Bogen ’Kirkegårdens arkitektur’ fortæller historien om den kultur og det menneskesyn, der er at finde i alléer, gravrum, stendiger og mindesten. Forfatterne, en landskabsarkitekt og en biskop, gennemgår de danske kirkegårde i tekst og billeder og reflekterer over kirkegården som arkitektur og havekunst og som et offentligt rum med helt særlige fysiske og åndelige rammer.
Som grønne åndehuller af historie, tro og tid ligger de danske kirkegårde spredt ud over landet. De er havekunst og arkitektur. De er funktionelle brugsanlæg underlagt skiftende tiders behov, krav og værdier. Den omhu, vi lægger i indretningen af kirkegården og det enkelte gravsted, reflekterer vores syn på fællesskab, liv og død.
Bogen ’Kirkegårdens arkitektur’ gennemgår de danske kirkegårde i tekst og billeder og beskriver forskellige typer fra de mest udbredte til de unikke anlæg. Alle er de formet af kulturelle, arkitektoniske og religiøse ideer samt af de omgivelser, de indgår i.
Bogen er skrevet af landskabsarkitekt Mette Fauerskov og biskop Elof Westergaard og støttet af Dreyers Fond.
Vorupør Gamle Kirkegård ligger i klitheden for enden af en grusvej. Våbenhuset fra den nedrevne kirke står tilbage.
Også de levendes have
Kirkegårdene er landskabsanlæg, hvis funktion er at skabe fysiske og åndelige rammer for den menneskelige afsked og trøst for de efterladte, skriver de to forfattere i bogen. Kirkegårdene er samtidig et offentligt rum og åbent for alle på tværs af religiøse tilhørsforhold og politiske holdninger.
”Som arkitektur er kirkegårdene kendetegnet ved både at være bundet af deres funktion som ’de dødes have’ og at være en ramme om menneskers tilstedeværelse – at være ’de levendes have’,” skriver Mette Fauerskov og Elof Westergaard i indledningen.
Kirkegårdenes arkitektur har dybe historiske rødder og er underlagt skiftende tiders behov, krav og værdier, som kommer til udtryk på forskellig vis i land og by, siger Mette Fauerskov. På landet ligger kirkegårdene i tilknytning til sognekirkerne, men i byerne blev de fleste kirkegårde nedlagt i starten af 1800-tallet og erstattet af assistenskirkegårde uden for byen, uden tilknytning til en kirke.
Forfatterne har inddelt de 2.000 danske kirkegårde i landsbykirkegårde, bykirkegårde og parkkirkegårde som overordnede kategorier, og derunder nogle mindre udbredte typer som krigskirkegårde, mindretalskirkegårde og naturgravpladser.
”De danske kirkegårdes arkitektur bevæger sig inden for forskellige spændingsfelter: mellem det passede og ordnede på det traditionelle kirkegårde og det vildtvoksende og forgængelige i skoven eller den mere barske natur. Mellem det monumentale og det lavmælte, det kompakte og det luftige, det åbne og det intime. Mellem det individuelle og det fælles,” skriver de to forfattere.
Fælleskab og memento mori
En fisker, en bankdirektør, et hjerte eller et ‘tak for alt’ hugget ind i granitten, en lamineret børnetegning på et gravsted. På kirkegården bliver vi mindet om, at vi skal dø, men vi bliver også mindet om, hvad der er betydningsfuldt i livet.
“Kirkegårdene skaber en ramme om sorg, savn og kærlighed, som både rummer det enkelte menneskes historie og det fællesskab, der binder os sammen,” siger Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift.
”I et samfund, der vægter hastighed og dermed er kendetegnet ved hurtig glemsel, kan og bør kirkegårdene være et modrum. De kan befordre en åndelighed, som peger på menneskelivets betydning og fællesskabets værdi,” skriver forfatterne i bogens afslutning.
Bogen ‘Kirkegårdens arkitektur’ kombinerer tekst, plantegninger og akvareller med nye fotografier af fotograferne Mathias Svold og Ulrik Hasemann. Deres arbejde er bl.a. publiceret i National Geographic Magazine, National Geographic Travel, The New York Times og The Washington Post foruden en lang række danske medier og magasiner.
Topbillede: Parti fra den ældste del af Ribe Gamle Kirkegård. Kapellet anes i baggrunden.
Hovedindgangen til Horsens Nordre Kirkegård: en klassicistisk portal opført i 1858.
Bogen ’Kirkegårdens arkitektur’
’Kirkegårdens arkitektur’, afdækker de over 2000 danske kirkegårde ud fra kronologi, historie og type, blandt andet parkkirkegårde, bykirkegårde og landsbykirkegårde. Bogen er udgivet af BookLab.
Elof Westergaard er biskop over Ribe Stift og har været præst siden 1991. Han er forfatter til en række bøger med teologisk og poetisk indhold samt til adskillige artikler i aviser, bøger og tidsskrifter om forholdet mellem kirke og samfund.
Mette Fauerskov er landskabsarkitekt med speciale i kirkergårdsudvikling samt kirkegårdskonsulent i Ribe Stift. Gennem virksomheden Møller og Fauerskov har hun forestået nyanlæggelse og udvikling af en lang række kirkegårde, herunder en plan for Jelling Kirkegårds samspil med monumentområdet, en samlet plan for Samsøs syv kirke- gårde og flere nyanlæg på Aarhus Vestre Kirkegård.
Udgivelsen er støttet af Ny Carlsberg Fondet, Dreyers Fond, Augustinusfonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Realdania, Bergiafonden, G.E.C. Gads Fond og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond.
