Dørgrebet, skiltet, køkkenredskabet. Det er her, universelt design bliver virkeligt. I de små overgange og hverdagslige handlinger kan arkitekturen åbne for deltagelse – eller skabe afstand.

Nu har Det Kongelige Akademi udvalgt fem kunstneriske udviklingsprojekter, der undersøger netop disse situationer gennem kunstneriske metoder og eksperimenter i praksis.

Projekterne er støttet af Dreyers Fond og blandt de første større aktiviteter i det femårige partnerskab ‘Mangfoldigt menneskesyn og ligeværdighed gennem arkitektur og universelt design’, der løber fra 2025 til 2030 i samarbejde med Bevica Fonden og Rambøll Fonden.

Kunstnerisk bearbejdning

22 ansøgere bød på callet i november og december 2025. Efter fagfællevurdering fra tre erfarne forskere og en ekstern ekspert i universelt design har dekan for arkitektur, Jakob Brandtberg Knudsen, og dekan for design, Mathilde Aggebo, udvalgt fem projekter.

”Kunstnerisk metode er god til at nedbryde vanetænkningen og skabe visuelle eksempler på nogle af samfundets store udfordringer. Det giver mulighed for refleksion, forestillingsevne og inspiration blandt brugere og praktiserende arkitekter og designere,” forklarer de.

Når forskere, undervisere og studerende arbejder eksperimenterende med de nære situationer, styrker det også de praktiserende arkitekters og designeres mulighed for at omsætte viden til handling.

De fem projekter gennemføres i 2026 og primo 2027 – ét projekt afsluttes primo 2028 – og bidrager med ny viden til undervisning, forskning og praksis.

Tærskler, tegn og taktilitet

I projektet ‘Performing the Building Code’ undersøger Olympia Nouska, Cameline Bolbroe og Lawrence Ebelle hvordan arkitektoniske tærskler former mødet mellem krop og bygning. Døren, trappen, vinduet og væggen er ikke neutrale elementer. De regulerer adgang, bevægelse og handlekraft. Gennem performative, offentlige eksperimenter i fuld skala vil forskerne udfordre forståelsen af bygningsreglementets minimumskrav og give et kritisk, sanseligt bidrag til den kommende revision.

‘The Human Body in Pictograms’ går tæt på de små, autoritative tegn i det offentlige rum. Joost Grootens og Pia Pedersen undersøger, hvordan piktogrammer, der hævder at være universelle og neutrale, ofte reproducerer bestemte forestillinger om køn, krop og funktionsevne. Når kommuner og trafikselskaber sætter skilte op, fortæller de ikke kun, hvor man må gå; de fortæller også, hvem der forventes at være der. Projektet behandler piktogrammet som et kulturelt artefakt, der aktivt former inklusion og eksklusion.

Med ‘Weave Aid: Retrofitting the “Lived Life” for Universal Design’ vender Xan Browne og You-Wen Ji blikket mod hverdagsobjekterne. I stedet for at erstatte personlige genstande med kliniske hjælpemidler bruger de vævning som en blød, taktil grænseflade og tilpasser greb, håndtag og møbler. På den måde kan mennesker med nedsat motorik bedre bevare forbindelsen til deres hjem og levede liv.

Små glæder

‘Places and Small Pleasures #2’ insisterer på, at inklusion også rummer glæde. Roberta Cassi og Masashi Kajita samler kunstnere, aktivister og forskere med handicap for at indfange de små, sanselige øjeblikke i hverdagslivet. Gennem tegninger og en film undersøger de, hvordan rumlige kvaliteter kan fremkalde tilfredshed og velvære.

I ‘Drawing for the Multiplicity of Aging’ arbejder Ulrik Stylsvig Madsen sammen med Madison Lindsay og Fruzsina Boutros med tegneworkshops som metode. Ældre beboere, der planlægger et nyt seniorbofællesskab, mødes med de arkitekter, der tegner deres kommende rammer, og med arkitektstuderende. Sammen udforsker de, hvordan aldringens foranderlige og ikke-lineære behov kan tænkes ind fra begyndelsen, og tegningen bliver et redskab til empati, nysgerrighed og fælles forestillingsevne.

Fotograf: Karina Tengberg