Skip to content

ANSØGNINGSFRISTER

Dreyers Fond uddeler to gange om året legater til projekter og studieophold, der er til gavn for arkitekt- og advokatbranchen. Ansøgningsfristerne er den 15. januar og den 15. juli.

Ansøgningerne behandles på to årlige bestyrelsesmøder, og ansøgere får derfor først svar tre til fire måneder efter fristen, i henholdsvis april og november.

OVERORDNEDE KRITERIER

Inden du sender din ansøgning, beder vi dig læse kriterierne grundigt igennem. Bemærk, at alle ansøgere skal være opmærksomme på følgende:

  • Ansøger skal være skattepligtig i Danmark.
  • Jurastuderende kan ikke søge støtte.
  • Fonden støtter ikke advokatuddannelsen.
  • • Ph.d.-forskningsophold bliver ikke støttet.
  • Driftsudgifter dækkes som udgangspunkt ikke.

Vi støtter bredt inden for juraområdet: fra projekter, rejser og udgivelser samt lån af lokale til faglige arrangementer.

Se eksempler på tidligere støttede projekter for inspiration.

STØTTE TIL PROJEKTER

Dreyers Fond støtter projekter, der gavner advokatstanden og styrker retssikkerheden.

Støtte gives primært til jurister, der arbejder inden for advokathvervet.

Ansøgningen skal indeholde:

  • En motiveret ansøgning, inkl. succeskriterier
  • Budget og finansieringsplan

STØTTE TIL REJSER

Jurister med en opnået kandidatgrad kan søge støtte til videreuddannelse, i form af f.eks. LLM eller MBA, eller deltagelse i summer schools.

  • Studieophold må ikke være påbegyndt ved ansøgningstidspunktet

Ansøgningen skal indeholde:

  • En motiveret ansøgning
  • Budget og finansieringsplan
  • Bevis for afsluttet kandidatuddannelse
  • Dokumentation for optagelse på et udenlandsk universitet.

STØTTE TIL UDGIVELSER

Dreyers Fond støtter udgivelser, der belyser væsentlige temaer inden for jura.

  • Ansøgninger fra forlag prioriteres.
  • Andre kan kun søge støtte til udgivelser med tilsagn fra et etableret forlag.
  • Støtten gives som underskudsgaranti til tryk- og udgivelsesomkostninger.
  • Fonden dækker ikke lønudgifter til forfattere.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning, inkl. succeskriterier
  • Tilsagn fra forlag (hvis ansøger ikke er et forlag)
  • Budget og finansieringsplan
  • Gerne en anbefaling af bogens relevans fra en uafhængig part.

LOKALE TIL EVENTS

Den historiske dansesal Valencia på Vesterbrogade 32 kan lånes til faglige arrangementer. Læs mere om Valencia, og send din ansøgning gennem ansøgningssystemet.

Hvis du har læst ansøgningskriterierne ovenfor og ønsker at søge om støtte, kan du gå videre til ansøgningssystemet via knappen nedenfor.

Ansøgning foregår elektronisk i et lukket system, hvor du kan gemme en kladde undervejs og senere følge din ansøgning og kommunikere med fonden. Læs også privatlivspolitik for legatansøgere.