“…snart var man på ekskursion i gamle gader, fulde af liflige overraskelser,” skrev Steen Eiler Rasmussen om sit kort over London.

Det enorme London-kort, som i mange år hang i Steen Eiler Rasmussens eget arbejdsværelse, har nu fået en permanent plads på Det Kongelige Akademi. Kortet, der består af 32 ark kobberstik, har ikke blot stor historisk værdi, men også en vigtig faglig betydning.

Kortet er indrammet og ophængt med støtte fra Dreyers Fond.

Forbundet til en faglig tradition

”Det er virkelig populært, det kort. Folk her er så glade for det,” siger Katrine Lotz, institutleder på Det Kongelige Akademi.

Og det er der god grund til. Kortet af Richard Horwood, der oprindeligt blev trykt i 1790’erne, er i sig selv en fascinerende skildring af London før industrialiseringen. Men dets særlige betydning for Akademiet skyldes ikke blot kortets alder og detaljerigdom.

“Dets kulturhistoriske værdi for os på Det Kongelige Akademi er, at det netop har været Rasmussens kort. Han var den første, der blev udnævnt til lektor i byplanlægning – for præcis 100 år siden. Det betyder meget for miljøet på Akademiet og på Instituttet, at vi på denne helt konkrete måde er forbundet til vores egen faglige tradition og historie,” siger Katrine Lotz.

Giveren bag kortet er Steen Eiler Rasmussens datter, etnografen Una Canger. I mange år lå det opbevaret hos hende, indtil hun henvendte sig til Akademiet, der straks så potentialet i at udstille kortet som en del af deres faglige arv.

På tur i fortidens London

I Steen Eiler Rasmussens hjem på Duevej hang kortet på en væg i et arbejdsværelse med fem meter til loftet. Han erhvervede kortet som en “uhåndterlig” bog, der bestod af 32 ark håndgjort papir. På hvert blad var en del af London fremstillet på et stort kobberstukket kort ca. 50 cm bredt og 55 cm højt…

“…fristende at fordybe sig i med mange sære detaljer og fuldstændig forvirrende, nøjagtig så uoverskuelig som London selv er,” skrev Steen Eiler Rasmussen i sin bog ‘Dejlige Stæder i Alverdens Lande’ (1964).

“Horwood’s plan over London er ikke noget forsøg på at give en forskønnet fremstilling af en by til glorificering af en pave eller en konge, det er en ganske nøgtern optegning af alle ejendomme, et inventarium tilegnet et brand-assurance-selskab,” forklarede han.

“Nu har jeg fået alle 32 kortblade sat sammen til ét kæmpekort, der fylder en væg i den store stue, jeg arbejder i. Når jeg vil, kan jeg rejse mig fra skrivebordet og fordybe mig i det gamle London. Her kan man med rette bruge udtrykket at læse det som en opslået bog. Hver dag indbyder det mig til en tur i London 1790.”

I dag lever kortet videre som en kilde til inspiration og fordybelse for nye generationer af arkitekter og byplanlæggere.

Citatet af Steen Eiler Rasmussen er fundet frem af lektor Michael Asgaard Andersen til lejligheden og er trykt på en lille tavle ved siden af kortet.

Fotos af kortet: Emilie Koefoed