Skip to content

ANSØGNINGSFRISTER

Dreyers Fond har to årlige ansøgningsfrister for ansøgninger om projektstøtte, hvor det ansøgte beløb overstiger kr. 75.000.

Ansøgningsfristerne for projektstøtte er den 15. januar og den 15. juli.

Ansøgningerne behandles på to årlige bestyrelsesmøder, og ansøgere får derfor først svar tre til fire måneder efter fristen, i henholdsvis april og november.

Dreyers Fond modtager og behandler løbende ansøgninger om støtte til studieophold, mindre projekter, modning af større projekter samt lån af Valencia forudsat at det ansøgte beløb ikke overstiger kr. 75.000.

KVALITATIVE KRITERIER

I Dreyers Fond modtager vi ansøgninger om støtte der langt overstiger vores uddelings-budget. I vores vurdering og prioritering af ansøgninger om projektstøtte ser vi på, i hvilken grad projektet understøtter et eller flere af vores strategiske fokusområder. Dertil vægter vi projektets kvalitet, potentialer samt ansøger og teamets erfaringer.

FORMELLE KRITERIER

Foruden de kvalitative kriterier, herunder fondens fokusområder, skal alle ansøgere være opmærksomme på følgende:

Ansøger skal være skattepligtig i Danmark.

STØRRE PROJEKTER

For ansøgninger om støtte til større projekter lægger vi vægt på graden af alliancer og partnerskaber, da vi mener, at det er det stærkeste udgangspunkt for påvirkning af strukturelle udfordringer og udtænkning af nye løsninger.

Vi prioriterer de forandringsskabende projekter, der ikke alene producerer ny viden, men også leverer konkrete anbefalinger.

Grundige forundersøgelser og tydeligt definerede målgrupper er yderligere to områder, som har fondens fokus. Hvilke data findes allerede? Hvem arbejder allerede inden for samme problemfelt? Hvordan suppleres eller udvides deres arbejde bedst? Og hvem henvender man sig til med sit projekt?

Fonden støtter derfor gerne små projekt-udviklinger, hvor præmis og målgruppe kan skærpes, samarbejder indgås og grundig forundersøgelse foretages. En sådan modning vil afdække og tydeliggøre et projekts potentiale.

STUDIEOPHOLD I UDLANDET

Arkitektstuderende kan søge støtte til studieophold i udlandet efter 2/3 gennemført studie. Fonden støtter meritgivende praktik- eller udvekslingsophold af mindst 3 måneders varighed.

Jurister med en opnået kandidatgrad kan søge støtte til videreuddannelse, i form af f.eks. LLM eller MBA, eller deltagelse i summer schools.

Opholdet må ikke være påbegyndt ved ansøgningstidspunktet.

BOGUDGIVELSER

Ansøgninger fra forlag prioriteres. Andre kan kun søge støtte til udgivelser med tilsagn fra et etableret forlag.

Støtten gives som underskudsgaranti til tryk- og udgivelsesomkostninger.

Fonden dækker ikke lønudgifter til forfattere.

Hvis du har læst ansøgningskriterierne ovenfor og ønsker at søge om støtte, kan du gå videre til ansøgningsportalen herunder.