Hvornår skal myndighederne gribe ind, og har de pligt til at hjælpe en dansk borger, der ender i en somalisk genopdragelseslejr stærkt imod sin vilje? Det er det overordnet det spørgsmål, som retten i Aarhus den 6. maj tager hul på i en erstatningssag anlagt af en dansk pige med somaliske rødder.

I 16 måneder blev pigen, Amal, holdt mod sin vilje i genopdragelseslejre i Somalia i 2018. Her blev hun dagligt udsat for indoktrinering, frihedsberøvelse og vold og nedværdigende behandling, inden det til sidst lykkedes hende at flygte.

Amal og hendes advokat, Jonas Christoffersen, mener, at de danske myndigheder burde have grebet ind tidligere og rejser nu krav om godtgørelse på 400.000 kroner.

Sagen er en del af Advokatsamfundets og Justitias retssagsprojekt, som med støtte fra Dreyers Fond og Borgerretsfonden hjælper borgere med at få afklaret principielle spørgsmål om myndigheders forpligtelser.

Amals historie

Amal vokser op i et strengt religiøst somalisk miljø i en forstad til Aarhus. Allerede som barn er hun underlagt religiøse regler og koranskole. I 2017 betror hun sig til nogle piger om, at hun er ateist, hvilket fører til vold og trusler fra forældrene.

Efter en voldsom episode under en tur til Lalandia flygter Amal fra familien. Hun fortæller myndighederne om volden og bliver anbragt flere gange. Kommunen starter en børnefaglig undersøgelse, men den bliver aldrig færdiggjort trods mange underretninger og hendes beretninger om trusler og vold.

Forholdet til forældrene forbliver konfliktfyldt, og Amal bliver flere gange akut anbragt. Alligevel vælger kommunen i april 2018 at hjemgive hende mod hendes vilje. Måneden efter lukkes hendes sag, uden at Amal bliver hørt, selvom der stadig er bekymrende oplysninger.

I juli 2018 bliver Amal lokket med på ferie til Somalia, hvor hun mod sin vilje anbringes i en genopdragelseslejr i 16 måneder. Imens forsøger Aarhus Kommune forgæves at få kontakt. Først i februar 2019 kontakter Amal en veninde og beder om hjælp.

Amal flygter i november 2019 og opsøger hjælp hos den danske ambassade. Efter længere tids usikkerhed og forfølgelse i Somalia får hun hjælp til at komme hjem.

En principiel sag

Advokatsamfundet og Justitia mener begge, at sagen er principiel for at fastslå myndighedernes forpligtelse til at tage vare om retssikkerheden for borgere i en udsat situation.

”Der var på det tidspunkt et betydeligt fokus på genopdragelsesrejser, hvor der fra politisk hold både blev lovgivet imod og taget afstand fra disse rejser, som børn og unge blev tvunget på, siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

”Det står i skærende kontrast til myndighedernes ageren i Amals sag, hvor vi gerne vil have prøvet, om ikke myndighederne i de her meget alvorlige sager har pligt til at handle, så borgerens tarv varetages,” tilføjer han.

Både Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet var involveret i forløbet i 2018, og det er deres ansvar og håndtering, som nu bliver prøvet ved retten.

Forebyggelse af fremtidige svigt

Justitia understreger om sagen, at det er vigtigt at få placeret et myndighedsansvar, så lignende tragedier ikke gentager sig.

”Når myndigheder får konkrete advarsler om, at et barn risikerer at blive sendt til en genopdragelseslejr, må vi kunne forvente, at de reagerer hurtigt og resolut. Det skete ikke i denne sag – og konsekvenserne for Amal blev dybt alvorlige, siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia Danmark og fortsætter:

”Med sagen ønsker vi at få domstolenes vurdering af myndighedernes pligt til at gribe ind og beskytte i denne situation. Det handler ikke kun om ansvar i den konkrete sag, men også om at sikre, at børn i fremtiden ikke bliver svigtet på samme måde,”