I drabssager er nødværge, også kaldet selvforsvar, en hyppig undskyldning. Bogen ’Nødværge i fortid og nutid’ af Peter Garde følger fænomenet gennem historien lige fra Platon og Cicero til endnu verserende sager fra New Yorks tunnelbane.
”Kan den anklagede ikke slippe igennem med ’det var ikke mig’, forsøger han sig typisk med ’jeg handlede i nødværge’,” skriver Peter Garde i indledningen til bogen ’Nødværge – i fortid og nutid’.
Ikke kun enkeltpersoner kan påberåbe sig nødværge i håb om frifindelse. Ved statsnødværge kan det selv være angrebskrige eller massemord, som f.eks. i de lange knives nat i 1934 under Hitler, der undskyldes som nødværge.
Bogen ’Nødværge – i fortid og nutid’ af Peter Garde følger fænomenet gennem historien lige fra Platon og Cicero (der anerkender nødværge) til bjergprædikenen (der forkaster det) og frem til aktuelle, til dels endnu verserende sager fra New Yorks tunnelbane.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag med støtte fra Dreyers Fond.
Kulturelle praksisser
Ifølge Danske Lov fra 1683 havde en ægtemand ret til at dræbe sin utro hustru og/eller hendes medskyldige elsker, rubriceret som lovligt nødværge og uden straf. Reglen blev først afskaffet ved straffeloven af 1866. Det er blot ét eksempel på, hvordan kulturelle opfattelser påvirker definitionen og holdningen til nødværge, og hvordan det kan variere med tiden.
I bogen sammenligner Peter Garde nødværge gennem historien og mellem forskellige lande. Reglerne er næsten ens overalt, men praksis varierer. I Tyskland kan knivdrab f.eks. undskyldes ved blot en trussel om vold med bare næver, og i 1800-tallets vilde Vesten, blev nødværge anerkendt selv efter den blodigste skudduel. Norden er mere forsigtig.
”Det er mit indtryk, at særlig nødværge med dødelig udgang ikke anerkendes ofte i dansk praksis, modsat tysk og angelsaksisk, især amerikansk praksis,” skriver Peter Garde, som heller ikke selv i sine 25 år som kriminaldommer en eneste gang har frifundet under henvisning til nødværge.
Judits hjemkomst
Retten til nødværge behandles dog også i bogen, bl.a. med citatet af tidligere professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen:
”Det er urimeligt at hævde, at en angreben person skal forholde sig passiv til et angreb og trøste sig med, at politiet senere vil få fat i angriberen. Det kan være en meget ringe trøst.”
Forsidebilledet på bogen er maleriet ’Judits hjemkomst’ af maleren Sandro Botticelli (1440-1510). Maleriet skildrer den jødiske enke Judit fra det Gamle Testamente, som under assyrernes belejring af hendes hjemby iførte sig sin fineste kjole og ved koketteri lokkede assyrernes general Holofernes til at drikke sig fuld, hvorefter hun huggede hovedet af ham og udstillede det på bymuren. Assyrerne flygtede i rædsel, og Judit levede resten af sine dage i stor anseelse – et perfekt eksempel på intervention i nødværge, fremhæver Peter Garde i indledningen.
Jura i Bibelen, hos Shakespeare og i nordisk litteratur
Peter Garde (født 1938) har været anklager, vicepolitimester og kriminaldommer i Hillerød i 25 år. Han har skrevet utallige artikler om straffeproces og juridisk kulturhistorie og var senest aktuel med trebindsværket ’Verdenslitteraturens jura’, udgivet af Djøf Forlag med støtte fra Dreyers Fond. Værket blev nomineret til Weekendavisens litteraturpris.
Mange af den klassiske litteraturs helt store forfattere har enten berørt juraen som genstand for plottet i deres fortælling eller haft juridiske skikkelser til at drive fortællingen frem. Verdenslitteraturens jura bind I begynder med Bibelen, bl.a. Nabots vingård og kvinden grebet i hor, og slutter med romantikken, hvor bogen kommer omkring Heines uartige vittighed om romerretten.
De fyldigste afsnit skildrer Shakespeare og Walter Scott, der selv var en fremragende jurist, og i sin første sag som forsvarer af en krybskytte blev betalt med en skudt hare efter nævningenes ”ikke skyldig.” Grotesk og uhyggelig er historien om den sene straf efter et kejsermord under julegudstjenesten ved hoffet i Byzans anno 820. Fra nordisk litteratur behandles bl.a. Holbergs store forfatterskab og Njals Saga.
Bogen ’Nødværge i fortid og nutid – en retshistorisk, retsdogmatisk og retskomparativ undersøgelse’ udkom officielt den 30. september. Værket er en værdifuld håndbog for dommere, praktikere og andre med interesse for nødværge i retssystemet og kan købes på forlagets hjemmeside.
Bogen ’Verdenslitteraturens jura’ bind I-III er en litteraturhistorisk skildring i tre bind, som særligt henvender sig til læsere med en forkærlighed for Law and literature-genren. Bogen kan købes på forlagets hjemmeside.
Begge bøger er skrevet af Peter Garde og udgivet af Djøf Forlag med støtte fra Dreyers Fond.