Nye love og politiske initiativer, der skal øge tryghed, sikkerhed og effektiviteten i den offentlige sektor har en tendens til at file på centrale retsstatsprincipper og svække grundlæggende rettigheder.

Men civilsamfundets kritik har gjort en forskel, og kampen om balancen fortsætter.

Det er billedet i ‘Statusrapport: Retssikkerhed 2025’, som Justitia netop har offentliggjort, støttet af Dreyers Fond. Rapporten giver et samlet overblik over årets udvikling på tværs af retspolitiske områder og viser, hvordan nye teknologiske og politiske tiltag igen i år har skabt udfordringer for retsstatens grundprincipper.

“Årets statusrapport viser, at presset på retssikkerheden og grundlæggende frihedsrettigheder ikke er et enkeltstående fænomen, men en løbende udvikling, hvor nye tiltag hele tiden bliver lagt på den ene side af vægtskålen,” siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia og tilføjer:

“En demokratisk retsstat fungerer bedst, når der bliver lyttet til kritik, og statusrapporten kan forhåbentligt bidrage til det samlede grundlag, der skal til, for at træffe bedre og mere oplyste beslutninger i 2026.”

Øget overvågning og selvcensur

2025 har budt på flere forslag og tiltag, der intensiverer overvågningen. Politiet får adgang til kommercielle slægtsforskningsdatabaser, kameraovervågning øges, og datasamkøring bliver mere udbredt. Den øgede overvågning har ifølge Justitia en negativ effekt på ytringsfriheden.

Ytringsfriheden trues også af nye lovforslag om blandt andet satiriske deepfakes og offentligt ansattes ytringer. En kommende medieombudsmand vækker yderligere bekymring. Det samlede billede kalder på skærpet opmærksomhed på proportionalitet, gennemsigtighed og formålsbegrænsning, fastslår rapporten.

Retsstatsprincipper på retræte

Den nye militære anlægslov giver regeringen mulighed for at gennemføre militære anlægsprojekter uden Folketingets godkendelse og uden borgernes mulighed for klage. Ministeren får bemyndigelse til selv at igangsætte projekterne – endda i hemmelighed. Justitia kalder loven et klart eksempel på, hvordan retssikkerhed og retsstatsprincipper sættes til side i sikkerhedens navn.

Samtidig dokumenterer Justitias rapport om offentlighedsloven, hvordan aktindsigten i praksis er blevet svækket. Komplekse regler, lange sagsbehandlingstider og forskellig praksis mellem myndighederne forhindrer journalister og borgere i at få indblik i myndighedernes arbejde.

Når modstand nytter

Der er dog også lyspunkter i årets rapport. Offentlig kritik og fagligt pres har ført til justeringer og udsættelser. Det mest markante eksempel er forslaget om en ny PET-lov med vidtrækkende overvågningsmuligheder, som blev udskudt efter massiv modstand og et åbent brev fra Justitia og en række eksperter. Folketinget har desuden vedtaget at nedsætte en privatlivskommission.

Flere højesteretsdomme har i årets løb styrket borgernes rettigheder og tilliden til retssystemet. Blandt andet dommen om nøgenvisitation, Samsam-sagen og en række sager om indfødsret og ytringsfrihed. Her har retsstaten vist sin styrke.

Spiralsagen, hvor 143 grønlandske kvinder stævnede staten for menneskerettighedskrænkelser, blev afsluttet i 2025 med en godtgørelsesordning. Et nødvendigt skridt i genopbygningen af tilliden i rigsfællesskabet, mener Justitia. Samtidig er der oprettet en særlig enhed, der skal sikre kulturelt og sprogligt relevante vurderinger i anbringelsessager om grønlandske børn.

Varetægtsfængsling og internationale konventioner

En rapport fra Justitia og Advokatsamfundet viser, at varetægtsfængslinger i Danmark ofte varer længe, og at alternativer sjældent anvendes. Der savnes tydelige kriterier for, hvornår fængsling skal genovervejes. Til gengæld er antallet af varetægtsarrestanter faldet – dog med stor variation mellem politikredsene.

Samtidig har 2025 været præget af en tiltagende politisk skepsis over for internationale konventioner. Debatten om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har ført til forslag om opsigelse og genindtræden med forbehold. Justitia advarer mod denne kurs, som både kan underminere rettighedsbeskyttelsen i Danmark og den internationale retsorden.

Udsatte borgere og digitalisering

På socialområdet afslører rapporten alvorlige retssikkerhedsproblemer. Kommunerne vurderer underretninger om vold mod børn forskelligt, og psykisk vold er svær at identificere. En ny model for Socialtilsynet risikerer at svække kontrollen og gøre tilsynet mere reaktivt.

Digitaliseringen af den offentlige sektor udgør stadig en barriere for mange borgere. En principiel dom fra 2025 anerkender, at manglende digitale kompetencer kan være et undskyldende forhold i sager om mistede ydelser. Dommen markerer et vigtigt skridt for digitalt udsatte borgeres retssikkerhed.

“Årsrapporten giver politikere, journalister, civilsamfund og borgere et klart overblik over udviklingen for den danske retsstat. Det er sjældent det enkelte initiativ, der presser fundamentet, men summen af mange tiltag og begivenheder. Rapporten gør det muligt at se de samlede tendenser, pege på, hvad der kan præge 2026, og dermed kvalificere de beslutninger, der skal træffes,” siger Birgitte Arent Eiriksson.

Læs ‘Statusrapport: Retssikkerhed 2025’ på Justitias hjemmeside.