Besøgende hos LETH & GORI møder ikke en reception, men udstillingsrummet Værksted for Arkitektur, når de træder ind på Gammel Dok. Udstillingspraksissen begyndte spontant, da arkitekterne Uffe Leth og Karsten Gori i 2011 rykkede ind i et tidligere galleri på Vesterbro – og er siden blevet en vigtig del af deres faglige identitet.

“Det er ikke sådan et fint white cube udstillingsrum. Det er lidt et værksted, lidt et laboratorie, og det godt må larme og rode og være lidt uperfekt,” siger Uffe Leth.

Ligesom deres praksis. Den lille arkitekttegnestue, stiftet i 2007, har gennem årene haft et vedvarende fokus på transformation, robusthed og det uperfekte som ideal. Men de står aldrig stille. Tegnestuen afsøger konstant nye veje og udfordrer egne metoder og vaner.

I år modtager LETH & GORI Dreyers Pris for arkitektur 2025.

Arbejdet med bygningen slutter aldrig

For LETH & GORI er arkitektur en kontinuerlig proces. En bygning skal kunne ændre funktion, men den skal også kunne repareres over tid. Det betyder, at den skal være ærlig og forståelig og ikke klistres sammen eller pakkes ind i lag.

“Vi forsøger at reducere byggeriets tekniske kompleksitet gennem enkel, autentisk og robust arkitektur. På det helt nørdede detaljeniveau kan vi for eksempel godt lide den evige jagt på at undgå de bløde fuger. Vi vælger mørtelfuger, som nogle gange revner op imod vinduet eller betonoverlæggeren. Og så må vi reparere det. Det virker helt rigtigt, at det er dét, vi gør,” forklarer Karsten Gori.

Brick House, det såkaldt vedligeholdelsesfrie hus tegnet for Realdania, blev skabt med et krav om 150 års levetid og minimalt vedligehold de første 50 år. Det betød, at materialerne måtte stå rå og ubehandlede.

“Man kunne ikke bare plastre huset til med maling, for det ville ikke kunne holde i 50 år, så vi var nødt til at vise materialerne, som de var, og gøre det på en radikalt ny måde. Vi valgte f.eks. at bygge i store, porøse teglblokke og at nøjes med billige krydsfinerplader som lofter. Det var dybt provokerende for nogle af de boligejere, som blev vist rundt på åbent hus-dagene, for huset lå på en grund i et helt almindeligt parcelhusområde i Nyborg,” fortæller Uffe Leth.

Men helt vedligeholdelsesfrit bliver et hus aldrig. Det forstår de fleste bygherrer heldigvis bedre end mange arkitekter – især når de selv skal stå for driften, siger han. De er mere tilbøjelige til at se det lange perspektiv.

“Idéen med Brick House var at lave et hus, hvor man kunne ligge i hængekøjen i 50 år. Men i virkeligheden var det bedre, at man kom op af hængekøjen og arbejdede lidt med sit hus. Og at man forstod det og holdt af det og passede på det,” siger Uffe Leth.

Omsorgsfuld arkitektur

Ofte tegner LETH & GORI for udsatte borgere: unge hjemløse, kræftramte, mennesker med diagnoser og misbrugsproblemer.

“De institutionelle rammer, sårbare medborgere bevæger sig i, er desværre alt for ofte blottet for kvalitet,” siger Karsten Gori. “Vi tror på, at vores fysiske rammer faktisk kan være støttende og gøre en svær livssituation eller tilstand nemmere at håndtere, og derfor arbejder vi med, hvordan rummene kan bære en form for omsorg i sig.”

En løsning, der måske virker oplagt, er at skabe arkitektur, der mimer boligens, men det er ikke den vej, tegnestuen går. I Elefanthuset, et socialt mødested og aktivitetshus for kræftramte i De Gamles By på Nørrebro, har LETH & GORI f.eks. omdannet en eksisterende kapelbygning fra 1880’erne med robuste materialer og detaljer og mørke farver.

“Vi har turdet at gøre det mere råt som kontrast til det institutionelle. Bygningen har en tyngde, som kan udgøre modvægt til skrøbeligheden” siger Karsten Gori og fortsætter:

“Det handler om at gøre bygningen tydelig og ærlig og forståelig. Det giver tryghed, at man kan se, hvordan et hus er konstrueret; at der er en forståelig anatomi og en begrænset materialepalet med få, robuste materialer, som får lov til at stå frem: Plankegulvene. Blokmurværket. Kalksandstensblokkene. En overligger i træ.”

Brugerne er glade for huset, som har holdt til daglig brug med bl.a. tunge træningsredskaber.

Skønheden i det eksisterende

Tegnestuen har altid interesseret sig for skønheden i det eksisterende og arbejdet med transformation og genbrug.

“Det er jo egentlig ikke nyt. Helt tilbage fra antikken har man benyttet materialer og bygningsdele fra gamle bygninger når man skulle bygge nye. Det er i virkeligheden nogle gamle dyder og værdier, som vi har glemt, men er i gang med at genfinde,” siger Uffe Leth.

”Det handler om at synliggøre og optimere værdierne i det, der allerede findes – både hvor værdierne er åbenlyse, men også i det tilsyneladende værdiløse,” supplerer Karsten Gori.

Men de to arkitekter er også bevidste om, at det ældede og det uperfekte hurtigt kan blive en ny perfektion. Det må godt være slidt, men det skal være slidt på den ‘rigtige’ måde. Karsten Gori indrømmer f.eks., at det gør lidt ondt at se på tegltaget fra Brick House, som nu er 11 år gammelt og dimensioneret til at holde i mindst 150 år. Det fungerer upåklageligt. Men.

“Det ser stadigvæk for nyt ud. Alt for nyt. Jeg plejer at sige, at det ligner sådan et plaststøbt playmobil-tag. Altså, helt perfekt,” siger han med et lille smil.

Bygningen er ikke ældet med den forventede ynde, og det hjælper kun lidt, at bygherre trøster med, det nok skal komme om 50-80 år. Man kan godt blive utålmodig, og det giver anledning til selvransagelse:

“Er det bare en stil, vi genskaber, eller er det en nødvendighed, når vi bruger de gamle materialer og bygningsdele? Der skal være en dybde og et fundament at stå på, som er sandt eller værdifuldt. Ellers så reproducerer vi jo bare nogle billeder,” siger Karsten Gori, og Uffe Leth udbryder:

“Jeg kan ikke dy mig for at have en modreaktion i kroppen, når det hele bliver for pænt. Når vi pludselig kun taler om historien og traditionerne og om at bygge videre på det eksisterende, så får jeg lyst til at radikalisere projekterne.”

Altid i bevægelse

LETH & GORI har altid bevidst opsøgt projekter i forskellige skalaer og med varierende funktioner for at undgå at falde i rutiner.

“Det handler om at bryde med vanen, hvor man bare gentager det samme projekt igen og igen. Det tvinger os til huske, at hvert projekt nødvendigvis må være et unikt svar,” siger Uffe Leth.

De kan også finde på at genbesøge gamle projekter og opdatere dem, når verden ændrer sig: Som da tegnestuen, i samarbejde med Rønnow og CINARK, udviklede Tækkede Teglblokke som en ny version af byggeteknikken fra Brick House – nu med biogene materialer i form af tækkede facader, der fungerer som en overfrakke på en muret krop.

Begge har de undervist i mange år, og undervisningen har også været en måde at få nye indtryk ind på tegnestuen. Desuden samarbejder tegnestuen ofte med andre arkitekter og faggrupper, og det er med til at holde dem skarpe. Siden 2021 har de indgået i et tæt tegnestuefællesskab med Rønnow Arkitekter.

“Hvis vi virkelig mener det, når vi siger, at vi vil udvikle os som arkitekter, lære nyt og blive udfordret, så er samarbejdet en stærk vej. Det bringer nye perspektiver ind, og projekterne kan ende et helt andet sted, end vi selv havde forestillet os,” forklarer Karsten Gori.

En drøm at leve sig ind i

“Vi prøver på kun at gå ind i projekter, som vi virkelig brænder for. Fordi det skal man. Det fortjener projekterne, om de er store eller små,” siger Uffe Leth.

“Men vi har jo faktisk aldrig sagt nej til et projekt,” tilføjer Karsten Gori. “Det handler lige så meget om at brænde for det, som projektet er og at gøre det meningsfuldt. Der er altid en vision og en drøm hos bygherren, som man kan leve sig ind i.”

Et eksempel er Roof House: en 60’er-villa, som de transformerede radikalt og for et begrænset budget for en privat bygherre tilbage i 2016.

“Bygherren arbejdede meget i udlandet og kom ofte hjem med taxa. Til sidst bad hans hustru ham om at blive sat af længere nede ad vejen, fordi det endte altid med, at taxichaufføren lige skulle med ind at se huset på alle mulige og umulige tidspunkter af døgnet. Det var familien godt trætte af,” smiler Uffe Leth og tilføjer:

“Sådan nogle historier sætter man virkelig pris på. Det kan altså noget at arbejde for mennesker, som bliver så kisteglade.”