Det gamle kapelanlæg på Frederiksberg Hospital skal blive et arkitektonisk foregangseksempel på en transformation med et minimalt klimaaftryk. Arkitektforeningen og Dreyers Fond inviterer nu tre hold af arkitekter, billedkunstnere og f.eks. biologer eller sognepræster til at udvikle en kollektiv udstilling i form af 1:1 transformationsgreb på det gamle kapel.
Hvordan kan et kapelanlæg, tegnet og opført i 1954, med dets egenart, originalitet og materialevalg omdannes, så den kan rumme nye formål i en omdannet bydel? Og hvordan kan det transformerede kapel skabe eksempelværdi i branchen og hos den brede befolkning og inspirere til nye greb og tilgange til bæredygtig transformation?
De spørgsmål er udgangspunktet for et nyt call lanceret af Arkitektforeningen og Dreyers Fond. Tre tværfaglige hold af arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere, konstruktører m.fl. inviteres til at indgå i en kollektiv udviklings- og transformationsproces, som munder ud i en udstilling i 2025.
Visionen er at frembringe en ny fortælling om det bæredygtige og æstetiske potentiale i at anvende eksisterende byggeri og genbrugte materialer.
Behov for konkrete afprøvninger
Genbrug af materialer har altid været en selvfølge i samfund, hvor ressourcer var knappe; lige fra de gamle romere, der genbrugte sten fra ældre bygninger, til nutidens mindre samfund uden for den globale økonomi, der bygger med de materialer, de kan opdrive i lokalområdet. Herhjemme har brugen af de forhåndenværende materialer næsten været glemt op gennem det 20. århundrede. I stedet har vi hyldet det nye og skabt en riv-ned-og-byg-nyt-kultur, som har hersket frem til i dag.
Men lige nu sker der en forandring. Drevet af erkendelsen af byggeriets klimaaftryk er der opstået et værdibåret, men også pragmatisk syn på arkitektoniske muligheder i det eksisterende. Vi har fået øje på værdien i at genbruge funktionstømte bygninger og materialer, kombinere gammelt og nyt og finde identitet i det genbrugte.
Store dele af den bygningsmasse, vi står med i dag, er imidlertid opført i komponenter af beton og industrielt fremstillede kompositter, sammenlimede og sammensvejsede dele og uskønne facadeplader. Det skaber både tekniske og æstetiske udfordringer for en bæredygtig transformationspraksis. I lyset heraf er der behov for at udvikle nye metoder, tilgange og overbevisende eksempler på, hvordan nyere tids bygninger og anlæg kan transformeres med lokale, genanvendte materialer.
”Mange i byggebranchen arbejder allerede på værktøjer, der fremmer genanvendelse og transformation, men hidtil har der primært været fokus på generelle løsninger, der hurtigt kan skaleres. Det, vi mangler, er velafprøvede metodikker baseret på stedsspecifikke bygninger og lokale genbrugsmaterialer. Samtidig ønsker vi at udfordre den traditionelle og rigide opdeling af nyt og gammelt, værdifuldt og værdiløst, som er begrænsende for, hvordan vi kan arbejde med eksisterende bygninger,” udtaler Kathrin Susanna Gimmel, bestyrelsesmedlem i Dreyers Fond.
Det gamle kapelanlæg på Frederiksberg Hospitalsgrund
Fotos: Laurits Thingholm
…
En sanselig helhedsoplevelse
Frederiksberg Hospitalsgrund og en stor del af stedets eksisterende bygninger står over for en total omdannelse til en ny bydel. Det gamle kapelområde på Frederiksberg Hospital skal i fremtiden omdannes og anvendes til offentlige formål – et kulturelt samlingssted.
Som et forstudie til dette og til kommende transformationer på hospitalsgrunden skal de tre udvalgte hold, i tæt samarbejde med kuratorteamet, skabe en sanselig helhedsoplevelse og et arkitektonisk foregangseksempel.
”Vi håber at blive præsenteret for nogle nye og overraskende tanker og idéer, som kan spænde fra nye metodikker og radikale løsninger til små kirurgiske indgreb, der tilsammen viser, hvordan man ved udelukkende at arbejde med det eksisterende kan skabe noget nyt og værdifuldt,” lyder det fra kuratorteamet: kunsthistoriker og ph.d. i arkitektur Marianne Krogh og Sidsel Hodge, arkitekt MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen.
Læs flere detaljer i callet ‘En kollektiv transformation med genbrugte materialer, og ansøg senest 24. januar 2025.
Udstillingscall
Call’et ‘En kollektiv transformation med genbrugte materialer’ er åbent, og udstillingstransformationen defineres af de tre udvalgte hold i tæt dialog med et kuratorteam bestående af Marianne Krogh, kunsthistoriker og ph.d. i arkitektur og Sidsel Gelting Hodge, arkitekt MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen.
Ansøgerhold skal inkludere mindst én arkitekt eller landskabsarkitekt MAA, mindst én billedkunstner og gerne andre faglige profiler som for eksempel landskabsarkitekt MDL, konstruktør, filosof, biolog, sognepræst, restaureringsekspert eller hvilken som helst profil, som man synes kan styrke det faglige indhold.
Frederiksberg Kommune har stillet kapelområdet på Frederiksberg Hospital til rådighed i perioden. Transformationen vil blive udstillet for offentligheden i september og oktober 2025.
Juryen består af:
- Arkitekt MAA og direktør for Arkitektforeningen, Lars Autrup
- Arkitekt MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen samt leder af Implement Materials i Agenda Earth, Sidsel Gelting Hodge
- Kunsthistoriker og leder af Sensing Earth-projektet i Agenda Earth, Marianne Krogh
- Kunstner Tue Greenfort
- Arkitekt MAA og grundlægger af tegnestuen pihlmann architects, Søren Pihlmann.
En del af Agenda Earth
Udstillingen indgår som en del af Agenda Earth-initiativet og kombinerer projekterne Sensing Earth, der fokuserer på det paradigmeskifte, vi befinder os i, og hvad det betyder for arkitekturen og vores opfattelse af skønhed og æstetik, og Implement Materials, der handler om udvikling og indslusning af biogene og genanvendte materialer.
Agenda Earth er et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal gøre det muligt. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet, og det er støttet af Dreyers Fond.
