Egense, Svendborg. Knap et år er gået, siden de to arkitekter MAA’ere Casper Berntsen og Aldís Gísladóttir rykkede ud af københavnerlejligheden på 2. sal og ind i det stråtækte tidligere husmandssted på Sydfyn. Her, tæt på både natur og købstad, har deres tegnestue Studio Heima fundet sin base. Og her indretter de både hjem og tegnestue, samtidig med at de opbygger nye opgaver, relationer og fællesskaber for deres virke på Fyn.

”Vi har aldrig været i tvivl om, at vi gerne ville bo og arbejde tæt på naturen. Så da muligheden opstod for at købe det her skønne sted, slog vi til,” siger Casper Berntsen. Gennem vinduet bag ham er der udsigt mod et bakket, frodigt landskab. Farvepigmenter i glas, materialeprøver i kork, hamp og træ står på hylderne, og rundt omkring på væggene fylder planter og børnetegninger op.

”Vi er ikke helt på plads endnu,” bemærker arkitekten. Han slår ud med armene og tilføjer så. ”Men vi vil gerne give os selv tiden til at mærke huset og området over alle de forskellige årstider, før vi beslutter os for, hvordan her skal være.”

Navnet Studio Heima er ikke tilfældigt. For den netværksbaserede tegnestue skyer det glatte, det perfekte og standardiserede og henter inspiration i bygningsarven og de traditionelle materialer og simple løsninger. Målet er arkitektur, som tilbyder variation, som føles nærværende, hjemlig og stimulerer sanserne. Og det er uanset om projektet er et badehus eller et bibliotek, om det er stort eller småt.

“Skåret ind til benet interesserer vi os for arkitektur, som skaber velvære og trivsel. I en årrække har rigtig meget byggeri været præg af, at vi som samfund har glemt sanserne lidt. Det vil vi gerne være med til at ændre på,” fastslår Aldís Gísladóttir og fortsætter:

”Arkitekturen påvirker, hvordan mennesker har det, og mennesker har godt af variation. Det er gennem variation, at vi mærker, sanser og oplever verden. Både bevidst og ubevidst.”

De to arkitekter betragter sig selv som historiefortællere og bruger virkemidler, som fremhæver stedets fortællinger, stimulerer sanserne og bringer naturen indenfor. De gør en dyd ud af ikke at gemme noget væk, men fremviser materialerne for, hvad de er. Og nørder igennem med materialer, detaljering, lydabsorbering og efterklang, dagslys, skygge og farver – alle er arkitektoniske elementer, som påvirker den måde mennesker oplever et rum på, og som påvirker vores evne til at føle glæde, finde ro eller koncentrere os.

Genbrugsstation for sanserne

Særligt arbejdet med farver er et kardinalpunkt for arkitekterne, som sværger til naturlige pigmenter, der mimer naturen og reflekterer lyset på forskellige måder over en dag. Eller bruger materialerne, som de er fra naturens hånd – uden maling.

”Et rum, hvor døre, lofter og vægge er hvide, stresser øjnene, og man føler sig fremmedgjort. Omvendt kan farver være med til at invitere indenfor i et rum og skabe ro eller energi. Farver er et effektfuldt virkemiddel, og især hvis projektøkonomien er lille,” siger Aldís Gísladóttir.

Hun fremhæver tegnestuens transformation af en nærgenbrugs- og byttestation i Urbanplanen i København som eksempel. Den er skabt ved hjælp af næsten 70 procent genbrugsmaterialer og fungerer som samlingspunkt for lokale borgere, der bruger stedet til reparation og upcycling af alt fra tøj til elektronik, plantekasser og cykler.

Til projektet fik Studio Heima blandet en naturmaling og naturspartel i en varm terracotta. Unge frivillige samlede og malede stedets genbrugsmøbler i en lys himmelblå. Og et gardin i gyldne nuancer deler rummet op – det er syet i genbrugstekstiler af den socialøkonomiske virksomhed I Tråd med Verden, som også er bruger af rummet. Indfarvningen stammer fra indfarvning af rød indisk kraprod samt løgskaller, som foreningen selv har indsamlet i området.

”Den gennemsnitlige genbrugsstation er jo en container, hvor man ikke har lyst til at slå sig ned. Så vi ville gerne gå den modsatte vej og skabe et sted, som føles som en dagligstue og inviterer til at gå ned i tempo. Den stemning bidrager farverne til at skabe,” siger Casper Berntsen og tilføjer:

”Jeg var faktisk forbi for nylig, og kunne se, hvordan børnene kommer forbi efter skole for at finde legetøj. Folk bliver hængende, og der er mange ting i rummet, men det hele står så pænt og fint. Det gjorde mig glad.”

…

Spartansk luksus

Arkitektur, som forbinder mennesker og natur, er et andet fokuspunkt for Studio Heima, der blandt andet har udviklet en turismeplan for en stor campingplads ved Mývatn i Nordisland – inklusive analyser af brugergrupper og strategier for, hvordan gæsterne skal bevæge sig rundt i landskabet.

”Snitfladen mellem natur og turisme er rigtig interessant. Alle destinationer vil jo gerne tiltrække den såkaldt ‘bevidste kulturturist’, Det er typen, som læser op på den lokale historie, opfører sig respektfuldt og lægger midler i lokale butikker og kulturinstitutioner. Mange steder spørger man sig selv, hvad der skal til for at tiltrække lige denne gruppe,” siger Aldís Gísladóttir.

For Studio Heima er en del af svaret udvikling af turismefaciliteter, som respekterer og underlægger sig landskabet og trækker naturen indenfor.

”Og vi er i det hele taget overbeviste om, at omhu og kvalitet skaber en fornemmelse af, at et noget er luksuriøst snarere end antallet af kvadratmeter. Enkelhed og nærhed til naturen er en kæmpe kvalitet, snarere end om der er jacuzzi og Netflix-adgang,” fortsætter Aldís Gísladóttir.

Som del af turismeplanen ved Mýtvan har de også opført en hytte, Aska, som en prototype for det fremtidige byggeri i området. Hytten er resultatet af Studio Heimas vision om at hive Islands turister ud af de store betonhoteller og ud i landskabet. På blot 21 kvadratmeter rummer hytten dobbeltværelse, bad og et åbent køkken med udsigt mod områdets lavaformationer, vulkaner og varme kilder. Facaden er udført i brændt fyrretræ – en japansk teknik kaldet er Yakisugi, som skaber en holdbar overflade og ikke indeholder mikroplastik eller kemikalier. Taget er dækket af vegetation fra området, som isolerer og integrerer hytten med det islandske landskab.

Også den daglige drift er tænkt med ind i projektet.

”Vi har gjort os umage med at tænke alle trin igennem,” siger Casper Berntsen, og fortæller om indretningen, der er tilrettelagt, så det er nemt og effektivt at gøre rent. Og om at arkitekterne har forsøgt at indbygge så meget inventar som muligt ud fra devisen om, at alt, hvad der kan flyttes, kan gå i stykker. På den måde øges holdbarheden.

”Vi har også brugt krudt på at undersøge, hvordan sneen lægger sig, og placeret hytten, så man altid kan komme ind eller ud uden at skovle sne først. Det er ret fantastisk at se, hvor meget det betyder, både for turisternes oplevelse og drift på stedet,” indskyder Aldís Gísladóttir.

…

Fremtidens bibliotek i Svendborg

Tilbage på Svendborgegnen har Studio Heima gang i flere lokale projekter. For tiden arbejder tegnestuen på et skitseprojekt for Svendborg Bibliotek. Projektet gennemføres med støtte fra Projekt START, Dreyers Fond og Arkitektforeningens fælles projekt, der kobler vækstlagstegnestuer med konkrete opgaver i kommunerne.

Biblioteket er oprindeligt opført i 1937, men blev udbygget med en midlertidig barak i 1972, som stadig er i brug i dag. Nu mangler man igen plads, og visionen er, at biblioteket skal være borgernes demokratiske væksthus.

”For os handler det om at balancere mellem bibliotekets, brugernes og politikernes ønsker og behov, og hvad grunden og bygningen kan bære. Det er lidt af en drømmeopgave, hvor vi arbejder med alle lag; restaurering, transformation, nybyg og verdensmål. Og vi tænker over, hvad et bibliotek egentlig er, og hvad det skal kunne fremover,” siger Casper Berntsen.

Aldís Gísladóttir tilføjer: ”Det er en superspændende opgave, som viser, hvordan lokale mødesteder kan bringes i spil på nye måder og bringe mennesker sammen. Netop fordi vi selv er flyttet fra storbyen og her til Sydfyn, ved vi, hvor vigtigt det er.”

…

Topbillede: Stine Albertsen 

Tekst: Birgitte Lindegaard Jensen, Indholdsredaktør i Arkitektforeningen