Et nyt charter sætter retning for advokatbranchens pro bono-indsats i Danmark. Advokatsamfundet står bag charteret, som skal give advokatvirksomheder en fælles ramme for deres frivillige juridiske arbejde og gøre det lettere at yde juridisk bistand til dem, der har allermest brug for det.
Advokater har en central rolle i at sikre adgang til retfærdighed og juridisk bistand – også for dem, der ikke har økonomiske ressourcer til det. Her kan pro bono være afgørende for udsatte borgere, der står over for komplekse juridiske udfordringer, eller for velgørende organisationer, der arbejder under stramme budgetter.
Derfor har Advokatsamfundet, med inspiration fra internationale modeller og støtte fra Dreyers Fond, lanceret et nyt pro bono-charter. Initiativet giver advokatvirksomheder en fælles ramme, der kan styrke engagementet og gøre indsatsen mere målrettet.
”Mange advokater og virksomheder engagerer sig allerede i pro bono-arbejde, men vores erfaring er, at der mangler klarhed om, hvad der reelt falder ind under begrebet. Med charteret vil vi skabe en fælles forståelse, advokatvirksomhederne kan arbejde videre inden for,” udtaler Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet i en artikel i Advokaten.
Advokatsamfundets nye pro bono-charter tilbyder en fælles definition af pro bono og en konkret vejledning til, hvordan advokatvirksomheder kan strukturere deres frivillige indsats.
Med pro bono-arbejde kan advokater leve op til en af deres vigtige samfundsansvar – men pro bono giver også advokater mulighed for at udvikle deres kompetencer, arbejde med nye sagsområder og styrke deres virksomhedsprofil.
En hensigtserklæring
Definitionen af pro bono bygger på en bred forståelse og rummer tre centrale principper:
- Gratis juridisk hjælp til personer og organisationer, der ellers ikke ville have adgang til det.
- Reducerede honorarer for klienter med begrænsede økonomiske midler, hvor den ubetalte del regnes med som pro bono.
- Finansiering af juridisk bistand, hvor advokatvirksomheder støtter specialiserede organisationer i at udføre pro bono-arbejde.
Denne tilgang kan sikre, at flere kan få adgang til juridisk bistand – enten direkte fra en advokat eller via en specialiseret organisation.
”Chartret er med vilje formuleret som en hensigtserklæring. Det er selvfølgelig op til den enkelte advokat eller virksomhed at beslutte, om de kan og vil bidrage. Der bliver heller ikke indført kontrolmekanismer eller målinger på indsatsen, og det er helt i orden at være med, selvom man ikke lever op til alle mål fra begyndelsen. Hensigten er at prøve at øge viljen og lysten til at gøre en forskel,” fortæller Andrew Hjuler Crichton.
Virksomheder, der bliver en del af charteret, forpligter sig dog til at lave en kort årlig rapport om deres indsats, så Advokatsamfundet kan følge udviklingen og vurdere, hvordan de bedst understøtter branchen i arbejdet.
Erfaringer fra udlandet
Pro bono-charteret er udviklet på baggrund af erfaringer fra flere lande, herunder Australien, hvor et lignende initiativ har været med til at øge engagementet markant. I Danmark har udviklingen af charteret været en proces med bred inddragelse af advokatvirksomheder for at sikre, at modellen passer til danske forhold, ikke mindst det danske rettighedsbaserede velfærdssystem.
Charteret er et første skridt imod en stærk fælles kultur for pro bono i advokatbranchen. Ifølge Andrew Hjuler Crichton kræver det tid, før charteret og pro bono-modellen for alvor er forankret i branchen.
”Håbet er, at vi med tiden ser en naturlig udvikling med større bevidsthed om og større engagement i pro bono-arbejde blandt danske advokatvirksomheder,” siger han.
Læs mere om charteret på advokatsamfundet.dk/probono, og om tilmelding til den danske advokatstands pro bono-charter.
Topfoto: Karsten Hjorth Larsen, advokat (H), har lavet pro bono-arbejde fast gennem mange år. Foto taget af: Jeppe Carlsen
Pro bono charter
Charteret skal danne rammen om tilslutningen til den danske pro bono-model, og formålet er at understøtte den fortsatte udbredelse af pro bono-arbejde i advokatstanden.
Deltagelse er frivillig og uden kontrolkrav, men virksomheder forpligter sig til at rapportere deres indsats til Advokatsamfundet.
Charteret er udviklet med støtte fra Dreyers Fond og med inspiration fra internationale modeller og tilpasset danske forhold.
Læs charterets målsætninger på advokatsamfundet.dk/probono.
