Generel overvågning uden klare grænser kan underminere både tillid og demokrati. Justitias åbne brev om PET-loven har samlet bred opbakning og sat skub i en vigtig debat om overvågning og privatliv. Justitias idé om en privatlivskommission er også rykket tættere på virkeligheden.
Da Justitia i maj skrev et åbent brev om den nye PET-lov, udløste det en bred debat om uforholdsmæssig overvågning. Mindre end 48 timer efter brevet blev offentliggjort, valgte alle partier uden for regeringen (undtagen Lars Boje Mathiesen) ikke at støtte lovforslaget.
Forslaget ville give PET vidtgående beføjelser til at overvåge danske borgere – uden at skulle vurdere, om de indsamlede oplysninger har relevans for arbejdet med at forhindre og efterforske alvorlige forbrydelser.
“Vores vurdering er, at det er et dramatisk tiltag. Der har hidtil været krav om, at PET skal vurdere, om oplysninger må antages at kunne have betydning, før PET må behandle personfølsomme oplysninger om borgerne og lave indgreb i privatlivet. Det vil PET-loven ændre på, så alle borgere som udgangspunkt vil blive overvåget,” siger Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson.
I det åbne brev pegede Justitia på behovet for en uafhængig privatlivskommission, der kan vurdere, hvordan samfundet fremover beskytter borgernes rettigheder i en digital tid. I dag er idéen optaget direkte i et politisk beslutningsforslag, og sagen skal forhandles igen, når Folketinget åbner til efteråret.
Chilling effect
Danmark er blandt verdens mest digitaliserede lande og har med CPR-systemet en enestående mulighed for at samkøre borgerdata. Derfor kan overvågning have særligt vidtrækkende konsekvenser her i landet.
Debatten har særligt handlet om de data, der omfatter sundhedsjournaler, herunder oplysninger om psykiske diagnoser. Lægeforeningen har advaret om risikoen for, at PET’s adgang til disse data kan underminere tilliden mellem patient og behandler. Hvis man frygter, at oplysningerne ender hos efterretningstjenesten, kan det afholde én fra at søge behandling. Det samme gælder forholdet mellem advokater og klienter samt psykologer og patienter – nogle af de vigtige samfundsinstitutioner, vi har, som kræver fortrolighed og tillid, forklarer Birgitte Arent Eiriksson.
“Vores demokratiske samfund forudsætter, at vi har et frirum, hvor mennesker kan tænke, handle og leve frit. Når det rum gradvist indskrænkes, svækkes demokratiet. Vi risikerer en ‘chilling effect’, hvor folk afholder sig fra at ytre sig, forsamle sig eller opsøge hjælp, hvis de frygter, at det registreres og bruges i andre sammenhænge. Det kan f.eks. få folk til at holde igen med, hvad de skriver online, hvad de siger til en journalist – og måske hvem de holder i hånden på gaden,” siger hun.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder har 12 % af danskerne allerede afholdt sig fra at deltage i demonstrationer og offentlige arrangementer – og 17 % har undladt at skrive indlæg på sociale medier – af frygt for, at myndighederne skal overvåge dem.
Vi er ikke maskinstormere
Ifølge menneskerettighederne skal indgreb i privatlivet opfylde tre krav: De skal have et legitimt formål, have tydelig hjemmel i loven samt være nødvendige og proportionale.
Når det gælder PET-loven, er formålet – at beskytte samfundet mod terror og andre trusler – selvfølgelig legitimt. Men om lovhjemlen i den forslåede PET-lov er klar nok kan diskuteres, mener Birgitte Arent Eiriksson. Forslaget er nemlig omfattende og upræcist, med brede beføjelser til at indsamle mange typer oplysninger. Også proportionaliteten er stærkt tvivlsom og vanskelig at bedømme med de uklare beføjelser.
“Det er legitimt at beskytte samfundet, men når man vil overvåge alle for at finde de få, følger man ikke proportionalitetsprincippet,” siger hun og tilføjer:
“Vi er ikke maskinstormere. Vi er ikke imod al overvågning. Selvfølgelig skal PET have tidssvarende værktøjer til at udføre deres arbejde. Der skal bare opsættes nogle grænser og retssikkerhedsgarantier for borgerne. Overvågningen skal målrettes, og hensynet til privatlivet skal vægtes højt.”
En solid ramme for fremtidig lovgivning
Det åbne brev, skrevet af Justitia og sendt ud i samarbejde med IDA, blev hurtigt underskrevet af 27 organisationer og en række forskere, herunder Amnesty, Dansk Journalistforbund, Teleindustrien, Cepos og Djøf. Flere andre, som f.eks. Lægeforeningen, har efterfølgende udtalt lignende kritik.
“Overvågning er et emne, vi har interesseret os for, al den tid Justitia har eksisteret. Men det er sjældent, at emnet har skabt så bred samfundsdebat som nu. Langt de fleste medier skriver om det, og politikere fra hele spektret har forholdt sig til det,” siger Birgitte Arent Eiriksson.
Nu handler det om at få en privatlivskommission realiseret. Håbet er, at den vil kunne få samme indflydelse som ytringsfrihedskommissionen, der blev nedsat for en række år siden, og hvor Justitias internationale direktør Jacob Mchangama deltog. Kommissionens arbejde resulterede i en mere end 1200 siders betænkning og vurdering af ytringsfrihedens vilkår i Danmark.
“Den satte nogle hegnspæle op, og der bliver løbende refereret til den. Privatlivskommissionen kan forhåbentlig gøre det samme: skabe en solid ramme, som fremtidig lovgivning om overvågning kan måles op imod,” siger hun.
Foto: Alina Grubnyak
Åbent brev til Folketinget om overvågning
På initiativ af Justitia og Ingeniørforeningen IDA har 34 organisationer, eksperter og civilsamfundsaktører sendt et åbent brev til Folketinget. De advarer om, at nye lovforslag, herunder PET-loven, truer balancen mellem sikkerhed og retten til privatliv – og risikerer at normalisere masseovervågning uden konkret mistanke.
Brevet opfordrer Folketinget til at sætte PET-loven i bero samt at nedsætte en uafhængig kommission, der kan analysere overvågningsudviklingen og foreslå løsninger, der beskytter frihedsrettigheder i en digital tid.
Læs det åbne brev ‘Nedsæt en privatlivskommission og stop hastebehandling af PET-loven‘.