Marsken og tidevandet; måneurt og klitvind. En ny bog undersøger tilknytninger mellem mennesker og landskaber og opfordrer til en ny og mere følsom landskabspraksis. Planlæggere, designere og arkitekter har nemlig et stort ansvar, ifølge forfatteren Emmy Laura Pérez Fjalland, når de skriver og tegner fremtiden.
En almanak var i middelalderen en tavle til at angive solens og månens daglige positioner. Denne skik er inspirationen til Emmy Laura Pérez Fjallands nye bog: ‘almanak – en bevægelse gennem årets landskaber’, udgivet af Informations Forlag.
Bogen består af 21 korte og 5 længere essays. Her er tekster om marsken og tidevandet; om måneurt og klitvind; om stranden og overdrevet; om hellige landskaber og landskaber som levebrød. Teksterne er inddelt efter de fire temaer i forfatterens stedslære: ‘landskab’, ‘bevægelse’, ‘forvandling’ og ‘følesans’. Bogens billeder folder sig ud som postkort fra større helheder.
”Arkitektur beskrives til stadighed som en maskine. Men det er tid til at forlade den maskinelle tænkning,” siger Emmy Laura Pérez Fjalland, som beskriver sin bog som en slags lyrisk stedslære og en ny landskabspraksis, der er bevægelig, økologisk, følsom og uafsluttet.
Foto: Sofie Holm Larsen har tegnet illustrationerne i bogen – blandt andet mælkebøttefrøene på forsiden.
Foto: Ana Santl
Naturødelæggelse og reparation
Almanak er skrevet til og af den overgangstid, vi befinder os i, forklarer Emmy Laura Pérez Fjalland. Det er ifølge hende en tid, der afføder bekymring, sorg, frygt og sårbarhed, men som også motiverer til at udvikle andre grundlæggende forståelser af vores omverden og af vores rolle og virke heri.
”Ethvert landskab – småt som stort – er et resultat af tidsdybe og komplicerede samspil mellem mennesker og sted. Det er de konkrete samspil, der optager mig. Det er dem, vi kan lære af for at afsøge, hvordan vi kunne være her på langt mere hensigtsmæssige måder,” siger hun.
I lande som Sverige og England har man en lang tradition for at arbejde tværfagligt med landskabsudvikling og -forvaltning. Der er meget at lære af at se på kulturlandskaber, der har foldet sig ud over århundreder, nogle gange tusinder af år.
”Vores landskabshistorie er fuld af naturødelæggelse, men der er også historier om landskaber og leveformer, hvor mennesker, dyr og planter har indgået reparerende og resiliente samspil. Ved at fordybe os i kulturlandskaberne og arbejde med den kropslige skala, sanseligheden og følsomheden kan vi gentænke vores landskabspraksis. Det strategiske og strukturelle må tale med det sanselige, følsomme og lyriske. Det er her verden får tekstur og tyngde; får krop,” siger Emmy Laura Pérez Fjalland.
Vi laver sci-fi hver dag
Professionelle inden for planlægning og design har et stort ansvar, ifølge Emmy Laura Pérez Fjalland – klodens tilstand taget i betragtning. Vi er ved at gentænke hele vores praksis radikalt og at udvide arkitektfagets grænser og orienteringer, forklarer hun.
”Som planlæggere, designere og arkitekter er vi kulturskabere. Vi skriver og tegner fremtiden. Vi laver sci-fi hver dag. Derfor må vi ‘fylde’ vores planer, tegninger og historier med stedsbilleder og -forståelser, der kan reparere og genskabe, så vi kan skabe bedre plads til levende landskaber,” siger hun og tilføjer:
”Vi skal undersøge de konkrete samspil mellem mennesker og landskaber og reflektere over dem med nutidens viden om miljø, klima og social retfærdighed. På den måde kan vi nemlig begynde at beskæftige os med spørgsmålet om, hvilke landskaber vi egentlig vil overleve i, og hvem dette ‘vi’ involverer.”
Udgivelsen er støttet af Dreyers Fond og Statens Kunstfond.
Topbillede og øvrige fotos: Emmy Laura Pérez Fjalland
Emmy Laura Pérez Fjalland (f. 1987) er kulturgeograf, forfatter og underviser. Hun har en ph.d.-grad i geografi og planlægning, og grundlagde studio huma i 2019. Hun er bl.a. kurator og forfatter til platformen Jordbo (Føljeton) og modtog Statens Kunstfonds arbejdslegat inden for arkitektur i 2023.