Det tidligere kapel på Frederiksberg står nu som et konkret, poetisk og radikalt bud på fremtidens bæredygtige transformationer. Tre hold af arkitekter, kunstnere og håndværkere har forvandlet bygningen med genbrugsmaterialer, langsomt håndværk og dyb respekt for stedets iboende kvaliteter. Fra 12. september åbner kapellet for publikum.
En kølig kælder, et sakralt hovedrum og en have omkranset af hæk. Sådan tog kapellet på Frederiksberg Hospital imod de tre hold af arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere, der denne sommer har givet bygningen nyt liv.
Med nysgerrig nænsomhed har de genbrugt, genopdaget og genfortalt stedet. Kapellet åbner for offentligheden den 12. September.
Transformationen er en del af initiativet Agenda Earth – et initiativ, der drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond.
En stille forvandling
Kapellet fra 1954 lignede før sommer et lidt forfaldent arkitekttegnet parcelhus med gård og have. Husets tidligere funktion var dog tydeligt afspejlet i hovedrummets sakrale loftshøjde, fryseskabe, som står på række i kælderen, og et beskedent lysindfald fra de få vinduer.
For det utrænede øje kunne det være svært at se, hvad sådan en bygning kan bruges til. Men netop det – at finde potentialer i det oversete – er specialet hos de tre udvalgte og tværfaglige hold bestående af tegnestuerne Verna, A Part of Sum og Hahn Lavsen samt billedkunstnere og håndværkere.
I tæt samarbejde med de to kuratorer, kunsthistoriker ph.d. Marianne Krogh og arkitekt MAA Sidsel Gelting Hodge, har de eksperimenteret med, hvor langt man kan komme med at rense, beskære, behandle og forarbejde de materialer, der allerede er til stede: sten, murværk, døre, vinduer og overflader. Alt, hvad der tilføjes, er så vidt muligt hentet fra grunden selv eller sanket på andre byggepladser og i efterladte kældre.
Holdene har arbejdet med at forstærke bygningens oprindelige kvaliteter. Portens oprindelige udsmykning er blevet omsat til nye funktioner. Ødelagte mursten er repareret med synlige spor, der fortæller om bygningens alder og slid. De oprindelige farver er genfortolket i nye overflader.
Samtidig er arkitekturen blevet gjort mere åben og inviterende. Et stort vindue fra en bygning på Amager er blevet restaureret og genbrugt i facaden, så dagslyset kan flyde ind. Haven er åbnet mod nærområdet, og hækken, der tidligere afgrænsede det private, er fjernet for at give plads til nye forbindelser og møder.
Fotos: Laura Stamer
At lytte til en bygning
Transformationen af kapellet er ikke en konventionel renovering, men et eksperiment i arkitektonisk lytten. Undervejs har holdene brugt tid i bygningen døgnet rundt, observeret dagslysets rytmer og undersøgt råmaterialerne.
Spørgsmålet har hele tiden været: Hvad har kapellet selv brug for? I stedet for at presse et nyt program ned over det eksisterende, har man tilpasset sig bygningens egen logik, fortæller Marianne Krogh og Sidsel Gelting Hodge, som leder og kuraterer transformationen:
”Når bygninger i fremtiden skal kunne transformeres og tilpasses igen og igen, giver det ikke mening at arbejde med alt for fastlåste programmer. Derfor har vores tilgang været at nærme os bygningen langsomt, tilbringe lang tid på stedet, gå helt tæt på materialer og detaljer og sammen analysere og diskutere os frem til, hvad der er bedst for bygningen og haven. Økonomisk har vi flyttet midlerne fra materialer til mennesketimer: Tid og nærhed for alle involverede er blevet prioriteret frem for nye indkøb. Man kan sige, at vi søger tilbage til en byggeskik, hvor tid, viden, og omhu er i fokus.”
Modfortælling til nedrivningskultur
Transformationen af kapellet er en del af en større omdannelse af Frederiksbergs Hospitalsgrund til en ny bydel. Kapellet er udpeget til at blive bevaret og skal på sigt fungere som et kulturelt samlingspunkt. Transformationen er dermed både en åbning mod fremtidens brugere og et konkret eksempel til inspiration for bygherrer og arkitekter andre steder i landet.
Omdannelsen af kapellet er en modfortælling til den nedrivningskultur, der ellers præger dansk byggeri. Det giver ingen mening at rive så meget ned, som vi gør i dag, når byggeriet samlet set står for ca. en tredjedel af vores C02-aftryk og ca. en tredjedel af det samlede affald herhjemme, forklarer Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
”Meget af det, som rives ned, er endda af god både håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet. Derfor har vi brug for eksempler på, hvordan vi med så få materialer som muligt kan renovere, transformere, reparere og vedligeholde vores huse, til inspiration for alle,” siger han.
Kapellet åbner officielt fredag den 12. september kl. 16.30. Pressen er velkommen til at komme fra kl. 15.00, hvor holdet bag transformationen vil være til stede. Tilmelding til kapellets åbning på Arkitektforeningens hjemmeside.
Fra den 12. september – 31. oktober 2025 vil kapellet på Tesdorpfsvej 19 være åbent for publikum torsdage fra kl. 14 – 20 og lørdage fra kl. 10 – 16. Ud over de faste åbningstider vil Arkitektforeningen invitere til en række arrangementer i løbet af åbningsperioden. Publikum vil under besøget kunne opleve den transformerede bygning og få indblik i hele processen i en film, som vises på stedet.
Topfoto: Laura Stamer
Fotos: Laura Stamer
Kapellet genfortalt
KAPELLET GENFOTALT er en del af initiativet Agenda Earth, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond, og det er støttet af Dreyers Fond. KAPELLET GENFORTALT er desuden støttet af Statens Kunstfond, Bestles Fond, Knud Højgaards Fond samt Aage og Johanne Louis–Hansens Fond.
Kapellet på Tesdorpfsvej 19 er åbent for publikum fra 12. september til 31. oktober 2025, torsdage kl. 14-20 og lørdage kl. 10-16.
De tre hold
Hold 1:
Tegnestuen Verna, billedkunstner Julie Falk og forfatter og kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjalland. Med base på Fyn har arkitekterne MAA Nanna Kley og Frederik Koefoed fra Verna skabt sig en solid erfaring inden for transformation og brug af genbrugsmaterialer. De kombinerer dette med kunstneriske og landskabelige indsigter fra Julie Falk og Emmy Laura Pérez Fjalland, som arbejder performativt og kritisk med stedets historier og materialer.
Hold 2:
Tegnestuen A Part of Sum, kunstner og snedker Line Hvidbjerg og arkitekt og murerlærling Lasse Buus. A Part of Sum består af arkitekterne MAA Philip Lütken, Emilie Boye Kjær og Laurids Bager. Tegnestuen har erfaring fra både dansk og international praksis og er forankret i København. Line Hvidbjerg samt Lasse Buus tilfører et særligt fokus på håndværksmæssige bearbejdningsprocesser og materialernes transformation. Desuden bidrager kunsthåndværker Karoline Bach Larsen.
Hold 3:
Hahn Lavsen, kunstner Rasmus Søndergaard Johannsen og billedvæver Marianne Noer. Arkitektduoen Hahn Lavsen, som består af arkitekter MAA Caroline Hahn og Ebbe Lavsen, er bosat i Thy i Nordjylland. Parret arbejder med et etisk funderet blik på transformation og har en baggrund i restaurering. I samarbejde med Rasmus Søndergaard Johannsen og Marianne Noer vil de udvikle nye metoder til at forstå og revitalisere det eksisterende. Holdet arbejder med immateriel kulturarv og værdien i at genbruge alt – uden hierarkisering af materialer.
Kuratorer:
Kuratorholdet består af kunsthistoriker ph.d. Marianne Krogh og arkitekt MAA Sidsel Gelting Hodge.
