Diger snor sig langs markerne, nye træer suger overskydende vand, og i de genoprettede vådområder vokser pil, kæruld og tagrør side om side med muslinger og ris. Tre visioner i projektet ‘Vandets veje’ viser, hvordan vi kan vende vandets udfordringer til muligheder og en ny måde at leve og dyrke jorden på.
600.000 danske boliger er truet af vand. Og med den grønne trepartsaftale er det fastlagt, at 15 % af landbrugsjorden skal genoprettes til natur. Danmark står lige nu over for den største omlægning af landskabet i 200 år, og både det fysiske og det politiske miljø kræver, at vi i stedet for at bekæmpe vandet finder langsigtede løsninger, der gør landskabet mere robust.
Derfor har Arkitektforeningen, med støtte fra Dreyers Fond, bedt tre tværfaglige teams give deres bud i projektet ‘Vandets veje’. Teamene består af arkitekter og landskabsarkitekter, som har allieret sig med bl.a. biologer, geologer, urbane designere, landbrugskonsulenter, miljøplanlæggere og kunsthistorikere.
De tre teams har nu udviklet scenarier for tre vandoplande, der på hver sin måde allerede er udfordret af vand. Visionerne viser, hvordan vi kan lade vandet flyde frit i fremtidens landskab – og dermed skabe naturrige og attraktive områder for naturoplevelser, bosætning og lokal dyrkning af fødevarer.
Vild natur, diger og byhuse
Fælles for de tre scenarier er en gradvis omdannelse frem mod 2050, hvor landskaberne tilpasses vandets naturlige bevægelser. Nogle steder omlægges landbrugsarealer til vådområder og vild natur. Andre steder omstilles til nye dyrkningsformer og afgrøder, der gror godt i vandrige områder, som f.eks. tagrør, pil, kæruld, muslinger og ris.
Diger langs markerne beskytter dyrkningsarealer og fungerer samtidig som stier til rekreativ brug. Træer med sugende effekt plantes strategisk langs randområderne mellem by og land for at styre vandet og åbne for lange kig over landskabet. I landsbyerne prioriteres transformation af eksisterende bygninger, byhuse og gårde, som ofte er af god håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet, og gamle lader og industribygninger, som nænsomt omdannes til nye formål.
De tre visioner indeholder også analyser af vand- og naturtilstande og giver kommuner og lodsejere konkrete redskaber til at omstille sig til et landskab i forandring.

Kolindsund. Foto: Schønherr

Skjern Å. Foto: SLA

‘ØHJEM’. Foto: Tredje Natur
.
Kolindsund, Skjern Å og Ramsødalen
Kolindsund på Djursland var engang en sø, som blev drænet for at skabe landbrugsjord. Nu kan området genoprettes med en mosaik af vådområder, naturnær bosætning og bæredygtigt landbrug, hvor pil, ris og muslinger trives i stedet for traditionelle afgrøder. Visionen er udviklet af Schønherr landskabsarkitekter i samarbejde med bl.a. Pax Arkitekter og kunsthistoriker Jacob Wamberg. Læs hele forslaget for Kolindsund.
Skjern Å, Danmarks største vandopland, strækker sig over otte kommuner og dækker 5 % af landets areal. Her foreslår teamet bag, ledet af SLA, at genskabe en vild og sammenhængende natur. Det Blå Potentialekort kortlægger, hvor vand kan bidrage til biodiversitet, klimatilpasning og nye bosætningsformer, hvor landsbyerne får nyt liv gennem naturbaseret udvikling. Læs hele forslaget for Skjern Å.
I Kornerup og Ramsødalen syd for Roskilde udforsker ‘Øhjem’, hvordan hovedstadsområdets grønne kiler kan udvikles til naturnære fællesskaber med regenerativt landbrug og højteknologisk fødevareproduktion. Med vækst i befolkningen og øget pres på arealerne er det afgørende at gentænke samspillet mellem mennesker og natur. Forslaget er udarbejdet af Tredje Natur, Sophie Sahlqvist Landskab, Arkaia og ILC og Artelia. Læs hele forslaget for ‘Øhjem’.
Vi skal skynde os langsomt
”Den arealplanlægning, som vi står overfor i de kommende år, er utrolig kompleks og kræver, at vi går til det med omtanke – og med respekt både for naturen, landsbybefolkningen og jordejerne,” forklarer Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
”De tre tværfaglige hold, har grebet opgaven an ud fra en helhedstilgang og en forståelse for de mange interesser, der er i spil – og at vi skal skynde os langsomt. Det vigtigste er, at de kommuner, der er eller bliver udfordret af vand, kommer i gang med at planlægge omstillingen nu. Det håber vi, at de tre scenarier kan inspirere til,” siger han.
De tre scenarier er ikke færdige løsninger, som kan udføres 1:1, men skal ses som inspiration til både de kommuner, der har en andel i de tre vandoplande, og til andre områder, der er udfordret af vand, og som skal tilpasse sig fremtidens landskab.
Vandets veje
Projektet ’Vandets veje’ er en del af det større initiativ Agenda Earth, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.
I foråret 2024 udbød Arkitektforeningen et arbejdslegat til udvikling af scenarier for genopretning af naturen i tre vandoplande. Målet var at belyse de komplekse udfordringer ved øgede vandmængder og sætte billeder på fremtidens kulturlandskab.
Tre tværfaglige teams blev udvalgt blandt 21 ansøgere og undersøger nu, hvordan vi kan leve godt i pagt med vandet. Projektet ledes af Boris Brorman Jensen, MAA, ph.d. i urbanisme.