Pavillonen ’Poetisk Dagslys’ gav over 100.000 besøgende en særlig oplevelse af dagslys og rum, mens den stod på Gråbrødretorv. Nu er det mobile dagslyslaboratorium flyttet til Holmen, hvor de tre rum for henholdsvis himmellys, direkte sollys og reflekteret dagslys giver helt nye oplevelser og minder om, hvor meget det naturlige lys betyder for de rum, vi er i hver dag.
Det var dagen efter jævndøgn – dvs. det tidspunkt på året, hvor nat og dag er lige lange – at pavillonen Poetisk Dagslys blev indviet på sin nye placering på Holmen.
”Intentionen med pavillonen er netop at gøre os opmærksomme på dagslyset. Derfor valgte vi jævndøgn til genåbningen. Det synes jeg, der er noget poetisk over,” fortæller lektor Det Kongelige Akademi Louise Grønlund, som står i spidsen for projektet.
Pavillonen har stået på Gråbrødretorv i fire måneder, hvor over 100.000 besøgende har været inde at opleve de tre rum med hver deres særegne formgivning af dagslys. Den nye placering i det kæmpestore havnerum kommer til at give besøgende helt nye oplevelser. Dels møder man pavillonen på en helt anden måde, og dels er den drejet i forhold til, hvordan den stod på Gråbrødretorv, så rummene er orienteret anderledes i forhold til verdenshjørnerne, forklarer Louise Grønlund.
”Vi kan få nogle meget klare iagttagelser og registreringer i pavillonen af den vigtige relation mellem lys og rum og oplevelse. Det er jo et slags lyslaboratorium, som vi kan flytte rundt og transformere i forhold til en ny kontekst. På den måde peger vi mere generelt på, at omgivelserne og stedet betyder rigtigt meget for oplevelsen af dagslyset i en bygning,” tilføjer hun.
Pavillonens opførelse – og flytning – er støttet af Dreyers Fond.
Fotos: Laura Stamer
…
Tre nye lysoplevelser
Pavillonens tre rum er indrettet og placeret for at give vidt forskellige lysoplevelser. Gangene mellem rummene, som er malet i en mat sort, giver en pause for øjnene, så man bedre oplever kontrasterne.
Det store rum med direkte sollys og varm træbeklædning er det mest genkendelige og hjemlige rum. På Gråbrødretorv vendte det mod syd og mod bygningerne i byens tætte rum; nu vender det mod vest og giver udsigt på tværs af havnen. Rummet med reflekteret dagslys er en slags gårdrum, uden tag og malet med reflekterende højglansmaling.
”På torvet fik man også det filtrerede lys her, fordi pavillonen stod under den smukke gamle platan. Nu er oplevelsen stærkere og mere ren i rummet med reflekteret dagslys, forstået på den måde at der kun er gulv og vægge og himmel, som loft. Når man står her, kan man ikke se konteksten. Det bliver et universelt rum, som dermed kunne ligge hvor som helst i verden,” siger Louise Grønlund.
Rummet med reflekteret lys, fotograferet på Gråbrødretorv. Foto: Laura Stamer
Rummet med reflekteret lys, fotograferet på Holmen. Foto: Laura Stamer
I rummet for himmellyset kommer diffust ovenlys ned gennem en mindre lysåbning i loftet. Det er det eneste rum, der er ændret i selve konstruktionen for at passe til sin nye kontekst. Lysåbningen er roteret 180 grader, så man går direkte ind i lyset, når man træder ind i rummet, og samtidig er den sænket en halv meter ned i rummet.
”Lysåbningen bliver nødt til at ændre sig i forhold til stedet, fordi vi stadig arbejder med den samme præmis, nemlig at sollyset aldrig skal ramme gulvet, men derimod bevæge sig rundt som et solur oppe i tragten – sådan at det lys, man oplever i rummet, er det diffuse lys,” forklarer Louise Grønlund.
Rummet med himmellys, fotograferet på Gråbrødretorv. Foto: Laura Stamer
Rummet med himmellys, fotograferet på Holmen. Foto: Laura Stamer
Påmindelse om lysets betydning
Pavillonen er skabt til at minde folk om, hvor meget dagslyset betyder for vores trivsel og for de rum, vi er i hver dag – for på en måde ved vi det alle sammen godt allerede.
”Det ligger os så nært som mennesker at være optaget af lyset i et rum, og hvilken atmosfære det giver. Folk kender intuitivt forskellige typer lys og begynder hurtigt at associere til andre, genkendelige rum. Nogle synes f.eks., at himmellysrummet har noget sakralt over sig, hvorimod sollysrummet har en mere hjemlig karakter med varme overflader, hvor man har lyst til at sætte sig,” siger hun.
De, der har besøgt pavillonen på torvet, og besøger den igen på havnen, vil hurtigt opdage, at placeringen har stor betydning. Kommer man igen senere på året, vil oplevelsen igen være anderledes.
”De skift, der er i dagslyset over forskellige årstider og forskellige solhøjder, bliver ret tydelige, i og med at de her tre forskellige lysoplevelser er så præcist udformet. I rummet for himmellys trænger solen om sommeren f.eks. længere ned i tragten, hvor den om vinteren vil lægge sig helt oppe i toppen. Det giver en lavere lysintensitet i rummet,” forklarer Louise Grønlund.
Foto: Laura Stamer
Laboratorium for lysforskning
Med den nye placering på Holmen ved siden af Det Kongelige Akademi vil pavillonen endnu nemmere kunne bruges i undervisningen. Den indgår allerede både på bachelorniveau og kandidatniveau og som ramme for et ph.d.-kursus, og AAU BUILD bruger den på deres lysuddannelse.
”Vi er kendte i Danmark for formgivningen af lys, både i arkitektur og design. Nogle af dem, der har været med til at opbygge den tradition, f.eks. Wilhelm Lauritsen og Steen Eiler Rasmussen, har været knyttet til akademiet. Pavillonen bygger videre på den lystradition,” siger hun.
Pavillonen har også skabt interesse blandt udenlandske tegnestuer og forskningscentre og forskellige brancheorganisationer, og der er jævnligt rundvisninger bl.a. i forbindelse med konferencer.
Til næste jævndøgn, dvs. den 21. marts næste år, udgiver forskningsgruppen bag pavillonen en bog om dagslys, som også er støttet af Dreyers Fond. Bogen kommer til at indeholde alle lys-, farve- og temperaturstudier fra pavillonen, billeder taget af tre fotografer samt tekst bidrag, der perspektiverer projektet ind i både kunstens, arkitekturens og filosofiens verden.
Byrum, havnerum, park
Pavillonen er åben og offentligt tilgængelig hver onsdag. Den første onsdag i hver måned er der rundvisning. Forskningsgruppen kommer desuden til at holde flere dagslyssaloner, ligesom de gjorde det på Gråbrødretorv.
Pavillonen er tegnet til at kunne skilles ad og samles igen. Efter et år på Holmen er det planen, at pavillonen skal flyttes til Nationalparken, Kongernes Nordsjælland.
”Nu har den først stået i den tætte by og derefter på kanten af havnen. Senere kan den lande i det store landskab, med grønne omgivelser, som igen giver nogle helt andre oplevelser af dagslys og rum,” siger Louise Grønlund.
Se filmen om pavillonen og dens tre forskellige typer lys, da den stod på Gråbrødre Torv
Topbillede: Laura Stamer
Fakta
Pavillonen blev designet og opført i forbindelse med UIA, ‘København som Arkitekturhovedstad 2023’. Intentionen var at skabe en stedsspecifik arkitektur, som formidler dagslysets poetiske og bæredygtige potentiale, og hvor pavillonen kan ses som et redskab til at forstå dagslyset. Pavillonen stod færdig d. 30. juni 2023 og var frem til d. 1. november placeret på Gråbrødretorv. I perioden var der over 100.000 besøgende i pavillonen.
Nu er den flyttet fra Gråbrødre Torv til Holmen ved Det Kongelige Akademi, hvor den vil være åben og tilgængelig. Her indgår den i den fortsatte forskning af dagslysets poetiske og bæredygtige potentialer samt i undervisningen på flere institutter.
Projektindehaver: Det Kongelige Akademi, Arkitektur, Design og Konservering
Institut for Bygningskunst & Design
I samarbejde med:
Claus Pryds, Claus Pryds Arkitekter ApS
BUILD – Department of the Built Environment, AAU
Aaen Engineering
Holst Engineering
FRYD! ApS.
Læs mere om pavillonen på Det Kongelige Akademis hjemmeside.