Varetægtsfængsling skal være undtagelsen i en retsstat, men i Danmark bliver frihedsberøvelsen stadig længere. Ny rapport viser, at flere sigtede sidder i fængsel måneds- og årevis uden dom. Justitia og Advokatsamfundet kalder det et retssikkerhedsmæssigt skred.
’Enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist’ lyder et ubrydeligt og grundlæggende retsprincip i Danmark.
”Men det klinger hult for de personer, der er sigtet for kriminalitet, og som har siddet i varetægtsfængsel i mere end tre måneder og op til flere år – uden af have modtaget endelig dom,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.
En ny rapport fra Justitia og Advokatsamfundet, støttet af Dreyers Fond, dokumenterer, hvordan den frihedsberøvelse, der burde være midlertidig og nødvendig, ofte trækker ud – med store menneskelige og økonomiske omkostninger og alvorlige konsekvenser for retssikkerheden.
Frihedsberøvelse trækker i langdrag
Gennemsnitslængden for varetægtsfængslinger var i 2024 over seks måneder – næsten en fordobling inden for en kort årrække. Samtidig er antallet af forløb, hvor en sigtet sidder i mere end to år, seksdoblet.
Ifølge rapporten skyldes det ikke flere sager eller tungere kriminalitet. Det handler snarere om lange sagsbehandlingstider, træg efterforskning og en kultur, hvor fængsling alt for ofte er førstevalg frem for sidste udvej.
“Selvfølgelig skal man varetægtsfængsle, når det er nødvendigt, men vi har gjort det alt for automatisk og sjældent stillet spørgsmål om, hvorvidt mindre indgribende alternativer kunne bruges. Det gælder trods alt en gruppe, hvor omkring 10 pct. går fri eller ikke bliver dømt for det, de blev varetægtsfængslet for,” siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia.
De varetægtsfængslede sidder ofte under strammere vilkår end dømte indsatte. Mange har ringe adgang til besøg, beskæftigelse eller uddannelse. Og mange mister job, bolig og familierelationer undervejs, uanset om de dømmes eller ej. Ca. 10 % af de varetægtsfængslede ender med ikke at blive dømt for det forhold, som de har været varetægtsfængslet for.
Værktøjerne ligger lige for
Systemet har allerede redskaber, der kunne forkorte varetægten, såsom indenretlige afhøringer og alternativer som fodlænke eller deponering af pas. Alligevel ser domstole og anklagemyndighed ofte bort fra dem.
”Der er påfaldende mange muligheder for at nedbringe varigheden alligevel, og flere af dem er lige til at gribe ud efter, allerede som retsplejeloven ser ud nu, men systemet ser ud til at ignorere dem,” siger Birgitte Arent Eiriksson.
Rapporten anbefaler også egentlige lovændringer. Blandt andet skal det være et krav, at anklagere og dommere tidligt i forløbet lægger en plan for sagen. Og der bør indføres maksimale længder for varetægtsfængslinger, f.eks. ved at sætte en grænse for, hvor stor en andel af den forventede straf, en sigtet må sidde frihedsberøvet. På den måde bliver praksis mere forudsigelig og proportional.
Et undtagelsesmiddel
Udover behovet for kortere varetægtsforløb peger rapporten også på, at selve antallet af varetægtsfængslinger bør nedbringes permanent – og reguleres klarere i loven.
Undersøgelsen viser, at anklagemyndigheden i flere politikredse allerede har skærpet deres praksis og nedbragt antallet markant, helt uden at lovgivningen er ændret. Det er sket gennem internt kulturarbejde og en ny, mere kritisk tilgang – og det har haft effekt. Men netop derfor understreger rapporten, at loven nu bør tilpasses den forbedrede praksis, så udviklingen ikke risikerer at rulle tilbage med et nyt kulturskifte.
”Det er jo et problem, at loven giver mulighed for både at hæve og sænke antallet af varetægtsfængslede efter forgodtbefindende. Der er brug for helt klare retningslinjer og skærpelser af hvornår, hvorfor og hvor længe, der kan anvendes varetægtsfængsling,” siger Andrew Hjuler Crichton.
”Hvis vi skal undgå, at varetægtsfængsling bliver en langvarig realitet, må vi ændre reglerne nu. Det handler om proportionalitet og retssikkerhed – og om at sikre, at frihedsberøvelse før dom forbliver en undtagelse,” siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia.
Varetægtsfængsling skal tilbage til sin oprindelige rolle som undtagelsesmiddel. Det kræver både færre fængslinger og kortere forløb. Rapporten byder på otte anbefalinger hertil:
- Kodificer anklagemyndighedens nye praksis
- Skærp betingelserne for varetægtsfængsling yderligere
- Indfør maksimale længder for varetægtsfængslinger
- Overfør eksisterende regler om længde, så de gælder for hele processen
- Skærp betingelserne for varetægtsfængsling over tid
- Opret reelle alternativer til varetægtsfængsling
- Yderligere arbejde med organisationskulturen blandt aktørerne
- Øget kontrol med anvendelsen af varetægtsfængsling
(Se uddybning i rapporten kap. 7.)
’Varetægtsfængsling – Retssikkerhed før dom’
Rapporten ’Varetægtsfængsling – Retssikkerhed før dom’ er udarbejdet af Justitia og Advokatsamfundet med støtte fra Dreyers Fond. Den bygger på analyser af data, lovgivning og interviews med dommere, anklagere og forsvarsadvokater.
Rapporten dokumenterer, at varetægtsfængslinger i Danmark ofte er længere end nødvendigt – og fremsætter otte anbefalinger til at sikre mere proportional og retssikker brug af frihedsberøvelse før dom.
Læs rapporten på advokatsamfundet.dk eller justitia.dk.
