent af børnene på krisecenter enten selv været udsat for vold eller været vidne til, at deres mor eller søskende blev udsat for vold. Og forskning viser, at børn der lever i vold, oplever lige så store konsekvenser af at overvære vold, som at blive udsat for den selv. Desuden viser en nyere rapport fra Lev Uden Vold, at der er en klar forbindelse med den vold, man er udsat for i sin opvækst og den vold, man enten udsætter andre for eller selv udsættes for i voksenlivet.

Derfor bør der følge økonomiske midler med til de børn, der kommer på krisecenter, så krisecentrene har langt bedre økonomiske rammer til deres vigtige børnefaglige indsats. Der bør også indføres minimumsstandarder for børnenes ophold på krisecenter, mener Laura Kirch Kirkegaard.

”Der skal ændres på lovgivningen, så de her børn får flere rettigheder. Det er ét af vores vigtigste mål de næste år,” siger hun.