Måske vil vi alle en dag ønske os græsvægge frem for hvidmalet glasvæv på gips. Det er i hvert fald håbet, at projektet Implement Materials kan fremkalde nye og attraktive billeder på, hvordan vi kan bygge med biobaserede materialer.

Med arbejdslegatforløbet ’Implement Materials – en ny fælles byggeskik for groede materialer’ vil Arkitektforeningen og Dreyers Fond give nogle tværfaglige teams mulighed for at undersøge et eller flere biobaserede materialers potentiale i en tænkt eller konkret byggeteknisk og æstetisk løsning.

Ud af i alt 23 meget forskelligartede ansøgninger er fire teams nu udvalgt til arbejdslegatsforløbet. De fire teams skal arbejde med henholdsvis halm, hamp, græs, og pil – alle sammen materialer, som vokser hurtigt, og som er hjemmehørende i den danske og nordiske natur.

Arbejdslegatforløbet består af et legat på op til 250.000 kroner og en række fælles workshops. Formålet er at give teamene tid til at udvikle og sammen drøfte deres løsninger og de bespænd, de står med. Desuden vil teamene kunne rådføre sig hos fagfolk inden for bl.a. brand, konstruktion og juridiske og forsikringsmæssige forhold.

Fire lovende afgrøder

De fire udvalgte teams består af mindst én arkitekt MAA samt udførende håndværkere, konstruktører, ingeniører eller producenter. I valget af teamene er der blandt andet lagt vægt på projektets demonstrationsværdi og skaleringspotentialet – og på det æstetiske og håndværksmæssige potentiale i materialerne.

”Fælles for de fire teams, vi har udvalgt er, at de arbejder med hurtigvoksende og hjemmehørende afgrøder – eller restprodukter derfra. Derudover har de allerede gjort sig erfaringer med deres valgte materiale og er klar til at tage det til næste niveau,” fortæller Kathrin Susanna Gimmel, arkitekt MAA og bestyrelsesmedlem i Dreyers Fond.

De fire udvalgte projekter og teams

HALM: ”Byggeri med halm”
Team: Tegnestuen LOKAL, ved arkitekter MAA Morten Bang og Christopher Carlsen og JDH Byg.

Team HALM arbejder videre med et koncept, som de allerede har prøvet kræfter med i et tidligere rækkehusbyggeri i Fælledby i Ørestad. Her løb de ind i tekniske og lovmæssige benspænd, som ikke kunne løses indenfor projektets rammer, og som derfor førte til materialemæssige kompromisser.  Derfor vil teamet nu optimere konceptet til det næste byggeri, hvor de enkelte benspænd fra tidligere erfaringer tages op og undersøges ét for ét.

Målet er at komme frem til en samlet løsning for bygningens klimaskærm i halm en version 2.0. Teamet vil med den arkitektoniske bearbejdning bringe bygningsdelen frem til et udelukkende biogent materialeforbrug med halm som hovedmateriale, suppleret af træ, ler og assorterede plantefibre. Nogle af de barrierer, som temaet vil adressere og arbejde med, er brandbarhed og ophobning af fugt.

Teamets ambition er at kunne anvende løsningen på det næste byggeprojekt, de har sammen med Pension Danmark og EcoCocon.

HAMP: ”Hampe – og planteskærvebeton”
Team: Tegnestuen BRIQ, ved arkitekt MAA Espen Lunde Nielsen m.fl. og Havnens Hænder i samarbejde med NEXT Nørrebro.

Hampebeton, består af hampeskærver, kalk og vand, er et kommercielt anvendt produkt, som langsomt finder vejen ind på det danske marked, primært i forbindelse med efterisolering af eksisterende bygninger. Hampen er en afgrøde, som er interessant at kigge på med danske øjne, idet den har potentiale for at dyrkes lokalt i større skala.

Teamet af arkitekter og Havnens Hænder, som både har en håndværks- og forretningsmæssig tilgang til projektet, vil undersøge de arkitektoniske potentialer i hampe- og planteskærvebeton, støbt på stedet, i en forenklet væg/tagkonstruktion. Her skal støbning af lysninger, detaljer omkring kanter og flere forskellige tilslag (raps og solsikke) i overflader afprøves, for at teste deres holdbarhed og færdige udtryk i boligsammenhæng, når hampen eksponeres.

Forsøg udføres i samarbejde med tømreruddannelsen på Next Nørrebro, hvor eleverne involveres i arbejdet med hamp og udfoldning af den håndværksmæssige bearbejdning.

Teamets ambition er endvidere at se på potentialer for at anvende hamp i et kommercielt klyngehusprojekt, som udføres sammen med en elementleverandør.

GRÆS: ”Fra bi-produkt til bio-komposit”
Team: pihlmann architects v. arkitekt MAA Søren Pihlmann og Julian Christ, PhD, MSc, postdoc i biogene materialer ved Københavns Universitet.

Efter indgået aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug afsatte folketinget et betydeligt beløb til bioraffinering af græs til produktion af protein til både dyr og mennesker. Store dele af vores nuværende driftsarealer omlægges til græs, der raffineres på lokale bioraffineringsanlæg, men når græsproteinet er udvundet, står man tilbage med tonsvis af græsfibre.

GRÆS-teamet vil arbejde med biokomposit af græsfiber og lignin til indre beklædning, der kan erstatte konventionelle materialer og dermed reducere sundhedsskadelige stoffer og CO2-udledning fra uhensigtsmæssige produktioner (det er endnu ikke tiltænkt isolering). Lignin er et bindemiddel, der udtrækkes som restprodukt fra papirproduktion, og har både brandhæmmende og fugtbestandige kvaliteter.

I samarbejde med Aarhus Universitet forsker Julian Christ i anvendelsen af græsfiberligninmaterialer i byggeriet, men de arkitektoniske potentialer og udfordringer ved reel implementering er underbelyste, hvilket Pihlmann Architects vil gå ind i. Sammen vil temaet arbejde med forstudier til en væg udelukkende bestående af groede materialer, hvor biokomposittet indgår i den indre beklædning.

PIL: ”Pilefacade”
Team: Schmidt Hammer Lassen, facadeentreprenørvirksomheden Staticus samt Pilebyg og designvirksomheden MOOW.

Pil er hurtigt voksende, optager relativt meget Co2 og trives fint i våde områder. Helt fra jernalderen til i dag har den været anvendt til fletværk af f.eks. i kurve og hegn. I nyere tid er pilen også blevet fremhævet for sin oprensende effekt ved plantning i forurenet jord. Men hvordan pilen kan spille ind i et præfabrikeret facadesystem, er indtil videre ret ukendt territorium. Det ønsker teamet at ændre på med flere forskellige produktudviklingsspor.

Teamet udfordrer det præfabrikerede, standardiserede facadesystem – og søger at forene det med en biobaseret materialeværdikæde, hvor mineralske materialer videst muligt erstattes med forskellige dele af pilen, både som bærende, isolerende, beskyttende og ekspressive elementer i facaden.

Konkret vil teamet undersøge pilens arkitektoniske udtryk i form af forskellige byggekomponenter, som bjælker, brædder, isoleringsmateriale og beklædning og undersøge benspændene for at få disse komponenter af pil ind i det eksisterende leverancesystem.

Tre af teamene (Græs, Halm og Hamp) arbejder med produkter, som er på markedet, men hvis potentiale endnu ikke er fuldt forløst i arkitekturen og i byggeriet. De bruger forløbet som et forarbejde til konkrete, kommende byggerier. Teamene Græs og Pil arbejder med udvikling af nye byggematerialer, der kan erstatte de konventionelle og CO2-tunge produkter.