Den danske lovgivningsproces lider under stigende kompleksitet og en forringet parlamentarisk kontrol. Det viser Justitias seneste rapport ’Udfordringer i lovgivningsprocessen’.

Rapporten bygger på analyser af lovforslag og interviews med nuværende og tidligere folketingsmedlemmer, ministre og embedspersoner. Justitia har analyseret lovgivningsforslagenes rejse og opstillet parametre til at måle lovgivningsprocessens kvalitet. Og deres konklusioner vækker bekymring.

”For et demokratisk retssamfund som det danske er en effektiv, transparent og grundig lovgivningsproces limen, der får samfundet til at hænge sammen. Præcise og fagligt velfunderede love skaber den bedste samfundsudvikling og retssikkerhed. Når det går galt, kan det have store konsekvenser for borgere og virksomheder, ligesom det langsomt kan erodere tilliden til folkestyret,” siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia.

I rapporten, som er støttet af Dreyers Fond, fremsætter Justitia ni anbefalinger, der kan løse væsentlige dele af udfordringerne.

Risiko for lovsjusk på Christiansborg

Folketingsmedlemmernes arbejdspres er én af de mest centrale udfordringer i lovgivningsarbejdet. Mange af politikerne jonglerer med overlappende ordførerskaber og møder samt utilstrækkelig tid til at sætte sig ind i lovforslag. I den seneste tid er flere politikere gået ned med stress. En ny aftale har forsøgt at forbedre deres arbejdstid ved at rykke flere tidsfrister i forbindelse med behandling af lovforslag.

”Det er i mine øjne et fint lille skridt på vejen, og det er måske nok til at sikre, at folketingsmedlemmerne får en lidt bedre arbejdsdag, men det er jo slet ikke nok til at sikre en god lovgivningskvalitet,” siger Birgitte Arent Eiriksson.

Samtidig er der en stigende kompleksitet i lovgivningen, herunder EU-lovgivning. Mange lovforslag rummer lange og tekniske beskrivelser, som de færreste folketingsmedlemmer har en chance for at forstå, og som ikke engang fagministerierne kan hjælpe med. Justitias rapport kortlægger, hvordan folketingsmedlemmerne i stadig højere grad bruger Kammeradvokaten som konsulenter i lovarbejdet.

”Det er kun godt, at politikerne søger bistand i komplekse juridiske spørgsmål. Men det er bekymrende, at man ikke har de kompetencer, der skal til, i fagministerierne. Jeg kan blive nervøs for, om man i ministerierne bruger for meget krudt på spin og kommunikation end det faglige,” siger Birgitte Arent Eiriksson.

Tidsmangel og øget kompleksitet giver risiko for lovsjusk. Og tendensen til, at forhandlingerne i højere grad foregår uden for Folketingssalen, begrænser desuden transparensen og den parlamentariske kontrol. Alt sammen noget, der risikerer at svække danskernes retssikkerhed.

Ikke en færdigbagt kage

Justitias rapport rummer mange forslag, der på forskellige måder vil sikre, at lovgivningsprocessen i hvert fald sker med åbne øjne, forklarer Birgitte Arent Eiriksson.

”Selvfølgelig vil der altid være noget, man ikke kan forudse. Og selvfølgelig kan der være nogle beslutninger, som er så vigtige, at man nogle gange må lave nogle kompromiser. Men som minimum skal politikerne vide, hvad de er lovgivere om, og hvad konsekvenserne er af et lovforslag, både de tilsigtede og utilsigtede. Det vigtigste er, at man gør tingene med åbne øjne. Det er første skridt til at få skabt et bedre retssamfund,” siger hun og tilføjer:

”En nuværende højesteretsdommer sagde engang til mig, at retssikkerhed er ikke en færdigbagt kage. Det tænker jeg tit tilbage på. For det skal jo ikke være sådan, at vores retssikkerhedsbegreber bliver en hindring for udviklingen af Danmark. Vi skal i stedet finde nye måder at tænke retssikkerhed på, så man f.eks. høster fordele ved ny teknologi og digitalisering, men også sikrer, at det ikke sker på bekostning af de grundlæggende rettigheder.”

Læs Justitias ni anbefalinger for at styrke lovgivningsprocessen.

Ud at leve

Rapporten ’Udfordringer i lovgivningsprocessen’ skiller sig ud fra Justitias andre rapporter, fordi det er en rapport til politikere om politikere. Og siden rapportens udgivelse i sommer har den givet anledning til en del samfundsdebat.

”Det er meget relevant at kigge på, hvordan det politiske arbejde på Christiansborg er struktureret. Der er ingen tvivl om, at lovgivningsprocessen er speedet op,” udtalte Lea Vermelin (S) til Radio 4 i forbindelse med udgivelsen af rapporten.

”Vi er hårdt pressede, og én konsekvens er, at politikere får stress. Men det værste er, at vi får en lovgivning, der ikke er optimal,” sagde Karsten Hønge (SF) til DR.

I den kommende tid vil Justitia arbejde for, at rapporten vinder endnu større udbredelse, og at rapportens anbefalinger og konklusioner kommer ”ud at leve” i det politiske og juridiske miljø.

Rapporten er tilgængelig for alle på Justitias hjemmeside, og håbet er, at den vil blive en vigtig ressource for politiske beslutningstagere, juridiske fagfolk og alle andre, der er interesserede i at forstå og bidrage til udviklingen af den danske lovgivningsproces.

Læs rapporten ’Udfordringer i lovgivningsprocessen’.