Klimaret er ikke længere en sidegren til miljøretten. Med stigende kompleksitet, flere internationale afgørelser og voksende integration i dansk lovgivning er klimaretten på vej til at blive et selvstændigt og tværgående retsområde.

Det er udgangspunktet for bogen ‘Klimaret – i dansk perspektiv’, redigeret af Sune Fugleholm, Claus Peter Hansen, Jakob Kamby, Rass Holdgaard, Linnéa Nordlander, Paolo Perotti og Beatriz Martinez Romera, udgivet af Djøf Forlag og støttet af Dreyers Fond.

Bogen samler de vigtigste juridiske udviklinger inden for klimaretten – fra FN’s globale aftaler til kommunale afgørelser i Danmark. Målgruppen er både praktikere og studerende, og bogen fungerer som en solid faglig indføring i et felt, hvor jura, naturvidenskab, økonomi og politik smelter sammen.

Udgivelsen af bogen markeres med en konference den 29. januar 2026 kl. 15.00–18.00, hvor europaminister Marie Bjerre, tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard og MEP Kira Marie Peter-Hansen sammen med førende internationale og nationale forskere på det klimaretlige område giver deres perspektiver på klimarettens status i Danmark og EU.

Et retsområde uden faste grænser

Klimaret dækker de juridiske rammer for at håndtere klimaudfordringer – både når det gælder klimaforandringsbegrænsende tiltag og klimatilpasning. Hvor miljøretten traditionelt beskæftiger sig med forurening, affald og lokal påvirkning, rækker klimaretten videre og bredere: Den handler om drivhusgasser, atmosfærens tilstand og globale konsekvenser.

Der findes endnu ikke én fast, juridisk definition af klimaret. I stedet er området kendetegnet ved at trække på mange andre discipliner: miljøret, menneskeret, forvaltningsret, international ret og økonomisk regulering. Samtidig udvikler det sig i takt med den videnskabelige dokumentation og politiske aftaler, som konstant flytter grænserne for, hvad der kan og skal reguleres.

I takt med at klimaforandringerne bliver mere omfattende og konkrete, er klimaretten begyndt at træde frem som sit eget system med egne begreber og figurer: klimahensyn i planlægning og udbud, klimaskadeserstatning, klimadialog mellem generationer og nye former for rettigheder.

Bogen viser, hvordan klimaretten griber ind i stort set alle dele af juraen, lige fra kommunalfuldmagt til menneskerettigheder.

Domstolene spiller en voksende rolle

Kernen i klimaretten er Parisaftalens målsætninger, udmøntet i europæisk og dansk klimalovgivning, som omsætter de danske klimamål til konkret handling.

Et meget væsentligt spørgsmål er, i hvilket omfang klimarettigheder og -pligter er justiciable og kan håndhæves ved nationale og internationale domstole. Den udvikling ses nu tydeligt: I 2024 og 2025 har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, FN’s Havretsdomstol og Den Internationale Domstol alle afgivet udtalelser om staters klimaansvar. Det understøtter klimarettens udvikling som selvstændigt retsområde.

Bogen beskriver, hvordan disse internationale afgørelser allerede spiller sammen med dansk retspraksis og lovgivning. Særligt i kapitlerne om menneskerettigheder og klimaansvar tegnes konturerne af en ny klima-juridisk infrastruktur, hvor nationale og internationale domstole får stadig større betydning.

Tværgående temaer og praktiske konsekvenser

Ambitionen med ‘Klimaret – i dansk perspektiv’ er at give overblik og indblik i et felt, hvor både juraen og klimaforandringerne udvikler sig med høj hastighed. Bogen skal kunne anvendes i undervisningen på juridiske studier og samtidig fungere som brugbar reference for praktikere, der møder klimaretlige problemstillinger i deres daglige arbejde.

Bogen er inddelt i seks dele. Første del introducerer klimaretten som retsområde og giver overblik over de naturvidenskabelige og juridiske forudsætninger. Derefter følger kapitler om FN’s klimaret, EU-regulering og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions betydning.

En væsentlig del af bogen er dedikeret til dansk klimaret og de konkrete danske tiltag: klimaloven, kvotehandel, affaldshåndtering, transport, landbrug og meget mere. I sidste del samles tværgående problemstillinger, som f.eks. klima i forvaltning og udbud, ESG-regler og erstatningsret.

Hvert kapitel kan læses for sig, og bogen fungerer både som introduktion og som opslagsværk. Den er ikke udtømmende, og det er netop pointen. Bogen skal bruges som afsæt for videre læsning og som opslagsværk for jurister, der arbejder i krydsfeltet mellem lovgivning og klimapolitik.

Køb bogen ‘Klimaret – i dansk perspektiv’ hos Djøf Forlag.

Deltag i konferencen den 29. januar 2026 på Karen Blixens Plads 16 i København.