Vandet finder altid sin vej. Og med klimaforandringerne bliver det en stadig større udfordring at styre. En serie af nye kort giver et øjebliksbillede af Danmark komplekse vandlandskaber over og under overfladen – og viser, hvordan vi kan arbejde med, og ikke imod, naturens egne vandveje.
“Vandets veje får dig måske til at tænke på åer og kanaler. Men vandets veje er også de små bevægelser: de små regndråber, som lander på træernes blade, drypper på græsset, måske oversvømmer en have, siver gennem planterødder, sand og ler – for derefter at bevæge sig uset ned i det underjordiske.”
Sådan indleder lektor Katrina Wiberg fra Arkitektskolen Aarhus i en video produceret af Niels Rysz og Arkitektskolen Aarhus.
Vandets veje, det hydrologiske kredsløb, bliver i dag ofte ignoreret – eller endog modarbejdet – i by- og landskabsplanlægningen. Men et stigende grundvandsspejl og mere ekstreme vejrforhold gør det tydeligt, at må lære at arbejde sammen med vandet.
Derfor har Arkitektforeningen med støtte fra Dreyers Fond udviklet en serie ‘blå danmarkskort’ i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og GEUS. Kortene giver en ny visuel forståelse af, hvordan vandet bevæger sig gennem landskabet, og hvordan vi kan integrere denne viden i fremtidens by- og landskabsudvikling.
Byg ikke der, hvor bonden vil sælge
Historisk set har man etableret byer på højere terræn for at undgå oversvømmelser, men moderne planlægning har ofte forsøgt at styre vandet med tekniske løsninger, forklarer Boris Brormann Jensen – arkitekt MAA og projektleder på ‘Vandets veje’ – i en klumme:
“Vores forfædre vidste godt, hvor man skulle bosætte sig, og hvor man ikke skulle. ’Byg ikke der, hvor bonden vil sælge’, sagde man dengang. Historiske købssteder som f.eks. Viborg, Middelfart og Roskilde blev anlagt højt i terrænet og er stadig ”klimasikrede”. Men den viden, de er bygget på, har den moderne planlægning for længst lagt bag sig. I stedet har man været styret af en blind tro på ingeniørmæssige løsninger, som forsøger at regulere den naturlige hydrologi med pumper, dræn og hårde belægninger.”
Han opmuntres dog af naturgenetableringsprojekter, f.eks. i nogle af landets statsskove, hvor man er begyndt at lade vandet løbe frit. Hurtigt opstår lysåbne skovsøer, små artsrige vandløb og meget mere liv.
“Derfor melder der sig et helt centralt spørgsmål: Hvordan vil Danmark komme til at se ud, hvis vi lod vandet løbe mere frit og vendte tilbage til en naturlig hydrologi? Hvad vil det betyde for vores bosætning, for udnyttelsen af det åbne land – og for naturen? Og hvad skal der til for, at vi kan nå dertil?”
Det var udgangspunktet for projektet ‘Vandets veje’ under Agenda Earth, og det første skridt var at udarbejde Det Blå Danmarkskort, som nu ligger klar.
Fire kort – fire perspektiver
Det Blå Danmarkskort består af fire tematiske kort, der viser arealanvendelser, praksisser og konsekvenser. Hvert kort giver et unikt indblik i vandets rolle i landskabet:
- ‘Tallenes beretning’ viser data om arealanvendelse, landbrug og bebyggelse i Danmark og giver en grundlæggende forståelse af, hvordan vores landskab er opdelt.
- ‘Overfladens blå-grønne landskaber’ kortlægger byzoner, skove, vådområder og havmiljøer, og hvordan de påvirkes af næringsstoffer og arealanvendelse.
- ‘Overfladens våde landskaber’ fokuserer på det terrænnære grundvand, hvor selv små ændringer kan have stor betydning for landbrug, byggeri og økosystemer.
- ‘De dybe blå landskaber’ undersøger vores drikkevandsressourcer, råstofudvinding og marine habitater, hvor vandet danner livsgrundlag for både mennesker og biodiversitet.
Kortene er frit tilgængelige digitalt, hvor man kan zoome ind og dykke ned i forskellige temaer og geografiske områder.
Kort til handling
Det Blå Danmarkskort er ikke blot et akademisk værktøj, men er skabt til at understøtte kommuner, byplanlæggere og beslutningstagere i arbejdet med en mere naturbaseret tilgang til vandhåndtering. Ved at kortlægge, hvor vandet naturligt søger hen, kan vi bedre beskytte grundvandet, undgå oversvømmelser og samtidig styrke biodiversiteten i de landskaber, hvor vandet allerede spiller en vigtig rolle.
“Vi håber derfor, at det vil være til nytte og blive brugt af både kommuner og regionale og nationale beslutningstagere i den fremtidige planlægning af arealanvendelsen”, siger Boris Brormann Jensen.
Det Blå Danmarkskort præsenteres i Arkitektforeningen den 12. marts. Her får besøgende mulighed for at fordybe sig i kortenes fortællinger og høre om arbejdet fra Katrina Wiberg, den ansvarlige bag.
Oplev samtidig fremtidsvisionerne for tre vandoplande i Danmark udviklet af tre udvalgte teams i projektet ’Vandets Veje’, som udstilles på 1. sal. Både Det Blå Danmarkskort og de tre visioner udstilles i Arkitektforeningen t.o.m. den 11. april.
Besøg udstilling af Det blå Danmarkskort i Arkitektforeningen.
Se de fire kort i Det Blå Danmarkskort digitalt (på issuu).
Læs Boris Brormans klumme ‘Byg ikke der, hvor bonden vil sælge’.
Topfoto: Udsnit fra Det blå Danmarkskort, Overfladens Våde Landskaber v. Katrina Wiberg, Martin Odgaard, Amalie Baadsgaard, Annabel Arens og Theo Krokeide, Center for kommende Landskaber, Arkitektskolen Aarhus
Vandets veje
Projekt ‘Vandets veje’ er en del af Agenda Earth – et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.
