Ru fliser under bare fødder. Lyden af vand mod kakler og ekko fra stemmer. Lugten af klor.

Svømmehallen er et af de mest sanselige og kropsnære rum i det danske velfærdssamfund, og alle danskere har oplevelser og minder herfra. Men som arkitektur er svømmehaller en overset bygningstype.

Arkitekturhistoriker og tidligere konkurrencesvømmer Jannie Rosenberg Bendsen har skrevet bogen ‘Svømmehaller – en oplevet arkitekturhistorie’, støttet af Dreyers Fond. Gennem personlige oplevelser og arkitektoniske analyser formidler hun historien om 20 udvalgte svømmehaller – fra den første på Gymnastikhøjskolen i Ollerup til Kildeskovshallen og til Bellahøjs internationale svømmestadion.

Fotograf Anders Sune Berg og en række arkivbilleder sætter stemningsfulde og historiske rammer om fortællingen.

Det gode liv

Danskerne bader meget. Vi har en lang kystlinje med både badestrande og havnebade i tidligere industriområder. Det er et lovkrav, at alle danskere skal lære at svømme i skolen, og selv små byer som Durup og Snedsted har en svømmehal. I løbet af det 20. århundrede blev svømmehaller opført i hele landet – ofte som led i politiske ambitioner om folkesundhed og velfærd. Trods tekniske udfordringer og høje driftsomkostninger valgte mange kommuner og private aktører at prioritere dem for at give alle danskere adgang til gode rammer for svømmeundervisning og motion.

I mange lokalsamfund fungerer svømmehallen som et samlingspunkt og fortæller, ligesom skoler og biblioteker, om tidligere tiders syn på det gode liv.

Mange af Danmarks svømmehaller er nu mellem 50 og 100 år gamle. Nogle er fredet, andre står over for ombygning eller nedrivning. Med bogen ‘Svømmehaller’ sætter Jannie Rosenberg Bendsen fokus på en bygningstype, de fleste kender, og som fortjener en større plads i den danske arkitekturhistorie.

Arkitektur oplevet med kroppen

I bogen Svømmehaller beskrives hallen som mere end et funktionelt sted – den er ramme om erindring, samvær og sanselig erfaring: Vi mærker fliser under bare fødder, hører lydene anderledes og bevæger os anderledes i vandet. Arkitekturen opleves med hele kroppen, og indgangen til svømmehallen er samtidig en overgang til et særligt socialt rum. Her møder vi fremmede uden de vanlige markører – vi er nøgne eller halvnøgne og deler en kropslig, fælles oplevelse uden de normale sociale filtre.

Fra det øjeblik vi træder ind i forhallen, deltager vi i en mere end 100 år gammel og nøje gennemtænkt koreografi – fra omklædningsrum til baderum og videre til bassinet. På vej tilbage gentager vi de samme ritualer i omvendt rækkefølge.

Svømmehallens arkitektur følger en fast rytme til at understøtte denne koreografi med enkle rum til det praktiske, spektakulære rum til svømning. Gange, trapper og døre leder os videre og markerer overgangen mellem funktioner og handlinger. Rummenes placering og udformning skal både gøre oplevelsen behagelig og regulere adfærd.

De første, de mange, de nyeste

Bogen er inddelt i tre kapitler og indleder med ‘de første’ svømmehaller i Danmark fra 1926 til 1959. Her kom der stigende opmærksomhed på vigtigheden af at lære at svømme – i et land med vand til alle sider – og der kom efterspørgsel på indendørs badefaciliteter til svømmeundervisning. Gymnastikhøjskolen i Ollerup fik Danmarks første svømmehal, og hovedstadsområdet fik Øbro-Hallen, Frederiksberg Svømmehal og Vestbadet.

Herefter kom ‘de mange’ svømmehaller fra 1960 til 1979. Efter Anden Verdenskrig kom der flere penge i kommunekasserne, og danskerne fik gradvist mere fritid. Begge dele satte skub i idrætsbyggeriet, og i 70’erne var var Danmark det land i Europa, der var bedst forsynet med idrætshaller. I 1990’erne var der 289 danske svømmehaller – bl.a. Kildeskovshallen, Herning Svømmehal og Greve Svømmehal.

Bogen afrunder med ‘de nyeste’ fra 1980 til 2022. Nye motionsformer og forskellige brugerbehov betød, at det gængse rektangulære bassin blev udfordret. Badelande og strand- og feriecentre blev bygget med boblebade, bølgebassiner, liggestole og palmer, som gav mindelser om sydens sol. I denne tid kom Bosei Svømmehal til samt Bellahøj Svømmestadion og Roskilde Badet.

Alle fotos: Anders Sune Berg