Dreyers Fond støtter projekter og initiativer, hvis formål er at fremme advokat- og arkitektstandens udvikling og samspil med samfundet. Prioriterede områder er brancheudvikling, videreuddannelse og formidling.

Igen i år har Dreyers Fond støttet flere projekter på folkemødet på Bornholm. Både Advokatrådet, Danske Advokater og Danske Familieadvokater har med støtte fra Dreyers Fond flere aktiviteter på programmet.

Danske Familieadvokater rejser blandt andet spørgsmålet ”Er det på tide med en familieretlig afdeling i domstolene?”, i en debat, hvor blandt andre Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Marianne Jelved (R) og Jan E. Jørgensen (V) deltager, og hvor Thomas Buch Andersen er ordstyrer.

Danske Advokater rejser blandt andet debatten ”Hvad gør det offentlige Danmark, når døden banker på?”, hvor DR-vært Lillian Gjerulf Kretz er moderator for en paneldebat, der handler om, hvordan det offentlige Danmark bør tage hånd om de efterladte.

Blandt Advokatrådets aktiviteter er Folkedomstolen, som de igen i år afholder i samarbejde med Danmarks Domstole. Emnet i år er voldtægt. Et nævningeting, der består af folketingets retsordførere dømmer i sagen.

Folkemødet finder sted fra den 16. til den 19. juni 2016.

Læs mere om Danske Familieadvokaters arrangement: ”Er det på tide med en familieretlig afdeling i domstolene?”

Læs mere om Danske Advokaters debatter her

Se program for debatter i Danske Advokaters telt her

Se program for Advokatsamfundets aktiviteter her

Læs mere om Folkedomstolen her