Mange voldsudsatte oplever, at deres sag ikke bliver taget alvorligt i retssystemet. Det viser en rapport fra Center for Voldsforebyggelse. Med støtte fra Dreyers Fond har organisationen gennemført en juridisk analyse af, hvordan sager om psykisk vold behandles i mødet med politi, domstole og myndigheder.

“Vi fandt, at vi har et retssystem, som endnu ikke er gearet til at forstå, hvad psykisk vold er. Derfor begyndte vi at samarbejde med de aktører, som møder voldsudsatte – og undersøgte, hvordan vi sammen kunne skabe en lettere og mere menneskelig brugerrejse fra anmeldelse til domsfældelse,” siger direktør for Center for Voldsforebyggelse, Ditte Bjerregaard.

Den juridiske undersøgelse udviklede sig dermed til et større projekt og udmundede i en national voldsfaglig strategi.

Systematisk afvisning

Den største udfordring, voldsudsatte oplever i mødet med retssystemet, er, ifølge Ditte Bjerregaard:
“At de ikke bliver troet på. At de får at vide, at deres erfaringer ikke er nok dokumentationsmæssigt. I 2023 blev der registreret 523 anmeldelser om psykisk vold om året; kun 48 førte til dom. Kvinderne selv beretter om en ret systematisk afvisning fra politiets side,” fortæller hun.

Det skyldes i høj grad manglende viden om feltet. En voldsfaglig udtalelse fra en NGO burde f.eks. kunne fungere som dokumentation, men afvises ofte som utilstrækkelig.

I andre lande er man kommet længere – eksempelvis i Frankrig, hvor hele kommunale afdelinger tilbyder voldsudsatte hjælp til både dokumentation og anmeldelse af psykisk vold. I England har man indført begrebet coercive control – tvingende kontrol – som en måde at forstå psykisk vold juridisk. Det flytter fokus væk fra den udsatte og over på gerningspersonen.

“Det er et vigtigt begreb, fordi det anerkender, at kontrollen kan være så gennemgribende, at den voldsudsatte ikke er i stand til at sige fra. I dag bliver sager ofte afvist, fordi man lægger fokus på, at den udsatte på en eller anden måde tillader volden,” siger Ditte Bjerregaard.

Den oversete forløber til kvindedrab

En bedre forståelse af psykisk vold i hele retssystemet kan i sidste ende redde liv. De fleste kvindedrab i Danmark er nemlig ikke tilfældige tragedier; de er sidste led i et længere forløb med psykisk vold.

“Langt de fleste tror, at et drabsforsøg altid involverer fysisk vold over længere tid, og det er ikke rigtigt. Psykisk vold er den stærkeste markør for den grove vold, der kan lede til drab. Den sammenhæng, er underbelyst,” siger Ditte Bjerregaard.

Derfor samler Center for Voldsforebyggelse danske drabsdata og analyserer forebyggelsespotentialet.

“Det er rigtigt hårdt at læse om de her sager, fordi i de otte ud af de 13 kvindedrab sidste år kendte myndighederne allerede til enten gerningspersonen eller den voldsudsatte. Havde vi haft et system, der tog psykisk vold alvorligt, kunne nogle af de drab måske være forebygget,” siger Ditte Bjerregaard.

Læs rapporten ‘Minianalyse af danske femicides, 2022’.

National voldsfaglig handleplan

Projektet tog afsæt i en juridisk analyse, men voksede hurtigt til et samarbejde med civilsamfundsaktører og resulterede i en samlet strategi, der blev præsenteret ved en udsolgt konference på Christiansborg i december 2024.

Siden er strategien blevet delt med både nationale og kommunale aktører, og Centeret er i gang med at implementere dele af den i både egne og partneres organisationer.

“Det er usædvanligt, at et civilsamfundsprojekt får så stærkt politisk gennemslag. Vi har møder med både ordførere og ministeren, så det er i virkeligheden nu, at det rigtige arbejde går i gang. Og det ultimative ville jo være, hvis vi kunne få implementeret en national voldsfaglig handleplan,” siger Ditte Bjerregaard.

Læs hele rapporten ‘Voldsudsatte navigerer dansk ret – UDSAT’.