Regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev i juni enige om en ny aftale for kriminalforsorgen og en omfattende strafreform. Men regnestykket bag reformen og planerne for fængselsvæsenets økonomi frem mod 2030 er usikkert, viser en ny analyse fra Copenhagen Economics, bestilt af Advokatsamfundet og støttet af Dreyers Fond.

Allerede i dag er det svært at rekruttere og fastholde fængselsbetjente. Og analysen peger på, at manglen på både personale og fængselspladser kan vokse yderligere i takt med, at flere indsatte skal afsone.

”Vores analyse tænder en advarselslampe om, at der ikke er de nødvendige ressourcer til ekstra pladser og mandskab til at håndtere det stigende antal indsatte, som følger af de skærpede straffe,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Flere straffe – flere indsatte

Den nye aftale lægger op til hårdere straffe for grov, personfarlig kriminalitet. Samtidig indeholder den nye resocialiserende tiltag og mulighed for alternativ afsoning. Ifølge aftalen forventes antallet af indsatte i danske fængsler at stige fra cirka 2.200 i dag til omkring 2.700 i 2030.

For at kunne rumme de ekstra indsatte aftalte regeringen og det brede udsnit af partier, som er med i aftalen, samtidig at løfte Danske Fængslers økonomi og vedtog planer for at øge antallet af fængselspladser og for at skaffe ekstra personale frem mod 2030. Dele af aftalen om strafreformen er allerede udmøntet som lovforslag, som netop har været i høring, og som forventes fremsat for Folketinget i anden halvdel af november.

Målet med den nye analyse fra Copenhagen Economics er at få et mere solidt og realistisk grundlag under den politiske diskussion om behovet for at øge kapaciteten.

”Det er politisk legitimt at ville skærpe straffene, men så skal man også sørge for, at de nødvendige ressourcer følger med, når der kommer flere indsatte som konsekvens af ens politiske valg, siger Andrew Hjuler Crichton.

For få fængselsbetjente

Hvis ikke udviklingen vender, vil der mangle mellem 250 og 300 fængselsbetjente i 2030. Det svarer til en stigning i underbemanding fra 13-17 procent i dag til 20-23 procent, ifølge den nye analyse. Det er vel at mærke baseret på den politiske målsætning om maksimalt 1,9 indsatte pr. fængselsbetjent.

Trods flere politiske tiltag faldt antallet af betjente 13 år i træk frem til 2023. Først i år er udviklingen stagneret, blandt andet som følge af et lønløft til Fængselsforbundets medlemmer de offentlige overenskomstforhandlingerne i 2024.

”De danske fængsler er et svært sted, og derfor skal vi passe ekstra på, at vi ikke skubber systemet ud over kanten. Hvis der eksempelvis skal laves resocialiseringstiltag i fængslerne, så kræver det jo, at der er personale, der har tid og kompetencer, ” siger Andrew Hjuler Crichton og fortsætter:

”Realiteterne er, at antallet af fængselsbetjente er faldet gennem mange år, og nu viser vores beregninger, at man med reformen risikerer at forværre mandskabssituationen frem mod 2030. Derfor mener vi, at det er afgørende at genoverveje, om tiltagene i aftalen er nok til at sikre en holdbar mandskabssituation, eller om der skal gøres yderligere.”

Trange celler og usikre byggeplaner

Fængslerne har også i flere år været ramt af pladsmangel. Den politiske målsætning om maksimalt 96 procents belægning er ikke blevet overholdt siden 2017. I starten af 2025 lå belægningen på 103 procent – med både dobbelt- og trippelbelægning i flere celler.

Strafreformen rummer planer om nye cellepladser samt en række allerede planlagte udvidelser. Hvis alt gennemføres som planlagt, vil der i 2030 være 2.800 effektive cellepladser, ifølge analysen – nok til de forventede 2.700 indsatte. Men byggeriet hviler på et usikkert grundlag. Hvis regnestykket skal gå op, kræver det nemlig, at alt planlagt og igangværende fængselsbyggeri de kommende år bliver færdigt til tiden og til prisen, og at der ikke tages celler ud af drift på grund af eksempelvis skimmelsvamp eller andre uforudsete problemer. Det er usandsynligt. En undersøgelse fra Rigsrevisionen har vist, at den gennemsnitlige forsinkelse for 120 offentlige bygge- og anlægsprojekter var på 30 måneder, påpeger Andre Hjuler Chrichton.

”Så på dette område mener vi, at der er al mulig grund til ikke at være overoptimistisk, og at Folketinget følger meget nøje med i fremdriften og måske endda overvejer allerede nu, om planerne for fængselsbyggerier og -udvidelser er tilstrækkelige,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Derudover er det en forudsætning, at Kosovo-aftalen om at leje 300 cellepladser i Kosovo til udvisningsdømte kriminelle fra tredjelande – som har været udskudt i flere omgange – effektivt kan tages i brug i 2028. Ellers bliver presset på de danske fængsler endnu større.

Læs den fulde analyse fra CE på advokatsamfundet.dk.

Dele af aftalen om strafreformen er udmøntet som lovforslag. Forslagene er fremsat og skal førstebehandles i Folketinget den 16. december som led i den videre politiske behandling af reformen.

Foto af Storstrøm Fængsel. Fotograf: Emilie Koefoed.