Økonomisk vold kan sætte dybe spor i både bankbog og selvforståelse – og i værste fald fastholder den mennesker i voldelige forhold.

Hos Lev Uden Vold fylder denne voldsform stadig mere i deres juridiske rådgivning, som er støttet af Dreyers Fond. Til og med november 2025 har rådgivningen håndteret 1.529 samtaler, hvilket er en stigning på 47 % sammenlignet med året før. 14 % af samtalerne handler om økonomisk vold.

Der findes imidlertid ingen særskilt paragraf for økonomisk vold. I stedet henhører den under psykisk vold, og det stiller store krav til dokumentation, juridisk vurdering og ofrenes udholdenhed.

Vold gennem penge

Økonomisk vold dækker over handlinger, hvor én person fratager en anden muligheden for at råde over egne penge – ikke bare i enkelte tilfælde, men som del af et mønster med kontrol, dominans eller manipulation. Det kan være ved at overvåge eller misbruge personens bankadgang eller MitID, at stifte gæld uden samtykke, at nægte adgang til fælles konti eller ved at tvinge personen til at aflevere løn eller forhindre dem i at tjene egne penge.

”Oftest vil der være tale om vold mod en (tidligere) ægtefælle eller samlever, men vi har også haft eksempler på økonomisk vold mod børn – både voksne og mindreårige – begået af forældre. For eksempel hævet opsparingskonto eller gældsætning,” fortæller Maja Lindgren, juridisk rådgiver hos Lev Uden Vold.

I mange tilfælde handler henvendelserne om konsekvenserne af økonomisk vold efter samlivsophør — for eksempel ubetalte børne- eller ægtefællebidrag, konflikter om bolig eller gæld, og bevidste forsinkelser i bodeling. De økonomiske problemstillinger fungerer ofte som kontrolredskaber, der fastholder den voldsudsatte i en voldelig relation.

Uden klar paragraf

Siden 1. april 2019 har Danmark med Straffelovens § 243 kriminaliseret psykisk vold i nære relationer. Bestemmelsen sigter mod groft nedværdigende, krænkende eller kontrollerende adfærd gentaget over tid med henblik på at styre den anden. Strafferammen er bøde eller op til tre års fængsel.

Det er netop her, den juridiske problematik opstår: Økonomisk vold er ikke særskilt kriminaliseret, men betragtes typisk som en underkategori af psykisk vold.

“Det betyder, at økonomisk vold kun kan vurderes som strafbar, hvis den over en periode indgår i et mønster af kontrollerende eller nedbrydende adfærd. Der er derfor mange gråzoner, hvor det kan være svært at afgøre, hvad der juridisk set er strafbart, og hvad der er urimelig eller usund økonomisk adfærd i et parforhold,” forklarer Maja Lindgren.

Dermed stiller bestemmelsen strenge krav, før en dom kan falde: Der skal være dokumentation for et vedvarende mønster af krænkende, nedværdigende eller kontrollerende adfærd.

Det er netop denne juridiske gråzone, rådgivningen hos Lev Uden Vold oplever, og som gør sagernes udfald uforudsigelige.

Få domme

Ifølge Maja Lindgren modtager de også henvendelser fra personer, der ønsker at anmelde den økonomiske vold, men som er usikre på, om deres sag kan føre til straf, og på hvordan de dokumenterer misbruget. Mange ringer med spørgsmål om politianmeldelse, børne- og ægtefællebidrag, bodeling, gæld, forældremyndighed eller samvær. Andre spørger, hvordan man dokumenterer misbrug af konti eller gæld uden samtykke.

”Vi oplever, at økonomisk vold er en central faktor i fastholdelsen i den voldelige relation. Samtidig fortæller mange, at der er begrænset hjælp at hente fra kommunen, banker og andre instanser, når de forsøger at etablere et selvstændigt liv uden vold,” siger hun.

Rådgivningen handler derfor i høj grad om at give realistiske forventninger og overblik over handlemuligheder: dokumentation, retsproces og henvisning til relevante instanser.

”I praksis er der meget få domme om økonomisk vold. Vi kan sjældent give entydige svar på, hvad der er strafbart. I stedet rådgiver vi om, hvordan man kan dokumentere volden, og hvad man konkret kan gøre – juridisk og praktisk, forklarer hun.”

For mange bliver den rådgivning et vigtigt skridt mod at genvinde kontrol over eget liv – og samtidig er det med til at belyse de juridiske gråzoner, der stadig præger området.