Dreyers Fond støtter projekter og initiativer, hvis formål er at fremme advokat- og arkitektstandens udvikling og samspil med samfundet. Prioriterede områder er brancheudvikling, videreuddannelse og formidling.

Trusler hører med til jobbet som advokat. Den holdning har præget branchen og fik Advokatrådet til at undersøge omfanget af trusler, der viste sig at være større end forventet. Derfor har Dreyers Fond støttet en uddybende kvalitativ undersøgelse samt udarbejdelse af materiale, der er en håndsrækning til truede advokater.

”Trusler er jo ikke noget, vi taler om. Det har jeg heller ikke selv gjort,” siger advokat Susan Sørensen fra Ret& Råd Advokater i Aalborg.

Som medlem af Advokatrådet er Susan Sørensen en del af trusselsprojektet, som Dreyers Fond har støttet den kvalitative del af. I de mange interview blev truslerne konkretiseret som alt fra rygtedannelser på nettet og sikkerhedstruende hærværk på biler til identitetstyveri og dødstrusler.

”Efter at en advokat blev skudt i Fogedretten blev vi interesseret i at undersøge, om der er en generel tendens til at advokater oplever trusler. Svarprocenten var høj, og omfanget var overraskende stort,” fortæller Susan Sørensen.

Store følelser bag trusler

125 strafferetsadvokater og 128 familieretsadvokater besvarede den første og anonyme del af del af undersøgelsen. 40,48 procent af familieretsadvokaterne havde inden for de seneste fem år oplevet at få hademails, trusler, blive chikaneret eller lignende, som følge af deres erhverv. Hos strafferetsadvokater var det 26,83 procent.

”Især i familieretssager kan selv rationelle mennesker komme til at opføre sig meget irrationelt, når der er store følelser på spil. Vrede og frustration over børn eller økonomi går ofte ud over budbringen af krav og ønsker – altså advokaten,” forklarer Susan Sørensen.

I forhold til retssikkerhed kan trusler også give nogle udfordringer, viser undersøgelsen. For Familieretsadvokater har trusler fået 19,61 procent af de adspurgte til at frasige sig en konkret sag, og for strafferetsadvokater er det hele 42,42 procent.

Psykiske mén som konsekvens

I gennemsnit er det under fem procent i undersøgelsen, der har overvejet at opgive at være advokat på grund af trusler, men det har sin pris. Knap 30 procent af strafferetsadvokaterne og hele 50 procent af familieretsadvokater er påvirket psykisk af truslerne.

”Som advokater ved vi godt, at trusler følger med jobbet, og vi prøver at håndtere det professionelt. Men det betyder jo ikke, at vi ikke bliver påvirkede,” siger Susan Sørensen.

Selv har hun ikke delt sine oplevelser med trusler og synes, det er godt, der kommer fokus på problemet og hjælp til dem, der bliver ramt. Konkret udkommer der snart en folder til Advokatrådets medlemmer med konkrete redskaber og praktiske råd til at tackle trusler.

”Der er både råd til at vurdere, hvor grænsen går i forhold til anmeldelse af trusler, og til hvordan de bør blive håndteret på sociale medier. Der er også oprettet et beredskab i Advokatsamfundet, hvor man kan få hjælp, hvis man ikke selv kan håndtere situationen,” fortæller Susan Sørensen og runder af med en vigtig pointe:

”Henvendelser behøver ikke være om strafferetslige spørgsmål – det er nok, hvis man som advokat synes, det er svært at håndtere situationen psykisk, eller bare har brug for et godt råd til hvordan man skal reagere på truslerne”.