Fem år efter kriminaliseringen af psykisk vold finder stadig kun få sager vej gennem retssystemet. Ifølge en ny rapport fra Lev Uden Vold er det oftest sager, hvor den psykiske vold forekommer sammen med fysisk vold, der fører til domfældelse. Desuden stiller domstolen høje krav til den forurettedes vidneforklaring og troværdighed. Det gør det svært for voldsudsatte at få deres sag anerkendt i retten.
Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold. Men kun 99 personer er blevet dømt for psykisk vold på de fem år, siden voldsformen blev selvstændigt kriminaliseret under straffelovens §243 i april 2019.
En ny rapport fra Lev Uden Vold, Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer, belyser udfordringerne ved anvendelsen af bestemmelsen i retssystemet. Rapporten peger blandet andet på, at de sager om psykisk vold, der fører til domfældelse, typisk er præget af et groft og omfattende voldsbillede, hvor den psykiske vold sjældent står alene. I næsten halvdelen af domfældelserne bliver den tiltalte også dømt for grov fysisk vold, og i en femtedel af sagerne for voldtægt.
Derimod er der i frifindelserne færre andre kriminalitetsformer til stede, og i flere tilfælde vurderes det, at grovhedskravet ikke er opfyldt. Generelt sker der en stor frasortering af sager om psykisk vold gennem retssystemet, hvor kun omkring hver tiende anmeldelse når hele vejen til domstolene.
Manglen på faglig viden om psykisk vold samt høje krav til bevisførelse gør det vanskeligt for de voldsudsatte at forstå, hvad der kræves, og hvordan de bedst kan forberede sig, hvis de ønsker at anmelde psykisk vold.
Rapporten bygger blandt andet på en gennemgang og analyse af 72 domme fordelt på både domfældelser og frifindelser.
Er det groft nok?
Mange henvender sig til Lev Uden Volds juridiske rådgivning med spørgsmål om psykisk vold, og for at vide, om det, de har været udsat for, er ’groft nok’ til en politianmeldelse.
“Her er det ikke op til os at vurdere, men at vejlede om det objektive i loven og fortælle, at det er en vurdering, der ligger hos politiet,” fortæller Maja Lindgren fra Lev Uden Volds juridiske rådgivning
”Vi gør meget ud af at være realistiske over for folk uden at fratage dem håbet. Men vi fortæller dem også, at det er svære sager, og at det ofte er ord mod ord. Vi gennemgår de praktiske skridt og forbereder dem på forskellige udfald, tidsforløbet i sagerne og deres rettigheder, såsom retten til en bistandsadvokat,” forklarer hun.
Den juridiske rådgivning dækker samme målgruppe som den nationale hotline (voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagpersoner), som har konkrete juridiske spørgsmål om vold i nære relationer.
Sms’er og dagbog som bevis
Vidneforklaringer udgør en væsentlig del af bevismaterialet i sager om psykisk vold, ifølge undersøgelsen fra Lev Uden Vold. I mere end halvdelen af de sager, hvor der fældes dom, lægger domstolen eksplicit vægt på den forurettedes troværdighed. Og i en fjerdedel af frifindelserne vurderes vidnebeviset ikke at være stærkt nok til en domfældelse.
Vidneforklaringen kan desuden sjældent stå alene, viser undersøgelsen. Domstolene lægger vægt på, at forurettedes vidneforklaring understøttes af enten andre vidner eller digitale beviser. Det betyder, at f.eks. sms- eller messenger-korrespondancer, lægeerklæringer eller dagbogsnotater kan få stor bevismæssig værdi i sagerne.
“Der er mange af de voldsudsatte, der spørger: ‘Hvordan kan jeg bevise det?’ Vi taler med dem om, at det er vigtigt, især med psykisk vold, som ofte foregår subtilt, at gemme skriftlige beviser som sms’er, e-mails, lægeundersøgelser og udtalelser fra psykologer eller lærere. Politiet foretager altid en konkret vurdering,” fortæller Maja Lindgren.
Mere juridisk rådgivning
Med støtte fra Dreyers Fond har Lev Uden Vold i 2024 udvidet åbningstiderne for den juridiske rådgivning. Udvidelsen betyder blandt andet, at rådgivningen også har åbent for telefonhenvendelser om fredagen og har aftenåbent tirsdage og torsdage.
“De nye åbningstider giver os mulighed for at hjælpe endnu flere voldsudsatte, pårørende og fagpersoner, der står med svære juridiske spørgsmål om vold i nære relationer,” udtaler Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold.
Læs hele rapporten ’Psykisk vold – Retspraksis fem år efter kriminaliseringen’
Retspraksis for psykisk vold
I 2019 stemte alle Folketingets partier ja til at kriminalisere psykisk vold på lige fod med fysisk vold. Den nye straffebestemmelse har følgende ordlyd:
§ 243. Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagende gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdige, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Lev Uden Vold og den nye rapport
Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer. Lev Uden Vold driver den nationale døgnåbne hotline og rådgiver voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagfolk samt holder overblik over og henviser til ledige krisecenterpladser. Som national enhed formidler og producerer Lev Uden Vold også viden og oplysning om vold i nære relationer.
I 2024 sætter Lev Uden Vold fokus på psykisk vold. Lev Uden Vold har netop udgivet en ny rapport om tendenser og udfordringer i retspraksis i sager om psykisk vold. De har undersøgt det seneste års retspraksis for at belyse, hvilke udfordringer der opstår i håndteringen af bestemmelsen i retssystemet. Undersøgelsen bygger blandt andet på en analyse af 72 domme fordelt hen over et år, hvoraf der i 42 sager blev afsagt fældende dom for psykisk vold. Rapporten peger blandt andet på manglen på faglig viden om psykisk vold som en væsentlig årsag til, at mange sager ikke når hele vejen gennem retssystemet.
Læs rapporten ’Psykisk vold – Retspraksis fem år efter kriminaliseringen’
