Frida og Oliver skal møde hinanden for første gang til en fest. Ingen af dem regner med, at de i dagene efter skal blive hovedpersoner i en voldtægtssag.

Sådan starter filmen ‘Hvor går grænsen?’, som gengiver en virkelig retssag, og som er produceret af Levende Menneskerettigheder. Denne dag er to af deres ambassadører på besøg på Gammel Hellerup Gymnasium for at vise filmen for over 200 elever og starte en vigtig debat om samtykke.

Menneskerettighedsambassadørerne er frivillige advokater og advokatfuldmægtige, der bl.a. tager gratis ud til skoler og uddannelsesinstitutioner for at holde et undervisningsforløb om en række dilemmaspil. Formatet er effektivt, fordi det engagerer de unge i juridiske dilemmaer på en måde, der gør lovgivningen konkret og vedkommende.

“Jeg vil 100 % anbefale alle advokater at tage ud som ambassadør. Det er det bedste koncept, vi har til at brede en forståelse for juraen ud til denne aldersgruppe,” siger advokatfuldmægtig Maria Dommer Nielsen.

Dreyers Fond støtter Levende Menneskerettigheders arbejde.

Kropssprog og blandede signaler

Over 200 elever sidder på gymnastiksalens gulv og ser filmen ’Hvor Går Grænsen’. De ser de tre sekvenser – Olivers, Fridas og et vidnes forklaring – én ad gangen og diskuterer derefter fakta, troværdighed og fortolkninger. Salen summer af meninger og holdninger efter hver filmsekvens, og mikrofonen bliver rakt rundt i hele salen.

“Hun smiler, og han smiler. Det synes jeg også er en form for samtykke,” siger én.

“Jeg kan sagtens se, at han er blevet forvirret, fordi der er nogle tegn, der tyder på, at hun rent faktisk har haft lyst,” siger en anden.

De to ambassadører, advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, og advokatfuldmægtig Maria Dommer Nielsen, forklarer om den nye samtykkelovgivning, at det er ikke længere nok, at pigen ikke har sagt tydeligt fra.

“Vi har fået indført en lovgivning, hvor det allervigtigste i sagen er, om der aktivt har været givet et samtykke. Og det kan man gøre tydeligt verbalt. Men man kan også gøre det gennem sit kropssprog,” forklarer Maria.

Forskellige sandheder

Eddie og Maria hjælper debatten på vej med spørgsmål til salen: Er der åbenlyse uoverensstemmelser mellem deres forklaringer? Virker de troværdige? Er der variationer i detaljegraden i deres gengivelse af aftenen og natten? Hvordan spiller deres tilstand (fuld, sovende) ind? Hvad viser de konkrete fakta fra lægeundersøgelsen?

De unge i salen er ikke helt enige – og nogle skifter mening undervejs. Beslutningen om at fælde dom lader til at afhænge af noget så ukonkret som nuancer i kropssprog, nonverbale cues, subjektive oplevelser og minder samt følelser som skam.

“Måske kunne de begge to fortælle sandheden, men de husker bare de konkrete ordvalg og handlinger forskelligt?” foreslår Maria Dommer Nielsen.

Filmen er skabt til at fremhæve dilemmaerne og understrege, hvor svært det er at fastslå sandheden i en retssag. Jura bliver ofte opfattet som et sæt faste regler, men i praksis er det et felt præget af fortolkning, vurderinger og gråzoner. Gennem filmen og diskussionen bliver eleverne præsenteret for jura og menneskerettigheder på en vedkommende og relevant måde, der viser, at loven ikke blot er en samling paragraffer, men et levende system, der kræver fortolkning og refleksion.

Dommen

Eleverne har siddet på gulvet og fulgt opmærksomt med i to timer. Til sidst skal de tage stilling til, om Oliver skal dømmes, og hvad straffen i så fald skal være. De fordeler sig i grupper efter deres vurdering. Først derefter afslører de to ambassadører, hvad dommen i den virkelige sag blev.

Imens eleverne siver ud af salen, bliver flere af de unge tilbage og stimler sammen om Maria og Eddie for at fortsætte diskussionen. Det er tydeligt, at filmen og debatten har sat tanker i gang. Og det er netop det, der gør det så givende at være ambassadør, forklarer Maria Dommer Nielsen.

“Man bliver tvunget til at reflektere over lovgivningen og dens underliggende værdier – hvorfor vi har den lovgivning, vi har, og om den reflekterer samfundet, som det er. Og så kan man gøre det sammen med unge mennesker. Det er fedt at høre deres perspektiv. Nogle gange siger de noget, jeg ikke havde tænkt på,” siger hun.

Læs mere om at blive menneskerettighedsambassadør hos Levende Menneskerettigheder.